Ulk, Rikke - At studere byen: En samtale med sociolog Henning Bech - Jordens Folk: Etnografisk tidsskrift

Originally published in Jordens Folk: Etnografisk tidsskrift, No.4, 2003
See the journal's homepage, at: http://www.jordensfolk.dk/

AnthroBase.com

To download, print, or bookmark, click: http://www.anthrobase.com/Txt/U/Ulk_R_01.htm.
To cite, quote this address and the download date. Not for commercial use.
© 2003 Jordens Folk & Rikke Ulk. Distributed with permission, by www.AnthroBase.com.
Do not remove this notice from digital or paper copies of this text.

Indhold

At studere byen kræver sensitivitet og det kræver at man har et feltarbejde og en teoretisk åndshistorisk bagage, som man kan reflektere ting i lyset af, mener Henning Bech. I en samtale om byen kommer vi rundt i hans særegne og meget substantielle teori og begrebsunivers.

"Der er et udbredt had til bylivet blandt mange mennesker, som hellere så at vi allesammen spiste gulerødder og levede i communities," siger Henning Bech undervejs i det interview jeg har sat ham i stævne for.

Udtalelsen overrasker, for han fører ellers samtalen i en sober, grundig og meget fokuseret stil. Det er en kliché. Ordene og selve konstellationen virker. Billedet han frembringer af sine kritikere og andre byskeptikere er karikeret men præcist. Det er komisk og vi griner. For det er jo ikke sådan det forholder sig. Vi spiser ikke gulerødder og lever i 'communities'.

Vi sidder på hans kontor, øverst i den store hvide bygning på hjørnet af Linnésgade og Frederiksborggade midt i København. Rummet er fyldt med reoler med bøger, og på skrivebordet ligger kompendier, opgaver og endnu flere bøger i høje bunker.

Fra kontoret kan man se ud over grønttorvet, Israels Plads og Metroen ved Nørreport. Det er et arbejdsrum med både indsigt og udsigt. Nede på gaden tegner menneskene og den menneskeskabte aktivitet et livligt bybillede. Heroppefra fornemmes byen, og Henning Bech kan se på den i mere end en teoretisk forstand.

Byen er der, og på sin egen stille måde bekræfter kontorets udsigt Henning Bechs teoretiske kæphest. Nemlig, at det at forstå byen er centralt for at forstå de livsformer der udvikler og udspiller sig - ikke alene i byerne, men i vores samfund og verden generelt.

Byen er her med dens mange steder, forskelligartede udbud og utallige muligheder. Som et center og et symbol på vor tid, mener nogen. Som model af og model for livet i den moderne verden. Selv mennesker som ikke færdes og lever i byerne, bruger fjernsynet og Internettet og omgives således af fænomener og tendenser der er påvirket af byen og bylivet. Byen præger verden og rummer flere verdener i sig. Den er en omstændighed, som vi bør undersøge og søge at forstå, mener Henning Bech. En omstændighed vi ikke kan eller skal komme udenom.

Henning Bech beskæftiger sig med hvordan mennesket i byen og i andre verdner af bymæssig karakter gestalter sin mulighed for at være sig selv og social på én gang; hvordan man i byen har muligheden for at vælge enten at være anonym og betragtende eller at tage kontakt og interagere. Vi kender det fra bussen eller når vi surfer på Internettet: vi har denne mulighed.

Han er optaget af at forstå hvordan vi føler os hjemme og er tilstede i verden og i forskellige sociale verdener, og han beskriver hvordan vi veksler mellem dem. Han overfører Heideggers In der Welt sein til bystudierne og taler om en grundlæggende In der Stadt sein. Han taler om hvordan den æstetisering og seksualisering, der genereres og gestaltes i byen, præger medierne og de menneskelige omgangsformer generelt.

Hvad enten Henning Bech studerer homoseksualitet eller fritidsverdenen hænger det uløseligt sammen med byens rum og muligheder, byformerne og bylivets tendenser. Henning Bech er en af Danmarks førende byteoretikere, og han er fortaler for de såkaldte "bylivssensitive undersøgelser".

"Jo. Hvad har jeg tænkt mig at sige om forholdet mellem sociologi og antropologi?" starter Henning Bech, for det står først i interview-oplægget. "Altså for det første, at man jo ikke skal lave alt for absolutte distinktioner, og grave unødvendige grøfter".

I sin skitsering af forskellene mellem de to traditioner og deres forhold til byen inddrager han Hannerz: "Antropologien har jo ikke været det man først og fremmest kunne vende sig til, hvis man er interesseret i at undersøge noget om byliv. Men skægt nok er det en social-antropolog, som har formuleret den problematik. Hannerz, som har samlet et stort materiale om byen, laver en distinktion som jeg synes er meget opløftende: han skelner mellem at undersøge det som er in the city og det som er of the city."

Henning Bechs studier af byformerne, bylivets tendenser og de specifikke former for liv, der finder sted i byerne er studier af fænomener som i særdeleshed er af byen. I sin seneste bog "Fritids Verden" fra 1999, beskriver han sit genstandsfelt som 'fritidens livsverden' eller den 'socio-kulturelle livsverden', men på mange måder handler den om byens verden og væsen.

"Det som antropologer mest har gjort - i øvrigt også mange sociologer - det har været at studere fænomener i byerne som nogen der er in the city. Uden specifikt at spørge hvad er det der gør dem til bymæssige fænomener."

"Byen og bylivet er karakteriseret ved at masser af fremmede cirkulerer mellem hinanden. Det er bylivets grundtræk. Det er noget som ikke karakteriserer eller har karakteriseret ethvert andet samfund i klodens historie, og det er herved at byen adskiller sig fra landsbyen".

Henning Bech beskæftiger sig med den vestlige by og med byformer af moderne eller senmoderne karakter.

"Historien viser at der har været store bykoncentrationer før forskellige andre steder i verden," understreger han og fortsætter: "I den vestlige verden er det først fra midten af 1800-tallet, med den store urbaniseringsbølge hvor masser af mennesker flytter sammen, at der opstår verdener som har haft den bylivskarakter at de var 'verdner af fremmede'. Det er et godt udtryk, taget fra en amerikansk sociolog Lyn Lofland."

Henning Becher omtaler ofte hendes begreb 'a world of strangers' i flertalsform, som verdener af fremmede. Er det bevidst?

"Ja, det er det egentligt. For hvis man ser på det enkelte byfænomen, så er det noget som er karakteriseret ved det grundtræk at det udspiller sig i verdener af fremmede."

Men byen er - samtidig med fremmedheden - til stadighed en social verden, slår Henning Bech fast: "Byen er en social verden. Den er altid en verden hvor man er sat i forhold til andre," siger han, holder en kunstpause og fortsætter: "Hvor man altid allerede er sat i forhold til andre."

"Jeg vil skelne imellem tre forskellige slags byformer, som har udviklet sig siden urbaniseringsperioden. Når jeg taler om dem som 'by', tænker jeg på det grundtræk at der er tale om verdner af fremmede."

"Den første vil jeg kalde den klassiske by, som er den hvor fremmede færdes blandt hinanden i gammeldags fysisk forstand. Den anden formation kalder jeg for tele-byen. Den konstitueres af telemedier. Det prototypiske eksempel er multi-kanal-tv, hvor zapperen jo færdes rundt i sådanne verdener af fremmede. Den person som sidder foran skærmen ser de fremmede på skærmen, men de fremmede ser ikke personen selv - i modsætning til den klassiske by, hvor man nok kunne finde glukhuller man kunne kigge på fremmede gennem, men hvor man mest færdedes blandt dem. Den tredje by kalder jeg for inter-tele-by. Den adskiller sig fra tele-byen og minder på flere måder om den klassiske by, for i inter-tele-byen kommer interaktiviteten og gensidigheden tilstede igen. Her genintroduceres en form for fysisk gensidig tilstedeværelse, hvor man kan registrere hinandens tilstedeværelse."

Henning Bech ser grundprincipperne for inter-tele-byen mest udfoldet i hvad han kalder "Internettets verden".

Internettet har udviklet sig fra at være en skriftverden til at blive en billedbåren og interaktiv verden, hvor andre sanser end synssansen kommer med - følesansen og høresansen stimuleres i tiltagende grad. På nettet er tilstedeværelsen medieret, og de rum, man agerer og interagerer i, eksisterer forskudt fra 'almindelige' sociale og fysiske tid- og rum-kategorier. Dating-portaler, chatrooms, e-shopping og weblogs danner nye sociale rum. Disse nye rum og verdener bliver i stigende grad en del af vores verden og dagligliv. Og de er på flere måder fænomener af byen.

"Der er to tendenser som hører til bylivet og som jeg specielt lægger vægt på. Den ene tendens kalder jeg æstetisering," siger Henning Bech.

"I en verden af fremmede, kan man af gode grunde ikke kende andre mennesker ved navn eller vide noget om deres øvrige samlivsforhold eller vide om det er 'gode' eller 'onde' mennesker. Man har kun en overflade, og det er noget som karakteriserer urbaniserede verdener. Mennesker får noget som de ikke havde før og ikke havde i andre kulturer: de får en overflade. Det betyder selvfølgelig ikke at folk sådan for eksempel på fjernt liggende øer, i 1800tallet eller begyndelsen af 1900tallet, i en moderne forstand var mere 'sig selv'. De havde også nogle former for roller og overflader som de spillede med. Men det var noget man tog på i bestemte sociale sammenhænge - hvorimod man får en kronisk overflade når man lever i vor tids byverden. I og med at man bliver til overflade for de andre, som kun kan vurdere én ud fra hvad blikket kan se, bliver man også klar over at man får en overflade. Og så må man forholde sig til hvad man vil med den. Den måde man gestalter sin overflade på, kalder jeg for æstesisering".

Henning Bech taler om hvordan kontakt, interaktion, kommunikation og menneskers tolkninger af hinanden i byrummene umiddelbart foregår på baggrund af æstetiske kriterier. Man kan ikke direkte udtrykke sine moralske eller andre ikke-synbare kvaliteter i sin blotte fremtoning.

"Man bliver på en måde i byen til en slags maskine der frembærer en overflade, som kun kan iscenesættes og registres ud fra æstetiske kriterier," siger han. "Det grundtræk ved bylivet mener jeg er vigtigt at have med. Og man må ikke sammenblande det med at folk i andre samfund tager masker på, for der er tale om nogle forskellige omstændigheder."

I byverdenen får man en overflade og derfor gestaltes den. "Man forholder sig til om man vil gestalte den, og andre forholder sig til den ud fra æstetiske kriterier".

Vi opholder os ofte i byen af lyst. Vi slapper af på pladser eller i parker, 'går ud' om aftenen - på restaurant, til koncert, i biograf, teater eller på klub. Denne lystbetonethed har flere niveauer, og hænger sammen med den anden centrale tendens, seksualisering.

"Det er specielt æstetisering og seksualisering, jeg har arbejdet med," siger Henning Bech. "Nogen mennesker kan sådan lige til nød gå med til at der er æstetisering i byen, selvom mange af dem ikke er glade for det. Men når jeg taler om seksualisering, så går klappen ned! Men det jo er åbenlyst for enhver der færdes i byen at seksualisering er løbsk. Det er det folk orienterer sig efter når de er i byen. Når de vælger hvad de skal tage på af tøj, hvor de skal stå på en station eller hvor de vil sidde i en bus. Dette har noget med seksualisering at gøre".

Han forklarer: "Seksualisering har at gøre med opstemtheden ved udbudet af forskelligartethed. Den har også at gøre med muligheden for at komme tæt på og samtidig bevare en distance... Altså cruising og sådan nogle særlige former for æstetiseret seksualiseret spil foregår jo i byen. Der foregår et øjnenes spil, som er af erotisk karakter. Det er tricky at udrede hvorfor det nødvendigvis må være sådan at en grundlæggende kvalitet ved bylivet er seksualisering. Men det er egentlig absurd at man benægter, at det er der."

"Hvis vi eksempelvis tænker på hvad der karakteriserer kønnet, som det har udviklet sig i et samfund som det danske, så er det at der ikke længere er meget magtkamp, undertrykkelse, og dikotomi tilbage. Der er stadig noget. Men der er lige så meget tale om noget andet, nemlig det forhold at kønnet og kønsforholdet er blevet et æstetiserende seksualiserende spil. Mange mennesker udnytter, så at sige, æstetiseringen og seksualiseringen til at spille nydelsesfulde spil. Det er ikke hele sandheden om kønnet, men det er en væsentlig dimension, som man får fat i hvis man har en bytilgang til det."

"Hvis man vil studere byliv, hvordan skal man så gribe det an?", spørger Henning Bech retorisk, da han er nået til at tale om tilgang.

"Jeg synes det er vigtigt at man har sat sig ind i forskellige teorier om byen, for ellers kommer man jo nemt til at ignorere den teori der foreligger. Der er en sociologisk tradition, med Simmel, Park og Wirth. Og så er der en anden Walter Benjamin/Siegfried Kracauer-orienteret tradition, som også er væsentlig. Og som er blevet videre forarbejdet af nyere byteoretikere som Richard Sennett. Det er vigtigt at man sætter sig ind i at der er en bytradition. Det man kan gøre er at kvalificere sig i den teoretiske tradition - jeg vil også tage Heidegger ind, som ikke skriver eksplicit om by, men om eksistens og om liv der udfolder sig. Han har nogle kategorier som kan være vigtige at have med i den sammenhæng, for eksempel stemnings- og stemthedskategorierne."

Henning Bech taler for hvad han kalder "bylivssensitive undersøgelser". Som tilgang til et bystudie vil han ikke anbefale de abstrakt-teoretiske sociologiske tilgange, for i dem er byen reduceret til et tomt rum.

"Det er vigtigt at man ikke bare stæser ud i verden med én bestemt teori, Habermas for eksempel, for så ser man ikke meget andet end de fem kasser der er, og hvad så med resten? For eksempel bylivet, som ikke kan være der. Eller hvis man tager ud i verden med Bourdieu, som på forhånd har afstukket et felt man ikke kan se ud over. For dér er ikke noget byrum. Det er altid allerede reduceret til at være et tomt rum for forskellige kapitalbaserede gruppers kampe. Magtkampen foregår i et tomt rum".

"En bylivssensitiv undersøgelse, specielt måske hvis den er Heidegger-, Benjamin-, eller Kracauer-influeret kan have sans for at byen ikke bare kan reduceres til det tomme rum. Den er og forskellige dele af byen har forskellige stemthedskvaliteter, som forskellige grupper af individer så oplever og responderer på, på forskellig vis. Men hvis man tager af sted udelukkende med Bourdieu i bagagen, så har man allerede på forhånd udelukket sig fra at finde det."

"Hvad gør man så? Ja man går ud og laver et feltarbejde. Så enkelt er det sådan set. Det kan man så gøre på mange forskellige måder. Det kan antropologer jo gøre - lige så vel som sociologer. Så skal man selvfølgelig også vide hvordan man gør sit håndværk. Det siger sig selv. Og så laver man udlægninger på det. Ved at inddrage den åndshistoriske bagage man har med, og sin sensibilitet".

"Det er vigtigt," siger Henning Bech, "at man udvikler sin sensibilitet for det urbane. Den kan man jo få på flere forskellige måder, men en god ting er jo at færdes i byen. Når vi nu er kommet til de der fænomenologiske udlægninger, så lægger jeg meget vægt på det at repræsentere, i teksten. Det kan falde mange for brystet, for det har været god latin i post-, i post-post-post kredse, at man ikke må repræsentere. For så tror man jo at der er en virkelighed derude, og den kan man sådan bare sætte ind i teksten med sproglige midler..."

"Men jeg vil lægge vægt på to andre ting. To andre aspekter af repræsentation. Det ene er det en person gør når hun eller han repræsenterer en gruppe overfor nogle andre. Der kommer man jo ikke slæbende med gruppen, så at sige, men man tager en kvintessens af gruppens synspunkter, som man forarbejder til noget i bestemte sammenhænge. Det er tilsvarende med repræsentations-problematikken: man tager ikke alle tænkelige detaljer med, men bringer det væsentlige videre i en konkret form. Ikke i en abstrakt form."

"Et andet aspekt er når man spiller på ordet repræsentere. At re præsentere. At gøre noget present, igen. Også for dem der måske ikke har været her før - gøre det present. Igennem at forsøge at lægge rummets stemning, rummets særlige kvaliteter frem. Og så er det vigtigt med farvekvaliteter, med lyskvaliteter, og at tænke i kameraets bevægemuligheder - zoomningen, panoreringen. Også det mobile kamera, som kan mange ting. Det er vigtigt at udnytte erfaringer fra skønlitteraturen om hvordan man kan repræsentere stemninger adækvat. Et digt. Et digt kan jo netop sige noget helt præcist. Så der, så at sige, ikke er mere at sige."

Henning Bech har følgende budskab til byinteresserede sociologer og antropologer:

"Man skal forsøge at fremlægge noget som er videnskabeligt kvalificeret, i relation til bestemte traditioner inden for vores fag. Men samtidig skal man også udnytte den inspiration der er at hente hos andre traditioner. Der er sådan noget som sprogbrugen, for eksempel, poetiserende eller ironiserende sprogbrug. Man kan skrive med nogle traditionelt skønlitterære virkemidler. Men det har antropologien nu været meget mere opmærksom på end sociologien."

Det er dog hverken sociologiens eller antropologiens opgave at skrive digte og refleksionslitteratur, mener Henning Bech.

"Antropologien har traditionelt set været interesseret i at opstille MEGET generelle kulturteorier, eller, interesseret i helt specifikke folkeslag og deres særtræk. Det betyder jo så også at antropologien nok har mere respekt for livet end sociologien har. Og, mere sans for kvalitative metoder, selv om der også er kvalitative metoder i sociologien. Men man har ikke det samme 'verifikations-vanvid', som karakteriserer sociologien," siger han.

"I sociologien støder man på noget som man næppe støder på i antropologien: "Jamen, er det her ikke bare noget du har fundet på?" som nogen siger. "Noget du selv har fundet på?". Men de andre genrer, man har i sociologien, er jo lige så arbitrære og vilkårlige. Det ved man fra kvantitative undersøgelser: der skal et hav af valg til før man producerer et resultat."

"Så i og med at man har en sensitivitet, at man har et feltarbejde, og at man har en teoretisk åndshistorisk bagage som man kan reflektere ting i lyset af - det gør at de bylivssensitive, kvalitative undersøgelser ikke bliver mere subjektivistiske end al mulig andet videnskab!"

Sensibilitet har han som menneske, fornemmer man. Erfaringen med byen har han fra studierne og sit private liv i byen. Feltarbejderne har han lavet og han gennemfører dem fortsat. Af åndshistorisk bagage har han en stor oppakning, og han er i kraft af sit virke en solid formidler og egen-eksportør af inspiration og vid.

I kan med stor fordel tage et par af hans bøger med jer, når I næste gang drager ind eller ud i byen…

Rikke Ulk er antropolog. Hun har skrevet speciale om klubscenen i downtown New York, med analytisk fokus på dannelse, differentiering og social behændighed. Hun bruger og er inspireret af Henning Bechs byteori.

Bech, Henning: "Citysex: Representing Lust In Public" I: Theory, Culture & Society, 1998 Vol. 15 (3-4): 215-241, London.

Bech, Henning: Når mænd mødes (1987) Gyldendal, København (udkommet i engelsk udgave 1997 på Polity Press, London)

Lofland, Lyn: A World of Strangers: Order and Action in Urban Public Space (1973), New York Basic Books.

Ulk, Rikke: "All You have to wear are your wonderful, wonderful selves" (2003) I: Reflexioner, Reflexioner ApS, København.