Kasper Tang Nielsen - En fuldkommenhed i forskellighed: Starbucks Coffee og yumcha: Konsumption, identitet og globalisering - mellem opfattelser af det vestlige og det kinesiske blandt Hong Kongs yngre universitetsuddannede

En fuldkommenhed i forskellighed
Starbucks Coffee og yumcha: Konsumption, identitet og globalisering - mellem opfattelser af det vestlige og det kinesiske blandt Hong Kongs yngre universitetsuddannede

Indholdsfortegnelse

Af alt det, der er fælles for mennesker, er følgende det, de er allermest fælles om: de må spise og drikke. Og netop dette er ejendommeligt nok det mest egoistiske, det som mest ubetinget og umiddelbart er forbeholdt individet: det jeg tænker, kan jeg lade andre vide, det jeg ser, kan jeg lade andre se, det jeg siger, kan hundredevis af andre høre - men det, den enkelte spiser, kan ingen anden under nogen omstændigheder spise. Det forekommer ikke på nogen af de andre højerestående områder, at det den ene absolut skal have, må den anden absolut give afkald på. Men eftersom dette primitivt fysiologiske element er noget absolut almenmenneskeligt, bliver det indhold i fælles handlinger, og derved opstår måltidets sociologiske form, der netop i spisningens eksklusive egoisme knytter sig til hyppigt samvær og en tilvænning til et fællesskab, som man kun sjældent opnår ved højerestående og åndelige lejligheder. Personer, der ikke har særlige fælles interesser, kan finde hinanden ved et fælles måltid. I denne mulighed, der er knyttet til en primitiv materiel interesse og derfor alment gældende, ligger måltidets store sociologiske betydning.

Simmel 1998 [1910]:135-136

No culture is more obsessed with food; not even in France is so large a part of the conversation devoted to restaurants and cooking.

Anderson 1988:172 om det sydlige Kina

In the North of China they say that people in the South will eat anything with four legs - except a table!

Radio Television Hong Kong's Radio 3

Prolog

Caffé Latte og to Mini Lamingtons

Det er eftermiddag, og vi er i Tsim Sha Tsui - et af Hong Kongs centrale og hektiske områder. Som altid vrimler tusindvis af mennesker i alle aldre rundt mellem hinanden, mens støjen og bilosen fra busserne og taxaerne uundgåeligt sætter præg på stemningen. Modebutikker, elektronikforretninger, britiske pubber, McDonald's, kinesiske spisesteder og meget andet ligger side om side. På en bygning med store glasfacader ser vi et rundt skilt i grønne farver, hvorpå en havfrue er afbilledet. Skiltet bærer navnet Starbucks Coffee, og Eric - min ledsager - foreslår, at vi får os en forfriskning.

På Starbucks Coffee mødes vi af et "hello" fra et smilende personale, der er klædt i hvide t-shirts og grønne forklæder. De er alle i gang med at brygge forskellige kaffedrikke, mens de på enten engelsk eller kinesisk betjener de kunder, der står i kø ved disken med kager og sandwich. På en tavle ovenover personalet står kaffedrikkenes navne præsenteret - Caffé Americano, Iced Caffé Mocha, Caramel Frappuccino m.fl. Ligesom på skiltene ved kagerne, der bærer navne som Raspberry Muffin og Chocolate Brownie, efterfølger en kinesisk beskrivelse de engelske produktnavne. Vi bestiller begge en Caffé Latte og to Mini Lamingtons, inden vi finder os et sted at sidde.

Kaffebaren er indrettet med små caféborde, caféstole og enkelte store sofastole. Såvel kinesisksprogede som engelsksprogede aviser og blade står til fri afbenyttelse, og en kunstig pejs 'brænder' i hjørnet, mens amerikansk blues musik lyder fra højtalerne. En dæmpet belysning og en rolig stemning præger stedet, og kontrasten til omgivelserne uden for kaffebaren er åbenlys - også for folk på gaden, der gennem ruderne kan se os sidde og konversere i store og bløde sofastole. På væggen over os bemærker jeg et billede af en varm kop kaffe med en tekst på både engelsk og kinesisk - der står "Discover the Starbucks Experience".

Jasmin te og dim sum

Få dage senere er det ikke kaffebryggere i grønne forklæder, men en værtinde klædt i den kinesiske kjole cheungsam, der møder os. Vi står foran Maxim's Palace Chinese Restaurant i shoppingcentret New Town Plaza i bydelen Shatin, hvor det er blevet tid til frokost. Kvinden konverserer kort med et par af mine ledsagere - vi er i dag fem personer sammen - inden hun sender os videre ind i restaurantens store og lyse lokale. En tjener opdager os hurtigt og fører os øjeblikkeligt hen til et ledigt bord, mens han spørger, hvilken te vi ønsker at drikke.

Umiddelbart efter stiller han en kande jasmin te på bordet, mens spisepinde, en lille skål, en underkop og en tekop ligeledes bliver placeret. Rundt mellem bordene går kvinder med vogne, der indeholder små stykker mad af forskellige slags - de såkaldte dim sum. På vognene står navnene på vognens dim sum skrevet på kinesisk, og vi kalder snart en kvinde hen til bordet. Smilene er sparsomme, da hun på vores opfordring stiller forskellige bambuskurve med diverse typer af dim sum på bordet. Jeg aner ikke, hvad de indeholder, men får forklaret, at nogle af dem er med rejer, andre med svinekød og endnu andre med ris. Enkelte er desuden indpakket i en speciel type dej.

Talrige andre dim sum spises af folk, der sidder tæt omkring os ved de store og runde borde. Hvor de mindste borde har plads til fire personer, er de største beregnet til minimum fjorten. En fantastisk larm lyder i restauranten fra folk, der snakker højlydt sammen, og tekopper og spisepinde, der klirrer mod underkopperne og de små skåle. Tjenernes lynhurtige og effektive borddækning og afrydning bidrager til larmen, der skaber en nærmest kaotisk stemning.

Men som alle andre nyder vi det. Vi snakker, smiler og griner højlydt sammen, mens vi drikker vores te og spiser de mange forskellige dim sum. Tæt omkring os sidder både ældre damer, store grupper af unge, familier i flere generationer, grupper af kollegaer og ældre ægtepar, der ligesom os både bidrager til larmen og nyder deres te og dim sum. Alle tager vi del i den konsumptionsaktivitet, som Hong Kong folk betegner yumcha.

Introduktion

Den 1. Juli 1997 tilbageleverede det britiske kolonistyre sin politiske kontrol over Hong Kong til Kina. Union Jack og et særskilt kolonialt Hong Kong flag blev ved overdragelsesceremonien nedtaget, mens det kinesiske flag og et nyt Hong Kong flag blev hejst. Folks pas med en identifikation som "British National Overseas" er efter overdragelsen blevet erstattet af nye pas, der definerer dets ejer som borger i et Hong Kong, der besidder prædikatet "Special Admistrative Region of China".⁽¹⁾ Sammen med andre forhold som f.eks. en mere udbredt kinesisksproget snarere end engelsksproget undervisning i gymnasierne reflekterer disse postkoloniale forandringer, at Hong Kong historisk har befundet sig i et skæringsfelt mellem en vestlig kolonimagt og et kinesisk moderland.

Foranlediget af sin enorme økonomiske udvikling i sidste halvdel af det 20. århundrede rækker Hong Kongs karakter imidlertid ud over en simpel øst-vest dikotomi. Filippinske tjenestepiger, amerikanske forretningsfolk og indiske gadesælgere; hollandske radioprogrammer, taiwanske internetsider og australske tv-stationer; franske caféer, japanske sushibarer og kantonesiske restauranter; buddhistiske templer, kristne menigheder og konfucianistiske dogmer samt adskillige andre forskelligartede globale strømme konstituerer storbyens heterogene, komplekse og mangfoldige virkelighed. Som en af verdens betydeligste metropoler underminerer Hong Kong i lighed med talrige andre regioner enhver tidligere samfundsvidenskabelig forståelse af verden som udgjort af afgrænsede og homogene enheder - en underminering, der ikke alene har tilskyndet Clifford Geertz til for nylig at skildre verden som "The World in Pieces", men desuden til at spørge: "[H]ow is it, in so multifold a world, that political, social, or cultural selfhood comes to be?" (Geertz 2000:225). Hvordan - i en broget verden af forskelligartede fænomener, der krydser grænser og eksisterer både her, dér og alle vegne - konstruerer mennesker egentlig egne identiteter?

Med denne undren som baggrund er det denne afhandlings overordnede formål at belyse, hvorledes yngre universitetsuddannede personer i Hong Kong skaber deres liv og identitet i deres postkoloniale verden, der dels eksisterer mellem vestlige og kinesiske påvirkninger, dels er konstitueret af uensartede transnationale bevægelser og i denne forstand fremstår som indbegrebet af nutidens globalt forbundne verden.

I tidligere studier har flere antropologer udforsket de yngre universitetsuddannedes position mellem "det vestlige" og "det kinesiske", der i øvrigt repræsenterer empiriske kategorier og i denne afhandling diskuteres som sådan. Hvor studierne på grundlag af interviews og narrativer skildrer positionen som oppositionel og konfliktfuld (Tam 2001:66, Mathews 2000), belyser nærværende afhandling problemstillingen med afsæt i de yngre universitetsuddannedes praksis snarere end i deres italesatte virkelighed. I reaktion mod den berømte Sapir-Whorf-hypotese, der betoner, at sproget ikke blot formidler kulturelle opfattelser, men også determinerer dem, hvormed eskimoernes tre ord for sne betyder, at de opfatter tre og kun tre typer af sne (jf. Ardener 1989:163-164), påpeger Edwin Ardener med begrebet om kategoriers "semantiske tæthed", at sproget ikke udtømmer menneskers virkelighed. Enhver sproglig kategori indeholder ifølge Ardener et tæthedspunkt, der er mest karakteristisk for kategoriens overordnede betydning, og tætheden afsløres ikke af sproget, men udjævnes i ordene (ibid. 169).⁽²⁾ Som Kirsten Hastrup illustrerer fra sit feltarbejde på Island, hvor islændingenes mange sproglige tavsheder var uforståelige for hende, indtil hun fik del i deres praktiserede liv, finder megen kulturel viden kun udtryk i handlinger og ligger dermed hinsides ordene (Hastrup 2003:211-214). Sproget reflekterer med andre ord ikke verden, og da dets betydning desuden er tæt forbundet til menneskers praktiske erfaring, er en opmærksomhed på praksis fundamental for antropologiske analyser.

De ovennævnte 'interviews og narrativt baserede studier' af de yngre universitetsuddannedes position mellem det vestlige og det kinesiske såvel som de samfundsvidenskabelige skildringer af globaliseringen - her forstået som analytisk begreb for de transnationale udvekslinger og strømme af varer, mennesker, informationer, viden og billeder (Featherstone 1990:1), der knytter fjerne lokaliteter sammen og gør deres respektive muligheder til en del af menneskers forestillingsverden (Liep & Olwig 1994:9) - der udelukkende beror på interviews eller statistiske beregninger, bevidner således kun den del af virkeligheden, som mennesker fortæller eller udregner (f.eks. Barber 1995, Mathews 2000). Skønt denne afhandling ligeledes er baseret på interviews og uformelle samtaler, er de verbale udsagn suppleret af indsamlede data via deltagerobservation, der i kraft af sit fokus på praktisk indlevelse giver indblik i de universitetsuddannedes praktiserede liv. Hvor de interviews og narrativt baserede studier portrætterer disse som eksistentielt splittede mellem vestlige og kinesiske elementer (Mathews 2000, Tam 2001:66), mens andre analyser beskriver nutidens menneskers liv generelt som fragmenterede mellem globale og lokale forhold (Barber 1995), udforsker nærværende afhandling således identitetskonstruktion i relation til menneskers ageren mellem forskelligartede fænomener - for måske afspejler pointerne om eksistentiel splittelse og fragmenterede liv kun en italesat og ikke en praktiseret virkelighed?

De pågældende studiers fokus på individers verbale udsagn reflekterer en generel tendens i nyere antropologisk forskning. I erkendelse af at det antropologiske objekt ikke udgør homogene og stabile kulturelle ordener, men snarere repræsenterer heterogene og komplekse kulturelle processer, har antropologer i stigende udstrækning flyttet opmærksomheden fra de samfundsmæssige strukturer hen mod individet (Liep & Olwig 1994:12, Liep 1999:62). Betydningen af metoder som narrativer, interviews og livshistorier er på denne baggrund tiltaget, da individet og dets egen forståelse af og formuleringer om verden konstituerer metodernes omdrejningspunkt. Som illustreret af ovenomtalte studier bevirker dette imidlertid, at visse analyser negligerer de uudtalte dele af menneskers virkelighed, dvs. betydelige dele af deres praktiserede liv, men drejningen hen mod individet foranlediger desuden flere studier til en negligering af de strukturelle rammers indvirkning på menneskers livsudfoldelse (Liep 1999:63). Individers handlinger er ikke dikteret af overgribende strukturer, men de er ej heller frie og uanfægtede af diverse konventioner, magtforhold, økonomiske strukturer etc., hvad antropologiske analyser til stadighed må medtænke.

Konsumption som betegnelse for menneskers meningsfulde brug af materielle produkter (Carrier 1996:128), hvormed termen betegner "… the human appropriation of materiality, as this is acted out or desired by social agents" (Wolff 1999:14), antager på denne baggrund signifikant værdi.⁽³⁾ Ikke blot angiver termen en menneskelig praksis, men som analytisk begreb betegner konsumption et sammenfald mellem identitet og økonomi, idet begrebet på den ene side refererer til menneskers ønsker (identitet) og på den anden side til overførelsen af værdi til materielle produkter (økonomi) (Wolff 2001:12). De økonomiske forhold - såsom menneskers finansielle formåen og virksomheders forsøg på at kontrollere sine produkters symbolske værdi via reklamer, mærker etc. - danner begrænsende rammer for individers udfoldelse af deres konsumptionsønsker i kapitalistiske markedssamfund, uden at rammerne dog determinerer ønskerne. På denne baggrund repræsenterer et etnografisk blik på menneskers konsumptionshandlinger en praksistilgang, hvor såvel struktur som handlingsfrihed fordrer analytisk refleksion.⁽⁴⁾ Med begrebets betegnelse af bl.a. individers ønsker fremstår konsumption desuden som en optik, hvorigennem forskeren kan studere menneskers identitetskonstruktion, idet specifikke konsumptionsmønstre beror på de givne aktørers ønsker, strategier og generelle forståelser af verden såvel som på deres begrænsende livsbetingelser. Konsumptionshandlinger konstituerer på denne vis en praktisk realisering af identitet (Friedman 1994:16), der indledningsvist kan betragtes som en persons selvdefinering både i relation til og som betinget af andre personer på såvel individuelt (personlig selvforståelse som adskilt fra andre) som på kollektivt niveau (fælles selvopfattelse med ligesindede i distinktion fra andre) (ibid., Mathews 2000:16-17).⁽⁵⁾ Sagt med andre ord: En konsumptionstilgang tilskynder en analytisk ramme, hvor forskeren nødvendigvis må integrere refleksioner om såvel partikulære strukturelle forhold som menneskers frie ageren i konstruktionen af egne identiteter.

I en regional Hong Kong kontekst besidder denne tilgang navnlig relevans. Ikke alene fremhæver turistbrochurer metropolens talrige shoppingcentre som nærmest selvstændige seværdigheder, men flere akademiske artikler skildrer desuden konsumption som "… a central part, even the essence, of the Hong Kong way of life" (Lui 2001:25). To af de tre citater, der indleder nærværende afhandling - det ene fra en akademisk monografi og det andet et nordkinesisk ordsprog - understreger denne opfattelse og fremhæver i øvrigt, at særligt mad og drikke tiltrækker Hong Kong befolkningens opmærksomhed. Jævnligt under det feltarbejde, der udgør fundamentet for de kommende kapitler, spurgte yngre universitetsuddannede i tråd hermed enten ivrigt til min viden om diverse specialiteter inden for det kantonesiske køkken⁽⁶⁾ eller betonede deres egen begejstring for mad generelt, der ofte udgjorde et hovedtema i deres samtaler. De yngre universitetsuddannedes fortæring af mad og drikke fremstår på dette grundlag som en slags semantisk tæthed af deres konsumptionsmønstre, idet denne praksis foruden at udgøre en af de hyppigst praktiserede konsumptionsaktiviteter fremtræder særlig signifikant i relation til andre konsumptionshandlinger - og af denne årsag antager praksissen så central betydning, at den sågar forekommer at repræsentere en semantisk tæthed af deres identitetskonstruktion: "In particular in the business of eating, their identity is made sense of and acted out in a continuous manner", som Maria Tam formulerer det generelt om folk i Hong Kong (Tam 2001:51, min kursivering). Et empirisk fokus på de yngre universitetsuddannedes konsumption af mad og drikke muliggør således en analytisk indsigt i deres konstruktion af identitet fra en vinkel centreret om en særlig betydningsfortættet praksis.

Med denne afhandlings opmærksomhed på lokale aktørers opfattelser, kategorier og handlinger tilslutter den følgende analyse sig således en kontekst- og ikke en objektorienteret tilgang til konsumption, idet den sociale situation omkring konsumptionen snarere end selve det konsumerede produkt er i fokus (jf. Wolff 2001:10-12). Som Bente Wolff pointerer, går en forståelse for konteksten altid forud for indsigten i materielle produkters betydning, da denne er afgjort af produktets position i relation til andre elementer i den lokale sociale og kulturelle kontekst (ibid.).⁽⁷⁾ Ingen forsker kan derfor forud for mødet med den empiriske felt definere betydningen af kontekstens givne materielle produkter eller bestemme, om nogle af disse fremstår forskelligartede for de lokale aktører. Afhandlingens fokus på uensartethed beror således på de yngre universitetsuddannedes egne opfattelser af Hong Kong som præget af forskellighed, såvel som deres optagethed af mad og drikke først tiltrak min etnografiske interesse efter feltarbejdets begyndelse. Navnlig to konsumptionspraksisser fremtrådte især relevante for analysen af deres identitetskonstruktion, idet praksisserne ifølge informanterne konstituerer en hhv. vestlig og kinesisk aktivitet, hvorfor de reflekterer Hong Kongs heterogene karakter - på den ene side det vestlige Starbucks Coffee og på den anden den kinesiske yumcha praksis⁽⁸⁾; kaffe versus te (se prolog). Aktiviteternes forskellighed objektiverer så at sige de yngre universitetsuddannedes praktiserede liv mellem vestlige og kinesiske elementer, såvel som forskelligheden ligeledes repræsenterer deres daglige ageren i sammensuriet af uensartethed. Det er på dette grundlag denne afhandlings altdominerende udgangspunkt, at et koncentreret etnografisk blik på disse konsumptionspraksisser vil bibringe en detaljeret indsigt i de yngre universitetsuddannedes konstruktion af identitet.

Med fokus på Starbucks Coffee og yumcha er det således afhandlingens primære formål at belyse Hong Kongs yngre universitetsuddannedes konsumption af mad og drikke i relation til deres identitetskonstruktion mellem vestlige, kinesiske og andre forskelligartede kulturelle strømme. Som sekundære formål tilskynder problemstillingen desuden til tematiske diskussioner af begreberne konsumption, identitet og globalisering - ikke mindst deres indbyrdes relationer - skønt dette i den følgende analyse forbliver dels af mere implicit karakter, dels med en regional forankring i Hong Kong konteksten.

Eftersom ingen antropologisk viden imidlertid eksisterer uafhængigt af forskeren og de udforskede, men altid er både "… "about somewhere" and "from somewhere"…" (Gupta & Ferguson 1997:35), er det indledningsvist påtrængende at skitsere de forhold, hvorpå nærværende vidensproduktion beror.

Empiriens tilblivelse og metodologiske refleksioner

I en artikel om kulturel identitet i det postkoloniale Hong Kong anfører Gordon Mathews, at yngre universitetsuddannede synes blandt de mest berørte af regionens overdragelse til Kina. Den yngre, rigere og bedre uddannede del af befolkningen forekommer mere distanceret fra det kinesiske moderland og mere orienteret mod den vestlige verden, bl.a. i form af rejser og sprogkundskaber, end den ældre, mindre rige og mindre uddannede del (Mathews 2001:291-292). Idet størsteparten af de yngre universitetsuddannede endvidere - på den ene side - er uddannet under et kolonialt styre med britisk uddannelsessystem og - på den anden side - er opvokset med kinesiske forældre, der i 1950'erne og 60'erne emigrerede fra Kina til Hong Kong, tog mit feltarbejde i perioden marts til august 2002 afsæt i netop yngre universitetsuddannede. Problemstillingen om identitetskonstruktion mellem vestlige, kinesiske og andre forskelligartede kulturelle strømme forekommer mest betydelig for denne gruppe af Hong Kongs befolkning.

På dette grundlag indskrev jeg mig på The Chinese University of Hong Kong og boede i forbindelse hermed på et tilhørende kollegium, hvorfra jeg etablerede kontakt til nogle af universitetets kandidatstuderende. Eftersom disse dels repræsenterede yngre universitetsuddannede i kraft af deres bachelorgrad, dels kunne formidle kontakter til allerede kandidatuddannede venner og bekendte, kom min primære informantgruppe til at udgøre 22 personer - 14 kvinder og 8 mænd - hvoraf 12 besad en kandidatgrad, 8 var nuværende kandidatstuderende med opnået bachelorgrad, og 2 var bachelorstuderende. Aldersmæssigt befandt de sig alle mellem 23 og 35 år med størstedelen mellem 24 og 28 år. Alle var desuden født, opvokset og uddannet i Hong Kong med undtagelse af to personer, der som teenagere var emigreret til Hong Kong fra Kina, og to personer, hvis bachelor- og kandidatgrad var erhvervet i England. I uddannelsesretning repræsenterede de alt fra "Business Engineering" til "Fine Arts in Chinese Language and Culture", såvel som de 12 færdiguddannede besad jobs, der på tilsvarende vis varierede fra "General Manager" i en konsulentvirksomhed til stewardesse.⁽⁹⁾

I forhold til alder, uddannelse og social status ligner mine informanter således min egen person som ung og universitetsuddannet middelklasseborger. Indretningen, servicen, maden, drikkene, musikken etc. på flere af de globalt udbredte konsumptionssteder - bl.a. Starbucks Coffee - var mig ydermere velkendt, hvorfor jeg uagtet forskellene i relation til informanternes etnicitet, opvækst mv. undertiden følte mig hjemme i omgivelserne og informanternes selskab. Feltarbejdet udgjorde i denne forstand lejlighedsvist et 'feltarbejde hjemme' - skønt ikke i mit eget, men i et fremmed samfund - og min position som 'radikal anden' var derfor i visse situationer snarere et resultat af bevidst stræben herefter end udtryk for et spontant kulturchok.⁽¹⁰⁾ Vores fælles referencepunkter foranledigede desuden, at informanterne positionerede mig som enten ven eller medstuderende, hvormed vores relation antog en gensidig fortrolighed, der skærpede de indsamlede datas pålidelighed.

På baggrund af de etablerede kontakter indledte jeg feltarbejdet med en række formelle interviews, hvor bl.a. informanternes konsumptionsmønstre, præferencer, antipatier, bevæggrunde og adfærd i forbindelse med deres konsumption af mad og drikke konstituerede hovedtemaerne. I erkendelse af vores ovennævnte personlige ligheder opfordrede jeg informanterne til at udpensle deres opfattelser af empiriske udtryk såsom det vestlige og det kinesiske, vestlige og kinesiske spisesteder, et rigtigt måltid mv. for således ikke at tage betydningen af deres anvendte kategorier, udsagn og handlinger for givet. På tilsvarende vis gennemførte jeg endvidere to fokusgrupper med hhv. fire og fem deltagere, og hvor informanterne i enkeltinterviewene ikke blev udfordret i f.eks. deres anvendelse af kategorierne "vestlig" og "kinesisk" om diverse spisesteder, korrigerede de i fokusgrupperne hinandens udtalelser, hvormed gruppernes dynamik i form af deltagernes uenigheder og diskussion supplerede de mere monologiske enkeltinterviews (jf. Nielsen 2002).

Med tiden udviklede visse af de etablerede relationer sig til tætte bekendtskaber, der rakte ud over den formelle interviewsituation og muliggjorde min deltagelse i forskellige aktiviteter af informanternes daglige liv. Især en gruppe på fem personer inviterede mig jævnligt med til forskellige sociale og kulturelle sammenkomster som Tea Parties, foredrag og diverse restaurantbesøg, hvor jeg via deltagerobservation fik indblik i informanternes faktiske konsumptionsadfærd samt maden og drikkenes betydning for deres sociale interaktion i forskellige kontekster. Deltagerobservationen blev på denne vis anvendt i forskellige sammenhænge - såvel i situationer uden konsumption af mad og drikke som begivenheder fokuseret omkring konsumptionen - og metodens fokus på praksis gjorde det muligt at komme bag informanternes verbale udsagn i en søgen efter forskelle mellem det handlede og det talte, efter den tavse og praktiserede kulturelle viden samt efter den kropsliggjorte viden, der giver erkendelse og kontinuitet med informanterne (Okely 1994:45-46).⁽¹¹⁾

I kraft af informanternes udsagn og ageren tiltog min opmærksomhed efterhånden på Starbucks Coffee og yumcha som udtryk for hhv. det vestlige og det kinesiske. Med observationer af Starbucks kaffebarerne og yumcha restauranternes indretning; personalets og kundernes adfærd på forskellige tidspunkter på dagen; menukortenes beskrivelser af produkter; kundernes køn, aldersgruppe og køb af mad og drikke mv. supplerede jeg mine allerede indsamlede data (fra interviewene og deltagerobservationen) om disse konsumptionspraksisser for herved at erhverve mig et udførligt kendskab til dem. Grundet Tams tidligere analyser af yumcha (Tam 2001, 1997a, 1997b) fokuserede jeg særligt på det antropologisk ustuderede Starbucks Coffee. Foranlediget af andre studiers pointer om betydningen af at inddrage produktionsmæssige og marketingstrategiske aspekter i konsumptionsanalyser (f.eks. Watson 1997) kontaktede jeg derfor gentagende gange Starbucks Coffee ledelsen i Hong Kong, der imidlertid aldrig reagerede på mine forespørgsler om interview. Information om virksomhedens strategier for promovering og udvikling af kaffebarerne søgte jeg derfor i deres årsrapporter, internethjemmesider, akademisk businesslitteratur og diverse avisartikler, og selv om globalt udbredte virksomheder ofte anvender samme strategier overalt i verden, begrænser ledelsens manglende interesse for feltarbejdet min viden om Starbucks Coffee fra et regionalt forankret produktionsmæssigt og marketingstrategisk perspektiv.

På denne bricolage af metoder influerer et centralt sprogligt forhold, idet feltarbejdet udelukkende er udført på engelsk i konsekvens af mine manglende kinesiske sprogkundskaber. Ikke alene er mit kendskab til kinesiske ord og udtryk, der besidder kulturelle spor, af denne årsag begrænset, men under min deltagerobservation konverserede informanterne indimellem på kinesisk, hvilket komplicerede min dataindsamling trods informanternes villighed til at oversætte. Da stort set kun den veluddannede del af Hong Kongs befolkning i øvrigt evner at samtale på engelsk - uagtet dette sprogs dominerende status i Hong Kongs uddannelsessystem under det britiske kolonistyre og dets fortsatte betydning i adskillige uddannelsesinstitutioner (Lau 1997:101-103) - indbefatter mine data kun sparsomme udsagn fra andre end veluddannede personer. På trods heraf fandt jeg ikke besværet med at anvende en tolk lønsomt, eftersom mine informanter netop tilhører den engelsksprogligt velbevandrede del af befolkningen og - som bemærket ovenfor - velvilligt agerede oversættere af såvel tekst som samtaler i det begrænsede omfang, som dette var relevant. Med Mathews' pointe, at ingen nævneværdig forskel eksisterer mellem indholdet af hans informanters udtalelser på kinesisk versus engelsk (Mathews 2001:292), finder jeg desuden det forhold, at samtlige af feltarbejdets konversationer er foregået på informanternes andet- og ikke førstesprog, uden signifikant betydning for dataenes karakter.⁽¹²⁾

Afhandlingens disposition

På baggrund af de indsamlede data præsenterer kapitel 2 en empirisk beskrivelse af informanternes praktiserede konsumption på Starbucks Coffee og til yumcha. Praksissernes begrænsende rammer og informanternes frie ageren inden for disse danner omdrejningspunkt for kapitlets skildring af den markante forskellighed, der dels eksisterer mellem kaffebarerne og yumcha restauranternes konkrete materialitet (produkter, priser etc.), dels mellem informanternes adfærd i den ene aktivitet versus den anden, dels mellem praksissernes respektive sociale og kulturelle betydninger.

Aktiviteternes forskellighed konstituerer fundamentet for analysen i kapitel 3 af konsumptionens relation til informanternes praktiserede identitet mellem det vestlige og det kinesiske. På grundlag af en udforskning af disse termers empiriske indhold sættes informanternes konsumption på Starbucks Coffee og til yumcha i forhold til dette indhold, og analysen af informanternes konstruktion af identitet i uensartetheden mellem vestlige og kinesiske kulturelle elementer beror efterfølgende på den pointe, at deres konsumption på Starbucks Coffee og til yumcha repræsenterer en hhv. vestlig og kinesisk praksis.

I afhandlingens kapitel 4 udfoldes analysen til ikke blot at omhandle informanternes konsumption og identitetskonstruktion mellem det vestlige og det kinesiske, men til at diskutere deres praksis i en verden præget af heterogene globale strømme. Informanternes ageren på Starbucks Coffee og til yumcha analyseres derfor i relation til de analytiske begreber 'det globale' og 'det lokale', såvel som deres følelse af hjem og identitet i Hong Kongs virvar af forskellighed diskuteres. Et kritisk blik på globaliseringsbegrebet afslutter dette kapitel, inden alle kapitlernes hovedpointer sammenfattes, diskuteres og perspektiveres i afhandlingens endelige konklusion.

Forud for alt dette går imidlertid en introduktion til de ovennævnte kapitlers regionale og tematiske ramme. Kapitel 1 præsenterer konsumption, identitet og globalisering i en postkolonial Hong Kong kontekst.

Kapitel 1
En triadisk ramme: Konsumption, identitet og globalisering i postkoloniseringens Hong Kong

Da Kinas kommunistiske revolution begyndte i 1949, blev ethvert antropologisk studie af landet bandlyst som imperialistisk. Antropologer med interesse for kinesere måtte i stedet rejse til Taiwan og Hong Kong, hvor de i sidstnævntes tilfælde snart søgte ud til landsbyerne for at studere, hvad der var tilbage af det 'traditionelle Kina'. Med enkelte undtagelser (f.eks. Ward 1985) tiltrak den hurtigt voksende storby ingen antropologisk opmærksomhed, og først med Kinas åbning for omverdenen og dermed også for antropologer i 1980'erne, kom metropolen Hong Kong til syne som antropologisk forskningsområde. Foruden at være inspireret af den samtidige nye antropologiske interesse for enhver kulturel verden - såvel blandt minoriteter som majoriteter, landsbyer som storbyer, 'ude' som 'hjemme' etc. - var det nye fokus på det moderne Hong Kong tilskyndet af udsigterne til genforeningen med Kina i 1997 og en stigende kulturel debat om en Hong Kong identitetsfølelse (Evans & Tam 1997:1-2). Siden da er erkendelsen af Hong Kongs relevans for antropologisk forskning blot eskaleret - måske bedst illustreret af titlen på Gordon Mathews' artikel The Contemporary Meanings of Culture: On Why Hong Kong May Be the Most Exciting Place in the World in Which to Do Anthropological Research (Mathews 1998).

På baggrund af dette relativt nye fokus på Hong Kong som etnografisk region præsenterer dette kapitel tre temaer, der grundet deres centrale betydning for mange Hong Kong folks sociale og kulturelle liv - ikke mindst de yngre universitetsuddannedes - konstituerer nærværende afhandlings triadiske ramme. Med fokus på såvel Hong Kongs regionale specificitet som mere generelle og tematisk relaterede antropologiske diskussioner vil først Hong Kongs opståen som metropol i processer af globalisering, dernæst fremkomsten af en Hong Kong identitetsfølelse og endelig konsumptionen af materielle produkter i almindelighed og mad og drikke i særdeleshed blive introduceret. Snarere end ontologiske forhold udgør temaerne analytiske abstraktioner, der præsenteres relativt uafhængigt af hinanden, hvorefter deres gensidige relationer tydeliggøres i afsnittet om Hong Kong folks spisning og drikning. Indledningsvist må metropolen imidlertid placeres på verdenskortet.

Hong Kongs opståen i processer af globalisering

I det sydlige Kina omgivet af det sydkinesiske hav ligger Hong Kong placeret på omtrent 1100 km².⁽¹³⁾ Med et befolkningstal på cirka 6.8 millioner, hvoraf 95% er etniske kinesere, er Hong Kong et af verdens mest befolkningstætte områder med en gennemsnitstæthed på 6.250 mennesker pr. km² - og op til 50.000 mennesker pr. km² de mest befolkede steder. Metropolen består geografisk af tre områder: Hong Kong Øen, der foruden at besidde 7% af arealet og 20% af befolkningen huser den centrale finansverden; halvøen Kowloon, der med sine 4% af arealet og 30% af befolkningen ikke blot er blandt de mest befolkede områder, men også udgør det største turistområde; og De Nye Territorier, der inklusive de 234 omkringliggende øer dækker de resterende 89% af arealet og er hjem for halvdelen af befolkningen (www.info.gov.hk). Det ulige forhold mellem områdernes størrelse og fordelingen af mennesker forårsages bl.a. af det udbredte klippelandskab og af de 40% af arealet, der er naturpark og derfor fredet område (Mathews & Lui 2001:12). Selv i De Nye Territorier er folk derfor nødsaget til at bo på små arealer, og for hovedparten af befolkningen udgør boliger på 20-40 m² for familier på 4-5 personer snarere en regel end en undtagelse. Den begrænsede fysiske plads influerer selvsagt på adskillige dele af folks daglige praksis, hvad bl.a. den nedenstående beskrivelse af konsumptionen af mad og drikke vil illustrere.

Oprindeligt udgjorde Hong Kong en del af den kinesiske Guangdong provins, men under det 19. århundredes opiumskrige blev først Hong Kong Øen i 1842 og siden Kowloon i 1860 overtaget af England. En 99-årig lejeaftale om territoriet nord for Kowloon og syd for Shenzhen blev desuden indgået i 1898, hvor de nyerhvervede områder blev døbt De Nye Territorier (Lau 1997:xi). I perioder med politiske uroligheder og økonomiske trængsler i hovedlandet Kina tilbød Hong Kong nu som britisk koloni et flugtsted for mange kinesiske emigranter. Eftersom grænsen til Kina stod åben, strømmede kinesere til og fra kolonien afhængigt af tilstandene i Kina, og fra 1841 og frem til sidst i 1940'erne voksede befolkningen fra få tusinde mennesker til omkring 1.8 millioner.⁽¹⁴⁾ Med den kinesiske borgerkrig i 1949 og dernæst Mao Zedongs kommunistiske revolution nåede befolkningstallet cirka 3 millioner i 1960 (Ng 1989:388-392).

Selv om tilstrømningen af migranter skabte problemer med blandt andet utilstrækkelighed af boliger (Rooney 2001:54-57) og medicinske behandlinger (Cheng 2001:20), medførte befolkningsvæksten øget arbejdskraft, viden, evner og kapital. På denne baggrund udviklede entreprenører og forretningsfolk først transithandel mellem Kina og den øvrige verden og siden et industrielt og finansielt center, da både kapital og avanceret teknologi nu kunne importeres fra lande som England, USA og Japan. I kraft af forbedringer i bl.a. infrastrukturen, den internationale lufthavn og containerhavnens kapacitet samt udvikling af nye kommunikationsteknologier bredte markederne for Hong Kong producerede produkter sig snart ud over de sydøstasiatiske lande til Europa, Japan, Nordamerika og Australien (Ng 1989:392-394). Materielle produkter, information og meget andet fra andre verdensdele blev modsat importeret til Hong Kong, der foruden sin status som vigtigste port for Kinas import og eksport således blev etableret som både producerende og konsumerende såvel som eksporterende og importerende metropol. Positionen som Asiens vel nok mest betydningsfulde økonomiske knudepunkt var hermed indtaget.

Grundet disse betydelige transnationale bevægelser af mennesker, kapital, teknologi, viden, materielle produkter etc. beror metropolen Hong Kongs historiske udvikling på processer af globalisering. I den nyere antropologiske forskning vises processerne stigende opmærksomhed i erkendelse af globaliseringens indvirkning på lokale sociale og kulturelle forhold i en sådan grad, at "… attention limited to local processes, identities, and units of analysis yields incomplete understanding of the local" (Kearney 1995:548). Som Hong Kongs historiske udvikling og koloniseringen i almindelighed anskueliggør, repræsenterer globaliseringen snarere en historisk nedarvet proces end en ny verdensudvikling, da varer, mennesker, information etc. altid har krydset grænser. I de seneste årtier er globaliseringsprocesserne imidlertid intensiveret (Liep & Olwig 1994:9), hvorfor nyere antropologiske studier har forladt den rumlige opdeling af verden i centre og periferier og nu forstår rum som globalt og multidimensionalt med grænseløse og ofte usammenhængende og tværgående 'sub-rum' (Kearney 1995:549). Antropologer forstår således ikke længere rum som adskilte enheder, og da mennesker, varer og andre fænomeners rumlige bevægelse foregår med stadig stigende hastighed, skildrer flere forskere globaliseringen som en "time-space compression" (f.eks. Harvey 1989). Inspireret af bl.a. denne erkendelse er den tidligere antropologiske forståelse af kultur som homogene og afgrænsede helheder knyttet til bestemte geografiske steder blevet dekonstrueret og erstattet af et dynamisk kulturbegreb præget af kompleksitet og deterritorialisering, da sted og betydningsrum ikke nødvendigvis kongruerer (Hastrup & Olwig 1997).⁽¹⁵⁾

Som antydet har disse processer nærmest været evigt eksisterende i Hong Kongs historie. I kontrast til andre regioner, hvor kulturel udvikling er foregået på grundlag af lokal forhistorie, og hvor de seneste årtiers globalisering har repræsenteret en stigende kontakt mellem det lokale og det globale, er metropolen Hong Kong med den engelske kolonisering og strømmene af kinesiske migranter opstået i processer af globalisering.⁽¹⁶⁾ I lighed med Karen Fog Olwigs pointe om caribiske samfund, der ligeledes udsprang af globale strømninger grundet den engelske kolonimagts udryddelse af den indfødte befolkning og efterfølgende introduktion af afrikanske slaver under plantagesystemets etablering i 1600-tallet, muliggør Hong Kong konteksten således et historisk perspektiv på et fænomen, der ofte betragtes som af relativ ny årgang (Olwig 1993:9) - og som i øvrigt mere studeres i lokaliteter grundlagt på lokal forhistorie end i samfund udsprunget af globaliseringsprocesser (f.eks. Yan 1997).

I den forstand at Hong Kong ikke blot modtager, men også bidrager til globaliseringens strømme af varer, mennesker, information etc. og sågar er opstået i konsekvens af dem, repræsenterer byen med andre ord en global metropol. Ikke blot transnationale bevægelser fra vesten til resten af verden, men også fra resten til vesten indgår således i globaliseringsbegrebet (Cwiertka 2001:7). På denne baggrund beskriver det følgende afsnit Hong Kong folks søgen efter en lokal identitetsfølelse i virvaret af de globale strømme, der konstituerer metropolen. Skønt dele af det følgende relaterer til urbanantropologien, da den lokale identitetsfølelse opstår parallelt med Hong Kongs udvikling til international storby, vises Hong Kong byen som helhed ikke opmærksomhed, da en "anthropology in the city" og ikke en "anthropology of the city" udgør omdrejningspunktet (jf. Sanjek 1996:555). Mens sidstnævnte har selve byen som objekt og dermed repræsenterer et særskilt antropologisk tema, konstituerer førstnævnte efter min bedste overbevisning ikke en særegen antropologi, da storbyers karakteristika på linie med eksempelvis landsbyers karakteristika blot udgør de betydningsfulde rammer, som ethvert antropologisk studie altid må medtænke.⁽¹⁷⁾

En Hong Kong identitetsfølelse mellem det vestlige og det kinesiske

Med udviklingen fra transithavn til global metropol opstod i efterkrigstiden et stigende behov for uddannede fagfolk og ledere. Op gennem 1960'erne og 1970'erne fremkom på denne baggrund en yngre og veluddannet middelklasse, der dels nød godt af Hong Kongs økonomiske fremgang (Chan 2000:99-102), dels udgjorde hovedaktørerne bag en ny udvikling i Hong Kongs historie. I første halvdel af det 20. århundrede og i årene umiddelbart efter anden verdenskrig betragtede Hong Kongs indbyggere kolonien som et transitsted, hvor livet kun gjaldt om at udnytte den hurtige økonomiske udvikling og derefter komme videre. Det sociale liv var domineret af strømmen af migranter, der ikke bekymrede sig om det lokale samfund og derfor ikke besad en kollektiv identitet. Folk var blot kinesere, englændere eller af anden national oprindelse (Watson 1997:96, Tam 1997a:300-301). Med lukningen af grænsen til Kina i 1950 og fremkomsten af den yngre middelklasse af voksne, der var børn af de kinesiske migranter og derfor født, opvokset og uddannet i Hong Kong, opstod for første gang nogensinde en Hong Kong identitetsfølelse. Skønt Barbara Ward i sit studie af en fabriks organisation i 1960'erne undersøgte de involverede socioøkonomiske relationers kinesiske særpræg og ikke omtalte særlige Hong Kong karakteristika (Ward 1985),⁽¹⁸⁾ hersker en bred enighed blandt antropologer om identitetsfølelsens opståen sidst i 1960'erne (Mathews 2000:127, Cheung 2002:103). Mange folks selvbeskrivelse som heunggongyahn (hongkongesiske) frem for junggwokyahn (kinesiske) markerede den nye identitetsfølelse, men navngivningen havde antageligt også formativ betydning for folks selvforståelse. Som Edwin Ardener pointerer, udgør navngivninger aldrig blot passive betegnelser, da de aktivt påvirker folks konstruktion af etnicitet (Ardener 1975:345-351), som f.eks. Hastrup illustrerer det i sit fokus på betydningen af termen "islændere" for etableringen af en etnisk islandsk identitet (Hastrup 1982:150-153). Med heungongyahn's betydning som "… not only […] a life-style, but also something more than a resident yet less than a people" (Evans & Tam 1997:9) har navngivningen ganske givet tilskyndet forestillingen om en særegen Hong Kong virkelighed og dermed en Hong Kong identitet.

For de yngre voksne var denne virkelighed præget af den engelske kolonimagt og de kinesiske forældre. På den ene side kendte de kun Hong Kong som hjem og identificerede sig derfor med byens stigende velstand og vestlige livsstil og forbrugskultur, hvormed de markerede en afstandtagen fra kommunismens Kina og Maos kulturrevolution. På den anden side tilsluttede de sig kinesiske traditioner og leveformer for herved at distancere sig fra den vestlige kolonimagt og befolkning (Mathews 2000:127-128, 1998:118, Evans & Tam 1997:3-4). De yngre voksnes opvækst med kinesiske forældre i et Hong Kong med engelsk styre og ikke mindst uddannelsessystem grundlagde således en identitetsfølelse, der med Maria Tams ord "… is to be both Chinese and Western […] as well as to be non-Chinese and non-Western" (Tam 1997a:303-304, original kursivering). I takt med Hong Kongs vedvarende velstandsstigning bredte identitetsfølelsen sig efterhånden til at omfatte andre end den yngre middelklasse, om end nyere studier fortsat påviser en stærkere Hong Kong identitetsfølelse blandt højere uddannede end lavere uddannede og blandt yngre end ældre (Hong Kong Transition Project 1995-2002).

Med de engelsk-kinesiske forhandlinger om Hong Kongs fremtid efter udløbet af lejeaftalen om De Nye Territorier og den endelige aftale i 1984, der under idéen om "et land, to systemer" deklarerede Hong Kongs overdragelse til Kina i 1997, tilspidsede folks følelse af en Hong Kong identitet.⁽¹⁹⁾ Trods umiddelbar optimisme om fremtiden grundet Kinas begyndende åbenhed mod den kapitalistiske verden og aftalens garanti om Hong Kongs fortsatte eksistens med uændret økonomisk, juridisk og socialt system i endnu 50 år, udviklede mange snart en frygt for at blive opslugt af det kommunistiske Kina - en frygt særligt opildnet af massakren i forbindelse med studenteroprøret på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989. Som katalysator forstærkede frygten folks tanker om en Hong Kong identitet særskilt fra en kinesisk identitet uden dog at insistere på en engelsk forbindelse, som efter overdragelsen ville være tåbelig at opretholde. Skønt den kinesiske stat har påbegyndt forsøg på nationalisering,⁽²⁰⁾ og skønt et stigende antal Hong Kong borgere beskriver sig som "Hong Kong kinesere", "Hong Kong folk i Kina" eller "kinesere i Hong Kong" frem for "hongkongesiske", fastholder mange Hong Kong folk i dag - cirka fem år efter overdragelsen - fortsat en identitetsfølelse som både blandet af og adskilt fra det kinesiske og det vestlige (Mathews 2000:128-135, Tam 2001).⁽²¹⁾

Massekonsumptionens udvikling i Hong Kong

I konsekvens af 1960'erne og 70'ernes økonomiske udvikling antog konsumptionen af materielle produkter snart en stigende betydning i mange Hong Kong folks daglige praksis. Hvor konsumption af andet end basale fornødenheder tidligere var forbeholdt de rige og turisterne, forårsagede de mange nye arbejdspladser, at særligt teenagere og yngre voksne ud over at bidrage til familiens fællesøkonomi nu også kunne engagere sig i konsumptionsaktiviteter som biografture, køb af modetøj mv. (Lui 2001:30-32). Da konsumptionspraksisserne adskilte sig markant fra forældrenes konsumption og enhver praksis i kommunismens Kina, var de på én gang med til at inspirere såvel som udtrykke identitetsfølelsen som hongkongesiske snarere end kinesiske blandt den yngre middelklasse af indfødte voksne.

Med forskellige omdrejningspunkter har flere studier påpeget denne pointe om konsumptionens betydning i 1970'erne og senere 1980'ernes Hong Kong. Sociologen Lui Tai-lok beskriver eksempelvis, hvordan 1970'ernes unge generation gennem nye konsumptionspraksisser i shoppingcentret Ocean Terminal begyndte at føre en anderledes livsstil end forældrene og dermed at udtrykke sin egen identitet (ibid. 35-38). Medieforskeren Paul S. N. Lee pointerer desuden, at konsumptionen af tv i såvel 1970'erne som 1980'erne dels samlede folk via fælles oplevelser og opdyrkede en følelse af fællesskab med præsentationen af lokale nyheder, dels fremmede idéen om Hong Kong folks særegenhed gennem populære tv-seriers karikerede fremstillinger af mennesker fra andre lande (Lee 2000:371-381). Antropologen Maria Tam bemærker videre, at ophøjningen af kantonesisk fra dialekt til status som sprog og den efterfølgende etablering af følelsen som hongkongesiske funderet på dette sprog meget var hjulpet af konsumptionen af lokalt produceret musik og film på kantonesisk frem for engelsk eller mandarin (Tam 1997a:301-302). Om end andre faktorer som anti-korruption demonstrationerne, officielle aktiviteter som Hong Kong festivalerne m.m. ligeledes tilskyndede fremkomsten af identitetsfølelsen (ibid., Turner ms), har pointen om konsumptionens betydning tværfaglig opbakning.

Efterhånden som velstandsstigningen er fortsat ind i 1990'erne og shoppingcentre er opstået overalt i Hong Kong, har konsumptionspraksisserne fået betydning ud over de indfødte Hong Kong folks differentiering fra hovedlandets kinesere. I kraft af den tidligere status som transitsted, strømmen af migranter og byens hurtige økonomiske udvikling har faste klassestrukturer haft vanskeligt ved at etablere sig i store dele af Hong Kongs historie. Ingen stabile klasseforhold har dannet sig på baggrund af kulturel kapital, hvorfor folks indbyrdes kamp om social status hovedsageligt er funderet på økonomisk formåen (Mathews & Lui 2001:7-11, Yeung 2000:40). Som følge af materielle produkters evne til fremvisning af økonomisk kapital i denne kamp for social status, skildrer Lui en tiltagende status- og mærkebevidsthed blandt mange forbrugere (Lui 2001:39-40). Annie H. Chan påpeger desuden, at medlemmer af Hong Kongs middelklasse gennem deres konsumptionspraksis ikke alene fremviser social status i distinktion fra andre sociale klasser, men ligeledes søger at udtrykke særskilte identiteter og status inden for klassen (Chan 2000). Som adskillige andre studier ligeledes pointerer (f.eks. Mathews & Lui 2001) og som bemærket i introduktionen, konstituerer konsumptionspraksisser således en central del af Hong Kong folks daglige liv og for konstruktionen af såvel en kollektiv lokal identitet i en global metropol som mere individuelle identitetsparametre. Sådanne pointer er imidlertid funderet på mere teoretiske og tematiske diskussioner om konsumptionens relation til konstruktionen af identitet, hvorfor den regionale kontekst nu forlades for en stund til fordel for netop disse diskussioner.

Konsumption og identitet

Med Mary Douglas og Baron Isherwoods afvisning af konsumptionshandlinger som blot økonomisk rationelle praksisser motiveret af et fysisk behov for overlevelse og Pierre Bourdieus pointe om smagen som kulturelt produkt af social oprindelse og uddannelse antog konsumptionsforskningen i 1980'erne og 1990'erne stigende antropologisk opmærksomhed (Douglas & Isherwood 1978, Bourdieu 1984).⁽²²⁾ Studiernes erkendelse af menneskets projektion af social og kulturel betydning i materielle produkter var dog ikke nyskabende, da talrige etnografiske "thick descriptions" - navnlig indenfor udvekslingsstudierne - havde berørt materielle objekters betydning i lokale kontekster af levet liv (Wolff 1999:9). Douglas og Isherwoods fokus på konsumptionens symbolske og udtryksfulde dimensioner som markører af sociale positioner og Bourdieus påvisning af konsumptionsadfærd som udtryk for klasseposition i det franske samfund opmuntrede imidlertid til en hidtil uset opmærksomhed på relationen mellem konsumptionspraksisser og konstruktionen af meningsfulde liv - bl.a. i Jonathan Friedmans Consumption and Identity (Friedman 1994).

Som udgangspunkt skal det i denne forbindelse pointeres, at ingen materielle produkter besidder en iboende betydning eller værdi, da denne tillægges af menneskelige aktører gennem aktiv omgang med og forholden sig til produkterne. I The Gift beskriver Marcel Mauss eksempelvis, at materielle objekter i Polynesien antager værdi og betydning grundet de lokale aktørers udveksling af dem, idet objekternes spirituelle kraft (hau) tvinger modtagerne af en gave til at give en gengave (Mauss 1966:6-16). Karl Marx argumenterer desuden, at arbejdere investerer deres liv i produktionen af materielle produkter, der foranlediget af 'forlængelsen' af arbejdernes liv i produktet får betydning og værdi (Marx 1961:69-70). Frem for et fokus på selve objektet må studier af materielle produkter derfor fokusere på lokale aktørers praksis samt på, hvorledes aktørerne identificerer, kategoriserer og tillægger produkterne betydning i henhold til dels et bredere system af klassifikation, dels deres specifikke forestillinger om 'et godt liv' (Wolff 2001:10, Friedman 1990:105). Ethvert objekts betydning er med andre ord bestemt af lokale aktørers forståelse af objektet i relation til andre elementer i den lokale sociale og kulturelle kontekst samt af deres vurdering af dets værdi for realiseringen af det liv, som de stræber efter at leve - 'det gode liv'. Objektets betydning er derfor aldrig statisk, men i forandring, da aktørernes evigt skiftende livsbetingelser forandrer deres lokale kategorier og opfattelser af livet (Wolff 2001:9-12).

Såvel som i handlinger af produktion (Marx) og udveksling (Mauss) tilskriver mennesker således betydning til materielle produkter i konsumptionspraksissen. En persons konsumption af ét materielt produkt frem for et andet forlener det udvalgte produkt med en særegenhed, idet dette produkt og ikke det andet indgår i personens stræben efter det gode liv, hvorfor forbrugeren identificerer sig med det, såvel som andre mennesker forbinder produktet specifikt med vedkommende - bl.a. illustreret af udtryk som 'min trøje', 'din bil' etc. Produktets relation til andre produkter i den lokale sociale og kulturelle kontekst frembringer dermed en dimension, hvorigennem forbrugeren udtrykker sin sociale position (Miller 1987:190). I Bourdieus forståelse er materielle produkter med andre ord arrangeret på en bestemt måde i det fysiske rum, og i konsumptionen overfører mennesker så at sige det fysiske til det sociale, idet det konsumerede produkts position i det fysiske rum karakteriserer forbrugerens position i det sociale rum (Bourdieu 2000:134-135). Som Douglas og Isherwood pointerer, konstituerer materielle produkter således et informationssystem til markering af sociale positioner, og enhver konsumptionspraksis aktiverer uundgåeligt begrebsparret inklusion og eksklusion, da forbrugeren hhv. inkluderer sig i kategorier af mennesker med samme konsumptionsadfærd og ekskluderer sig fra mennesker med anden konsumptionsadfærd (Douglas & Isherwood 1978:71-95). Aktørerne konstruerer på denne vis et identitetsrum eller en livsstil - dvs. en materiel realisering eller forsøg herpå af deres ønsker for et godt liv - i konsumptionen (Friedman 1990:105), hvorfor talrige studier påpeger, hvorledes mennesker gennem specifikke konsumptionspraksisser fremviser identitet på forskellige niveauer - det være sig køn, alder, klasse, etnicitet, nationalitet, religiøsitet etc.

Et blik på begrebet objektivering kan imidlertid nuancere dette forhold. Daniel Miller skildrer objektiveringsbegrebet som en dialektisk proces, hvor mennesker projicerer betydning i materielle produkter for herefter at reabsorbere denne betydning. Mennesker aktiverer processen i konsumptionspraksisser, og pointen er, at materielle produkter ikke blot er symboler, der reflekterer en a priori betydning eller værdi, men betydningen, værdien og den kulturelle form, som de udtrykkes i - her de materielle produkter - skabes tværtimod i samme handling. Eller udtrykt anderledes: Det, som objektiverer, og det, som er objektiveret, opstår i samme proces (Miller 1987, 1995a:277). Det franske bourgeoisis konsumption reflekterer eksempelvis ikke kun deres høje sociale klasse, men udgør et middel til at opretholde og skabe den i opposition til andre sociale klasser (Bourdieu 1984) - nøjagtig som termen heunggongyahn på en gang udtrykte og formede Hong Kong identitetsfølelsen. På lignende vis overfører mennesker ikke alene de materielle produkters position i det fysiske rum til det sociale rum gennem konsumptionen, men forbrugerne installerer lige så meget deres sociale positioner i det materielle produkt og påvirker derved dettes position i det fysiske rum (Bourdieu 2000:134-135). Millers objektiveringsbegreb afviser således adskillige studiers forrang af subjektet over objektet, idet begrebet tilskriver materielle produkter en aktiv deltagelse i konstruktionen af identiteter:

Mass goods represent culture, not because they are merely there as the environment within which we operate, but because they are an integral part of that process of objectification by which we create ourselves as an industrial society: our identities, our social affiliations, our lived everyday practices (Miller 1987:215).

I en artikel om markedsmentaliteten i antropologien kritiserer John Liep, at nogle antropologers syn på kulturelle processer fremstår som blot kreative individers frie valg af elementer fra et ubegrænset udbud af muligheder (Liep 1999:63). Den ovenstående redegørelse for konsumptionens relation til konstruktionen af identitet synes at tendere til samme syn på konsumptionen som en ubegrænset praksis, der reducerer identitetsbegrebet til et produkt, som mennesker frit vælger fra forretningernes hylder. Dette er langt fra meningen. Da socialvidenskaben med Douglas og Bourdieu i spidsen proklamerede konsumption som væsentligt socialt fænomen, reagerede de mod datidens gængse skildring af praksissen - f.eks. hos Marx og de klassiske økonomer - som blot en funktion, et epifænomen, af produktionen (Friedman 1994:1-11). Denne forandring i synet på konsumptionen må imidlertid ikke anspore til en negligering af produktionen, der i kapitalistiske samfund ikke kun betegner materiel fabrikation, men også forsøget på at producere produkternes symbolske værdi med bl.a. reklamer og mærker (Bourdieu 1993). Nok tillægger lokale aktører betydning til materielle produkter i lokale sociale og kulturelle kontekster, men i markedssamfund sker det i interaktion med producenternes marketingsstrategiske forsøg på at forlene produkterne med bestemte værdier. Forbrugere er derfor hverken frie individer, der aktivt konstruerer sig selv i ubegrænsede muligheder, eller slaver, der passivt reagerer på virksomheders materielle produktion og symbolske markedsføring (Miller 1987:168-169). En afvejning af forholdet mellem konsumptionen på den ene side og produktionen på den anden er således obligatorisk for ethvert konsumptionsstudie.

Erkendelsen af konsumptionen som mere end blot produktionens funktion indtraf sideløbende med den i introduktionen beskrevne drejning i antropologien, der gjorde op med strukturanalyserne og satte aktørerne i centrum. Blandt andre argumenterer f.eks. Nigel Rapport for en større opmærksomhed på individet og dets narrativer, da måden, hvorpå individer "… ongoingly write their own worlds …" snarere end, hvordan de er indskrevet i en "… pre-given socio-cultural reality…", må i fokus (Rapport 1997:63). Mange antropologers analytiske opmærksomhed er således i bevægelse væk fra en objektivisme hen imod en subjektivisme forstået i Bourdieus terminologi som to modstridende teoretiske opfattelser af den menneskelige praksis. Hvor førstnævnte betragter aktørers handlinger som mekaniske reaktioner styret af bagvedliggende strukturer, forstår sidstnævnte dem som resultater af bevidste og velovervejede planer, hvormed den sociale verden reduceres til individernes repræsentation af den (Bourdieu 1994:53, Bourdieu & Wacquant 1996:106). Skønt antropologer sjældent realiserer en radikal subjektivisme såvel som en radikal objektivisme, influerer de seneste års individfokus på forståelsen af identitetsbegrebet. Mens bagvedliggende strukturer i objektivismens syn determinerer menneskers identitet, der i den forstand ligger hinsides individets frie vilje, konstruerer individet i subjektivismens forståelse sin identitet gennem egne valg. Megen nyere antropologisk forskning tilskriver således ofte individet en større betydning end tidligere for skabelsen af eget liv og identitet.

Med fremstillingen af menneskers konsumption som enten et resultat af passive individers reaktion på virksomheders markedsføring eller af aktive aktørers selvkonstruktion ud fra ubegrænsede muligheder konvergerer produktionen versus konsumptionen med objektivismen versus subjektivismen (Miller 1987:168). Erkendelsen af forbrugeres aktive interesse og deltagelse i konsumptionspraksisser reflekterer på denne vis antropologiens generelle bevægelse fra en opmærksomhed på rammerne for menneskers livsførelse hen imod individet og dets syn på verden. Som Liep påpeger, var det tiltrængt at få åbnet de stive strukturanalyser med procesperspektiver, der anerkender mennesker som medkonstruktører af de former, som deres liv udspiller sig i, men de samfundsmæssige strukturer må som nævnt i introduktionen ikke negligeres (Liep 1999:63). Tværtimod må antropologer analysere aktørerne og strukturerne som konstant interagerende, hvilket eksempelvis Bourdieu med habitusbegrebet og Hastrup med handlingsteatret gør det (Bourdieu 2000, Hastrup 2000). I Bourdieus forståelse mødes to forskellige historier - aktørernes på den ene side og strukturernes på den anden - som inkorporeres i habitus i form af systemer af dispositioner, der gør individet i stand til at handle i overensstemmelse med givne konteksters konventioner, uden at dispositionerne determinerer handlingerne (Bourdieu 2000:138-155).⁽²³⁾ Menneskers identitet er således hverken dikteret af strukturerne eller til frit valg for individet, men et produkt af den frie handlings kontinuerlige interaktion med specifikke livsbetingelser. Snarere end at udgøre en kerne er identiteten af denne årsag i en endeløs tilblivelses- eller omskabelsesproces grundet de evigt skiftende livsbetingelser og individets nye valg og handlinger. I den forståelse at mennesker som følge heraf bestandigt integrerer nye oplevelser på basis af tidligere erfaringer, er identiteten desuden i stadig forandring (Bourdieu 2000:161, Hastrup 2000:17). Ifølge Anthony Cohen er identiteten således det sted, hvor mennesker opbevarer erfaring (Cohen 1994:95), hvorfor enhver tale om menneskers skift mellem forskellige identiteter aldrig må opfattes i radikal forstand, men snarere skal betragtes som udtryk for identitetens karakter som multidimensional (ibid. 18).

Studier af konsumptionspraksissers relation til menneskers konstruktion af identitet bør således nøje overveje produktionens og konsumptionens, aktørernes og strukturernes gensidige påvirkning og desuden bemærke, at identitetens karakter som en tilbliven snarere end en væren logisk medfører, at processerne inklusion og eksklusion ikke er absolutte, men situationelle. Hertil kommer, at ethvert menneskes identitet altid er betinget af interaktionen med andre, da man med Hastrups ord "… ikke [kan] være konge, med mindre andre anerkender én som sådan" og da "… individualitet [altid] forudsætter (mindst) en anden" (Hastrup 2000:17). For konsumptionspraksissers relation til konstruktionen af identitet er andre personers afkodning af de konsumerede materielle produkters betydning derfor væsentlig.

Mange Hong Kong folks konstruktion af såvel en kollektiv Hong Kong identitetsfølelse som mere individuelle identitetsparametre gennem deres konsumption af materielle produkter i en global metropol, der er opstået i konsekvens af globaliseringsprocesser, må nødvendigvis forstås i sammenhæng med de ovenstående pointer om konsumptionens generelle relation til konstruktionen af identitet. Inden dette tydeliggøres i den etnografiske beskrivelse og påfølgende analyse af informanternes konsumption på Starbucks Coffee og til yumcha, skal Hong Kongs mad og drikke og globaliseringens, identitetskonstruktionens og konsumptionens indbyrdes relationer imidlertid præsenteres.

Hong Kongs mad og drikke: Konsumption, identitet og globalisering

Grundet Hong Kongs mere end 20.000 spisesteder (jf. Wu & Cheung 2002:10) proklamerer turistbrochurer, journalistiske artikler og anden litteratur ofte Hong Kong som et paradis for madelskere. Side om side i shoppingcentrene og på gaderne ligger amerikanske fastfoodkæder, franske caféer, engelske pubber, japanske sushibarer, indiske tandoori restauranter, kinesiske urtetebutikker, kantonesiske fiskespecialiteter og meget andet. Hvor statussen som center for det sydlige Kinas madkultur tidligere tilhørte Guangzhou,⁽²⁴⁾ har Hong Kong i takt med sin økonomiske fremgang og Guangzhous samtidige kommercielle nedgang under Maos kommunistiske revolution overtaget titlen som "delikatessernes himmerige" (meih sihk tin tohng). Et sprogligt udtryk, der førhen lød "sikh joih gwong jau" - "at spise, tag til Guangzhou" - er derfor i dag erstattet af vendingen "sihk joih heunggong" - "at spise, tag til Hong Kong" (Tam 2001:55).

Indvirkende på konsumptionen er folks forestillinger om mad og drikke. Informanten Eric,⁽²⁵⁾der er 23 år og specialeskrivende i sociologi, fortæller eksempelvis om sin opfattelse af et tilfredsstillende måltid:

Usually for me I think at least I have to have some carbohydrates like rice or noodles and have just like a solid diet. I also have vegetables and meat, and if it's better then we may have the soup.

Udsagnet illustrerer mange Hong Kong folks forståelse af et måltid, der først og fremmest hviler på en portion af tilberedte gryn betegnet fan - overvejende ris, men også nudler - hvortil forskellige grøntsager (svampe, broccoli, vandspinat m.m.) og kød (særligt fisk, svin, kylling og and) serveres under en samlet betegnelse som sung - bedst oversat som "tilbehør til ris". Termen ts'ai med betydningen "grøntsager" refererer til sung's separate bestanddele (også dem af kød), og et afbalanceret måltid fordrer en tilpas mængde af både fan og ts'ai (Anderson 1988:112-114, Chang 1977:7-8). I tilberedningen af sidstnævnte anvendes flere ingredienser, som sædvanligvis skæres i stykker og kombineres til særskilte retter, hvis særegenhed af denne årsag hverken afhænger af et eksakt antal ingredienser eller et specifikt produkt - præcis som et større måltid består af en kombination af lige betydningsfulde retter (Chang 1977:8-9). Mange Hong Kong folks opfattelse af en given konsumptionspraksis som enten en snack eller et måltid, hvortil te i øvrigt vanligvis udgør drikken, bestemmes almindeligvis i henhold til disse forestillinger.

Ligevægten mellem fan og ts'ai samt retternes kombination af ingredienser reflekterer vigtigheden af harmoni og balance i kroppen. På grundlag af traditionelle kinesiske yin og yang principper, der oprindeligt refererede til hhv. skyggesiden og solsiden af samme bjerg og derfor signalerer balance, relaterer mange Hong Kong folk spisning og drikning til sundhed, idet de afbalancerer forskellige typer af mad og drikke i konsumptionen. Blandt de betydeligste idéer er kategoriseringen af diverse mad og drikke som enten "varme" eller "kolde", der ikke refererer til produkternes temperatur, men til deres effekt på kroppen. Mens stærkt krydret, olieret og stegt mad samt fedtholdigt kød eksempelvis indgår i kategorien "varme", er salat, vandmelon og visse bønner vanligvis "kolde" (ibid. 10, Anderson 1988:189-192). Eftersom et godt helbred opretholdes af balance, fortærer folk i større udstrækning varme produkter om efteråret og vinteren og kolde produkter om foråret og sommeren (Cheung 2002:102). Også ved særlige højtider såsom det kinesiske nytår, hvor retter med lykkebringende navne serveres - f.eks. nudler og hele fisk som symboler på hhv. lang levetid og rigdom - søger folk konsumptionens balance bibeholdt.⁽²⁶⁾

Skønt ovenstående beskrivelse måske snarere repræsenterer ældre menneskers kategorier end yngres, vedvarer forestillingerne at influere på Hong Kong folks konsumption af mad og drikke. Når David Wu og Tan Chee-Beng pointerer, at globaliseringen forandrer kinesere og Hong Kong folks konsumptionsmønstre grundet vestlige fastfoodkæder og japanske sushibarers stigende udbredelse, og at de unge ikke længere fokuserer på traditionel kinesisk mad (Wu & Tan 2001:13), må det tilføjes, at import af fremmed mad og drikke har fundet sted i århundreder i Kina - f.eks. med peanuts og søde kartofler fra kysthandelsskibe under Ming dynastiet fra 1368 til 1644 (Chang 1977:7). Som Wu og Tan dog selv bemærker, er kinesernes opfattelser af "real eating" fortsat de samme (Wu & Tan 2001:13), hvorfor enhver idé om automatisk forandring af lokale kategorier og forståelser som følge af globaliseringen er kritisabel.

Med den stigende velstand i 1970'erne tiltog Hong Kong folks konsumption af mad og drikke uden for hjemmet. I nutidens Hong Kong konsumerer store dele af befolkningen alle dagens måltider på offentlige spisesteder - bl.a. grundet husstandenes dårlige køkkenfaciliteter - hvorfor den gængse vestlige opfattelse af 'at spise ude' som en særlig fornøjelig og luksuriøs aktivitet fremtræder meningsløs i det moderne Hong Kong (Wu & Cheung 2002:10). Grundet de sparsomme boligforhold fungerer spisestederne som folks sociale mødesteder, da samvær med familie, venner og bekendte almindeligvis foregår uden for hjemmet og ofte på restauranter, caféer eller lignende. Alle spisesteder er derfor altid fyldte med mennesker, hvilket desuden er relateret til den i introduktionen omtalte interesse for mad såvel som mange folks stolthed over byens status som Sydkinas gastronomiske center. Adskillige studier pointerer på denne baggrund madens centrale betydning for kinesere i almindelighed (Chang 1977:11-14, Mintz 2002:xvii) og for sydkinesere som Hong Kong folk i særdeleshed (Anderson 1988:172, Watson 1997:78).

I denne forbindelse foreslår Sidney Cheung, at Hong Kong folks forskellige spisevaner kan ses som en repræsentation af en Hong Kong identitet, der inkluderer alt fra øst og vest. Imidlertid påpeger han, at konsumptionen snarere beror på en idé om "friheden til at vælge", der dog må forstås i lyset af Hong Kong folks søgen efter en identitet, da "… ways of mixing, combining, prioritizing and re-inventing become indicators of expected identity and status" (Cheung 2002:110). Uanset forklaringen forbinder Cheung således konsumptionen af mad med konstruktionen af identitet, og også andre forskere som Wu og Tan bemærker, at Hong Kongs spiseformer repræsenterer Hong Kong identitet (Wu & Tan 2001:4).⁽²⁷⁾ Eric Kit-wai Ma fremfører desuden, at Hong Kong folks konsumption af alkoholiske drikke indgår i deres vedvarende kamp om social status (Ma 2001), hvormed pointen om konsumptionens relation til konstruktionen af såvel kollektive som mere individuelle identitetsparametre genfindes i studierne af Hong Kongs mad og drikke.

Hvorvidt kinesere og Hong Kong folk i deres optagethed af mad adskiller sig fra mennesker i andre egne af verden er imidlertid diskutabelt. Nøjagtig som tilfældet med konsumptionens generelle relation til identitet er ovenstående pointer om madens identitetsmæssige betydning funderet på en samfundsvidenskabelig interesse for mad og drikkes sociale og kulturelle betydning. Som illustreret af nærværende afhandlings indledningscitat påpegede Georg Simmel allerede i 1910, hvordan mennesker transformerer deres fysiologiske og naturlige behov for spisning til en social og kulturel betydningsladet aktivitet grundet måltidets mange forskrifter for konsumptionsadfærden, f.eks. retternes faste rækkefølge, brugen af bestikket etc. (Simmel 1998). Siden har blandt andre Mary Douglas påvist, hvorledes Det gamle Testamentes tredje og femte Mosebogs kostregler udtrykker en struktur af opfattelser om hellighed som helhed, renhed og fuldendthed (Douglas 1966), hvormed hun argumenterer for en 'dechifrering' af måltiders kulturelle koder (jf. Douglas 1975). Mad og drikkes betydning som tilgang til forståelse af kulturelle verdener er på denne vis en længe kendt antropologisk pointe, der taler imod den hyppigt fremførte forestilling om konsumptionen som et relativt nyt samfundsvidenskabeligt forskningsfelt (se f.eks. Mathews & Lui 2001:3-4).

Parallelt med ovennævnte konsumptionsstudier betoner nyere antropologiske madanalyser ligeledes konsumptionens markering af social status og identitet (Wu 2001:73). For at blive ved Moselovens kostregler pointerer Karen Lisa Goldschmidt Salamon eksempelvis, at jødernes spisevaner fungerer som samlende identitetsfaktor i opposition til ikke-jøder (Salamon 1996), og også hos Bourdieu konstituerer franskmændenes konsumption af mad og drikke et af felterne for objektiveringen af deres sociale klasse (Bourdieu 1984:179-200). Sociologen Alan Warde bemærker imidlertid, at Bourdieus analyse næppe kan overføres til England, hvor mad antageligt besidder mindre kulturel betydning, og hvor folk mere udtrykker klasseskel gennem bl.a. accent og bolig end spisning (Warde 1997:40-41). Mad og drikkes anvendelighed som distinktionsmiddel må således relateres til deres betydning som materielle produkter i den specifikke lokale sociale og kulturelle kontekst. På denne baggrund synes ovenstående studiers argumentation for Hong Kong folks objektivering af identitet gennem spisning og drikning ganske logisk qua den udbredte begejstring og optagethed af mad og drikke. Imidlertid pointerer Warde, at forskellige konsumptionspraksisser virker efter forskellige rationaler, hvorfor enhver konsumptionsanalyse må bero på en erkendelse af de givne materielle produkters særlige kendetegn. I forhold til andre konsumptionspraksisser såsom af tøj og biler er konsumptionen af mad og drikke ofte en mere social, kortvarig, mindre udgiftskrævende og måske mere ureflekteret og vanebaseret aktivitet (ibid. 180-181). Med andre ord besidder konsumptionspraksissen en række egenskaber, som influerer på den type af identiteter, som mennesker konstruerer herigennem.⁽²⁸⁾

Relationen mellem Hong Kong folks konsumption af mad og drikke og konstruktionen af identitet på forskellige niveauer antager imidlertid et yderligere perspektiv i lyset af metropolens opståen i globaliseringsprocesser. Jævnfør den tidligere redegørelse for Hong Kong identitetsfølelsen adskiller mange Hong Kong folk sig fra hovedlandets kinesere gennem identifikation med vestlige kulturelle elementer, hvormed de realiserer en selvforståelse som "Hong Kong as apart from China" (Mathews 2000:122). I studiet af shoppingcentret Ocean Terminal skildrer Lui f.eks., hvordan 1970'ernes unge blev bekendt med verden udenfor Hong Kong i kraft af shoppingcentrets udbud af fremmede mærkevarer, telex maskiner med internationale nyheder og telefoner med mulighed for udenlandske opkald. Forbindelsen til den øvrige verden adskilte de unge fra både forældrene og det mere isolerede Kina (Lui 2001:36-38), og endnu i dag fremhæver mange Hong Kong folk kontakten til den internationale verden som afgørende for deres forskellighed fra hovedlandets kinesere (Mathews 2001:298-300). Importen af utallige materielle produkter såsom film, musik, tøj og ikke mindst mad og drikke materialiserer denne kontakt i konsumptionsfeltet, og James L. Watson beskriver f.eks., hvordan McDonald's i 1970'erne udgjorde et 'in-sted' for mange unge Hong Kong folk, der ønskede at tilslutte sig den afslappede, ikke-hierarkiske livsstil, som de forbandt med Amerika (Watson 1997:86). Den transnationale strøm af diverse fænomener fra den vestlige verden medfører med andre ord muligheden for at konstruere en identitetsfølelse i distinktion fra Kina.

På den anden side betegner samme identitetsfølelse en differentiering fra den tidligere kolonimagt via folks tilknytning til kinesiske traditioner og leveformer, hvormed de aktiverer en selvopfattelse som "Hong Kong as a part of China" (Mathews 2000:122). Også dette er synligt i Hong Kongs konsumptionsfelt, hvor kinesiske materielle produkter står side om side med de importerede varer, og hvor særligt folks stolthed over kinesisk mad og drikke objektiverer deres identitets kinesiske tilhørsforhold. Med såvel kinesere som Hong Kong folks deltagelse i de transnationale strømme - både gennem migration og eksport af varer, information etc. - konstituerer også de kinesiske kulturelle elementer en del af globaliseringen. De kinesiske spiseformers udbredte og kontinuerlige indflydelse på madvaner overalt i verden udgør et synligt eksempel herpå (Wu & Cheung 2002:1).

Hong Kong identitetsfølelsen beror således på processer af globalisering og objektiveres gennem konsumptionen af globale materielle produkter. Foruden de vestlige kulturelle elementers betydning for den kollektive identitetsdistinktion fra hovedlandets kinesere er de transnationale strømme af materielle produkter fra den vestlige verden signifikante for Hong Kong folks interne kamp om social status - f.eks. for middelklassens fastholdelse af en særskilt livsstil gennem konsumptionen af vestlige mærkevarer (Lui 2001:39-40). Således bemærker Mathews og Lui, hvordan "… a higher valuation [is] often given to 'the West' than to China" (Mathews & Lui 2001:11), hvorfor Hong Kong folks objektivering af status, prestige og magt ofte sker gennem vestlige materielle produkter (se f.eks. Ma 2001, Yeung 2000).

Konklusion

Begreberne konsumption, identitet og globalisering danner således en triadisk ramme for en analytisk refleksion over Hong Kongs yngre universitetsuddannedes praktiserede liv i den globale metropols virvar af vestlige, kinesiske og andre forskelligartede strømme. Processerne af globalisering har bibragt sammensuriet af den uensartethed, hvori mange Hong Kong folk - herunder de fleste yngre universitetsuddannede i kraft af deres fødsel, opvækst og uddannelse i et britiskstyret Hong Kong - har konstrueret en identitetsfølelse i distinktion fra det kinesiske moderland såvel som fra den vestlige kolonimagt ved både at være vestlig og kinesisk og dermed hverken det ene eller det andet. Foranlediget heraf opstiller flere studier ifølge Grant Evans og Maria Tam forskellige karakteristika for hhv. et "moderne vestligt samfund" og en "traditionel kinesisk kultur" i en diskussion af, hvorvidt og i hvilken udstrækning Hong Kong folk adskiller sig fra eller besidder samme egenskaber som vesterlændinge og kinesere. Dette er problematisk, idet studierne således dels beror på to tænkte typer af Vesten og Kina, dels portrætterer Hong Kong folks kulturelle verden som et statisk system af organiserede (vestlige og kinesiske) dele (Evans & Tam 1997:9-13). Folks egen forståelse af det vestlige og det kinesiske såvel som deres bevæggrunde for og i hvilke kontekster, de enten tilslutter eller distancerer sig fra vestlige og kinesiske elementer, forbliver i studierne uberørt, hvorfor disse ikke belyser folks praktiserede liv i metropolens forskelligheder. Som Fredrik Barth pointerer i en kritik af kulturbeskrivelser som organiserede systemer, må processerne bag social og kulturel konstruktion af virkeligheden i fokus, hvis antropologer ikke skal reducere menneskers virkelighed til systemer af sammenhængende dele, men derimod skildre deres liv og praksis i al kompleksitet og heterogenitet (Barth 1993). For at forstå de yngre universitetsuddannedes identitetskonstruktion i virvaret af forskellighed må opmærksomheden således rettes mod deres konkrete ageren i uensartede kontekster. Informanternes konsumptionspraksis på Starbucks Coffee og til yumcha konstituerer to væsensforskellige dele af deres praktiserede liv, og da denne afhandlings argument lyder, at menneskers eksistens i verdens sammensurium af heterogenitet kun er begribelig på grundlag af en udførlig etnografisk opmærksomhed (hvad afhandlingens konklusion vil uddybe), præsenterer næste kapitel en "thick description" af disse aktiviteter.

Kapitel 2
Det praktiserede konsumptionsrum: Starbucks Coffee og yumcha

I sit arbejde med handlingsteatret pointerer Kirsten Hastrup, at der mellem teaterscenen og verden er ontologisk kontinuitet. Som skuespillernes ageren på de skrå brædder handler ethvert menneske i samspil med den aktuelle scenes fysiske forhold, handlingens tid, forestillingen om plot, hensynet til medspillerne samt illusionen om den givne situations konventioner eller regler (Hastrup 2000, 1999:293-294). Menneskers handlinger udspiller sig således inden for en række rammer, der konstituerer en reel materialitet i enhver livsudfoldelse (Hastrup 1999:295). Tilsvarende foregående kapitels skildring af mødet mellem aktørerne og strukturerne begrænses individers handlingsfrihed af materialiteten, der ikke determinerer handlingerne, men danner kontekst herfor og derfor aldrig kan adskilles fra det sociale liv. For ikke at ignorere hverken struktur eller agens betragtes Starbucks Coffee og yumcha i dette kapitels præsentation af mit empiriske materiale som handlingsteatre. I centrum vil således dels være materialitetens indvirkning på informanternes konsumptionsadfærd, dels informanternes frie udfoldelse inden for materialiteten.

En samtidig opmærksomhed på forholdet mellem produktionen - såvel den materielle som den symbolske - og konsumptionen vil desuden være i fokus. Da store dele af materialiteten som eksempelvis det fysiske rum er skabt med marketingsstrategiske hensyn, må det undersøges, hvorledes informanterne på den ene side er påvirket af bevidst markedsføring og på den anden side er frie forbrugere. Kapitlet centrerer således ikke blot om materialitetens indvirkning på informanternes individuelle udfoldelse, men på tilsvarende vis om produktionens indflydelse på konsumptionen.

Trods pointen om materialitetens uadskillighed fra den sociale handlen er kapitlet for argumentets klarheds skyld opdelt i hhv. et fokus på 'Konsumptionsstedets materialitet' (del I) og 'Konsumptionsrummets socialitet' (del II). I sin skelnen mellem sted og rum skriver Michel de Certeau, at gaden som et sted transformeres til et rum af fodgængerne. Stedet udgør den orden, som elementerne på stedet er distribueret i overensstemmelse med, og er som sådan en øjeblikkelig konfiguration af positioner. Derimod er rummet aktiveret af bevægelser og opstår gennem de handlinger, der giver det retning, lokaliserer det, tidsliggør det og giver det funktion. Rummet er et praktiseret sted (Certeau 1984:117). De omtalte dele af kapitlet svarer til denne skelnen. Hvor del I beskriver og analyserer Starbucks Coffee og yumcha restauranterne som steder med bestemte konfigurationer - eller en særlig materialitet - af elementer og positioner, fokuserer del II på informanternes skabelse af sociale rum gennem informanternes praksis på stederne.

I kapitlets tredje del rettes opmærksomheden mod den sproglige repræsentation af såvel materialiteten som socialiteten. Eftersom sprogets forhold til menneskelig erfaring er dialektisk, idet erfaringerne tager form i sproget, som samtidig påvirker muligheden for at opfatte senere erfaringer (Hastrup 1999:271) - i øvrigt på samme måde som Millers objektiveringbegreb betegner det dialektiske forhold mellem materielle produkter og deres betydning - eksisterer sproget på én gang som del af materialiteten og af socialiteten. Den ovennævnte uadskillighed herimellem fremtræder således med særlig tydelighed i den sproglige repræsentation, der af denne årsag vises særskilt opmærksomhed.

I: Konsumptionsstedets materialitet

I princippet er Starbucks Coffee og yumcha restauranterne som konsumptionssteder ensartede med stole, borde, produkter, priser, personale etc., men inden for ensartetheden eksisterer også stedernes forskellighed. De følgende empiriske beskrivelser af konsumptionsstedernes materialitet tager derfor udgangspunkt i uniformitetens diversitet og søger at beskrive rammerne for informanternes praktiserede konsumption. Da historien altid påvirker menneskers forståelse af verden, er det logisk at begynde med Starbucks Coffee og yumchas historiske udvikling som materialitetens første del.

Hvor Starbucks Coffee repræsenterer en af Hong Kongs nyeste beværtninger, går yumcha praksissen adskillige år tilbage i historien. Ifølge de fleste historikere fulgte praksissen i Hong Kong i tiden før 1949 de samme mønstre som i Guangzhou, der på dette tidspunkt udgjorde det politiske og kommercielle center i det sydlige Kina. Yumcha blev typisk praktiseret af kinesiske handelsfolk, der besøgte tehusene for at udveksle information og forhandle med hinanden under indtagelsen af kinesisk te. Foruden at udgøre en afslappende fritidsbeskæftigelse konstituerede tehusene i Guangzhou på denne vis handelsfolkenes andet kontor og yumcha en slags uformelle forretningsmøder (Tam 2001:52-53).

I tehusene fik kunderne serveret to stykker dim sum, der snarere skulle komplementere tedrikningen end have forrang for teen. Frem for at fungere som et egentligt måltid opretholdt spisningen af dim sum balancen i smag og substans i overensstemmelse med folks konventionelle forestillinger om vigtigheden af at afbalancere forskellige typer af mad og drikke i konsumptionen (jf. kapitel 1). Dim sum varianterne var derfor begrænsede, men da konkurrencen mellem tehusene blev større, udvidede disse deres udvalg, og dim sum kvaliteten og mangfoldigheden antog vægtigere betydning i yumcha (ibid. 53-54).⁽²⁹⁾

Efterhånden som Hong Kong overtog statussen som center for det sydlige Kinas madkultur, tiltrak byens restauranter stigende opmærksomhed fra alverdens restauratører. Hvor Guangzhou tidligere satte standarden, er Hong Kong i dag målet for andre regioners imitationer af yumcha som eksempelvis efterligningerne af dim sum menukort på restauranter i Taiwan og Japan (Tam 1997a:296-297).⁽³⁰⁾ Økonomiens fremgang betød desuden, at yumcha, der i det gamle Guangzhou havde været en luksusvare for alle undtagen kapitalisterne såvel som den arbejdsfrie klasse, blev tilgængelig for næsten alle Hong Kong folk (Tam 2001:61). I dag er de utallige mennesker, der dagligt nyder deres kinesiske te og dim sum, det mest synlige udtryk for denne udvikling. Yumcha er blevet Hong Kong folks generelt set mest foretrukne konsumption af mad og drikke uden for hjemmet.

Med sine rødder i Hong Kongs regionale kontekst står yumcha i modsætning til Starbucks Coffee's grundlæggelse i Seattle i 1971, hvor tre amerikaneres åbning af deres første detailbutik med salg af kaffebønner fandt sted. Historien om Starbucks Coffee tog imidlertid først for alvor fart med ansættelsen af Howard Schultz i 1982, der på en rejse til Milano det efterfølgende år blev så begejstret for den italienske kaffekultur, at han to år senere forlod Starbucks Coffee for at åbne sine egne kaffebarer.⁽³¹⁾ Med inspiration i de italienske kaffebarers varme, trygge og hyggelige stemning (Bollier 1996:213) fik Schultz så megen succes, at han i 1987 opkøbte Starbucks Coffee og ændrede sine kaffebarers oprindelige navn, Il Giornale, til Starbucks Coffee. Schultz' vision om at forene den eksisterende kaffeindustri med en forbrugsoplevelse på kaffebarer var hermed blevet en realitet (Pendergrast 1999:367-371).

De efterfølgende år ekspanderede Starbucks Coffee over det meste af USA, og da et antal på 676 kaffebarer var åbnet i slutningen af 1995, vendte ledelsen med Schultz i spidsen blikket mod nye markeder. I 1996 åbnede de den første Starbucks Coffee uden for Amerika i Japan, og siden fortsatte ekspansionen i Singapore, Taiwan, New Zealand, Storbritannien, Kuwait, Kina m.fl. (Koehn 2001:254). I dag besidder Starbucks Coffee rundt regnet 6.000 kaffebarer fordelt i 28 lande, og med en målsætning om i fremtiden at have 25.000 kaffebarer åbner for tiden omkring 1200 nye kaffebarer årligt - med andre ord 3-4 i døgnet (McMillan 2001, Clements 2002).

I maj 2000 blev Hong Kong inkluderet i denne ekspansion. På daværende tidspunkt var Hong Kongs kaffebarer fåtallige, men i et konsortium med Maxim's Caterer Ltd., er 32 Starbucks kaffebarer nu åbnet på 28 måneder.⁽³²⁾ Tilsvarende har det lokalt ejede og amerikansk inspirerede Pacific Coffee ekspanderet med omkring 15 nye kaffebarer siden Starbucks Coffee's ankomst.⁽³³⁾ Ekspansionsfrekvensen og de meget besøgte kaffebarer vidner om den popularitet, som ikke alene har gjort Hong Kong til et af Starbucks Coffee's hurtigst voksende markeder i Asien, men generelt har sat byens marked for kaffebarer i rivende udvikling.

På trods af yumchas og Starbucks Coffee's forskellige regionale oprindelse eksisterer begge nu som populære konsumptionssteder i Hong Kong. Som del af materialiteten er deres respektive historiske oprindelse og udvikling signifikant for informanternes opfattelse af stederne. Eric - den 23-årige sociologistuderende - fortæller:

For the first few times that I went to Starbucks Coffee I did not know what to order. I did not know what kind of drinks that I could order, because I was not familiar with the coffee. I did not know their names so I usually asked my friends what kind of drink that is good.

Mange Hong Kong folk betragter på denne vis Starbucks Coffee som et nyt og ukendt konsumptionssted. Som historisk nedarvet praksis kender alle derimod yumcha, hvorfor Erics bekymring om produkterne på Starbucks Coffee ikke genfindes til yumcha. Konsumptionsstedernes historiske udvikling påvirker således informanternes opfattelse af praksisserne og influerer på deres ageren, idet Eric måtte rådføre sig med vennerne om drikkenes smag. Stedernes fysiske organisering - den fysiske materialitet - er ikke mindre signifikant.

Et blik på Starbucks Coffee's adresseliste afslører en overvejende koncentration af kaffebarer i det centrale Hong Kong. I alt er 22 af de 32 kaffebarer placeret i områderne Central, Wan Chai, Tsim Sha Tsui og Causeway Bay, der er hjem for Hong Kongs finansverden, utallige arbejdspladser, shoppingcentre, hoteller m.m. Områderne hører til Hong Kongs mest trafikerede og er karakteriseret af en enorm befolkningstæthed med relativt mange højtuddannede erhvervsfolk, fastboende udlændinge og turister. Af de tilbageværende ti kaffebarer er tre lokaliseret i lufthavnen, hvor udlændinge ligeledes er talrige, mens de resterende kaffebarer er placeret i befolkningstætte områder uden for centrum som f.eks. i Shatin. Snarere end at være tilfældigt situerede er kaffebarernes beliggenheder et resultat af Starbucks Coffee's ekspansionsstrategi, der i Kina, Hong Kong og Taiwan bl.a. omhandler en placering af kaffebarerne i velstående og trafikerede områder, hvor mange udlændinge færdes (Siam Future 2000).⁽³⁴⁾

Uden for kaffebarerne hænger Starbucks Coffee's runde, grønne logo med afbildningen af en havfrue omgivet af navnet Starbucks Coffee. Store vinduer udgør kaffebarernes facader, og udsyn både ind i og ud af kaffebarerne er således let tilgængeligt. Med undtagelse af kaffebarernes størrelse, der varierer fra de mindste med plads til ca. 25 gæster til de største med kapacitet til omkring 75, er de næsten identiske i interiør. Små caféstole ved runde caféborde med plads til to eller tre personer og i enkelte tilfælde fire personer optager det meste af kaffebarernes plads, mens få store, bløde sofastole i grupper på to til fire er placeret ved vinduerne omkring små sofaborde. På væggene hænger enkelte indrammede plakater med billeder af udvalgte kaffedrikke, og i stil med eventuelle andre billeder eller malerier og i overensstemmelse med møblementet er plakaterne i brune og grønne farver med mørke nuancer. Diskrete lysspots giver kaffebarerne en afdæmpet belysning, og rolig blues- og jazzmusik lyder fra højtalerne. Aviser og blade hænger endelig til låns på et stativ i alle kaffebarerne.

I modsætning til Starbucks Coffee findes yumcha restauranter af varierende standarder overalt i Hong Kong. På trods af deres spredte beliggenheder og forskelle i bl.a. pris, interiør og udvalg af dim sum besidder restauranterne nogle gennemgående karakteristika, som både turistbrochurer, aviser, litteratur og Hong Kong folk selv fremhæver i forbindelse med yumcha.

Uden for restauranterne hænger navnet på restauranten sædvanligvis med store typer på et skilt over indgangen. På jorden står mindre skilte med enkelte priser og billeder af dim sum. De største restauranter har plads til omkring 400 mennesker, og uanset størrelse er alle restauranter fyldte med runde borde, hvor de mindste som regel er beregnet til fire personer, mens de største er til minimum fjorten. Bordene står tæt placeret, og pladsen mellem dem er særlig trang om søndagen, hvor restauranternes personale jævnligt indsætter ekstra borde. Foruden hvide stofduge ligger spisepinde, skeer, små skåle, små tallerkener og tekopper klar på alle bordene, der desuden har en holder stående med seddel, hvorpå tjenerne kan registrere antallet og typen af det givne selskabs konsumption af dim sum. Tilsvarende dugene og servicet er hovedparten af restauranternes inventar såsom stolenes betræk, gulvet og væggene i lyse farver. Lamper i loftet gør endvidere lokalerne klart oplyste, og kun eventuelle billeder og malerier på væggene besidder muligvis mørkere farver.

Skildringerne af Starbucks Coffee og yumcha restauranternes beliggenhed og interiør illustrerer konsumptionsstedernes uensartede fysiske materialitet. Nøjagtig som lokaliseringen af teatret The Globe i randen af renæssancens London uden for byens formelle autoritet var afgørende for Shakespeares dramatik (jf. Hastrup 1997:75-78), fremstår også Starbucks Coffee og yumcha restauranternes beliggenhed signifikant. Den strategiske placering af Starbucks Coffee i befolkningstætte områder med mange udlændinge og højtuddannede lokale og yumcha restauranternes udbredelse over hele Hong Kong antyder konsumptionsstedernes forskellige marketingsstrategiske syn på deres respektive kundegrupper. Mens ledelsen på Starbucks Coffee ønsker at tiltrække udlændinge og højtuddannede lokale, betragter yumcha restauratørerne snarere konsumptionen af te og dim sum som en allemandspraksis.

Interiørets forskellighed fremtræder ligeledes betydningsfuldt. Hvor Starbucks Coffee udgør relativt små steder med mørke farvenuancer, afdæmpet belysning, små borde og store sofastole, er yumcha restauranterne store steder med lyse farver, klar belysning og store, opdækkede samt tæt placerede borde. Stedernes fysiske organisering relaterer tæt til konsumptionspraksisserne som eksempelvis illustreret af yumcha restauranternes borde, hvis tætte placering umiddelbart forekommer at bero på Hong Kongs sparsomme plads og høje huslejer, men som i høj grad også beror på en særlig opfattelse af stedets organisering. Således har yumcha restauranterne blandt Hong Kong migranter i Australien ligeledes tæt placerede borde på trods af områdets rigelige plads, og som Maria Tam bemærker: "[I]f tables were placed too far apart, it was not the yumcha way" (Tam 1997b:11, original kursivering). Som Hastrups pointe om nødvendigheden af fysisk at markere teaterscenen som et særligt sted, for at teatret kan virke (Hastrup 1997:81), må også yumcha restauranterne besidde en bestemt fysisk materialitet, for at det er yumcha. Tilsvarende beretter 24-årige Evelyn, der netop har afsluttet sin MA uddannelse i statskundskab:

I live in Kowloon Bay and in the shopping areas beside our apartment there is a Starbucks Coffee corner, not a coffee shop, between the escalators. Very, very small, and it is really weird, because when I think of a coffee shop, I just think that it is this very westernised or very relaxing environment, but not between the escalators […] So I don't like that kind of Starbucks Coffee.

Evelyns udsagn sætter pointen på spidsen. Som ophængningen af et tæppe ikke udgør en tilstrækkelig markering af teaterscene, hvis tæppet ikke erkendes som sådan, er en fysisk markering af Starbucks Coffee utilstrækkelig, hvis forbrugerne ikke erkender markeringen. For Evelyn indgår en Starbucks Coffee beliggende mellem to rulletrapper ikke i hendes forståelse af en kaffebar. Ikke blot er stedernes fysiske materialitet på denne vis afgørende for informanternes opfattelse af Starbucks Coffee og yumcha restauranterne som uensartede konsumptionssteder, men den fysiske materialitet indvirker tillige på konsumptionspraksissen og oplevelsen heraf. Produkterne og priserne som dele af den fysiske materialitet og dernæst nogle af informanternes medspillere i form af personalet må imidlertid i fokus, før dette vises opmærksomhed.

Personalet på Starbucks Coffee betjener kunderne ved en disk, hvor forskellige sandwich, kager og desserter ligger bag en glasrude. Produkternes navne og priser står skrevet på små skilte foran dem såsom "Finger Sandwich: 25 HK$" (sandwich med tun, kalkun eller æg), "Mushroom & Chicken Pie: 18 HK$", "Danish Pastries: 12 HK$" (kanelsnegle), "Chocolate Brownies: 12 HK$" etc.⁽³⁵⁾ De forskellige drikke og deres tilhørende priser er præsenteret på en tavle ovenover disken, f.eks. "Espresso", "Caffé Mocha", "Caffé Americano" og "Caramel Macchiato", der alle udgør varianter af kaffe blandet med enten mælk, pisket fløde, chokolade og/eller karamel. Alle drikke findes i forskellige størrelser - "short", "tall" eller "grande" - og afhængigt af type og størrelse varierer priserne fra 14 HK$ til 30 HK$. Som alternativ til kaffe fås endvidere kildevand, friskpresset juice, varm kakao, en enkelt type varm te samt nogle blendede iste såsom "Raspberry Tea Frappuccino" og den nyligt introducerede "Green Tea Frappuccino".⁽³⁶⁾ Endelig sælges ydermere et udvalg af kaffebønner, kaffekrus, kaffekander såvel som diverse andet kaffeudstyr, der alt sammen bærer Starbucks Coffee logoet.

Hvor Starbucks Coffee sælger sine produkter fra tidlig morgen til sen aften, serverer yumcha restauranterne den kinesiske te med dim sum om morgenen og til frokost. Mens tjenere serverer teen på bordet i en tekande indeholdende enten jasmin te, grøn te, sort te, oolong te eller lignende, vælger kunderne selv deres dim sum fra vogne, som personalet kører rundt i restauranten. Foran på vognene hænger skilte med navne på vognens udvalg af dim sum, som personalet serverer i enten bambuskurve eller på små tallerkener med tre til fire identiske stykker.

I alt eksisterer der mellem 1000 og 2000 forskellige dim sum, hvoraf medium til større restauranter i gennemsnit serverer omkring 150 til 200 varianter dagligt. Dim sum fra let krydrede til søde, fra varme til kolde, fra dampede til friturestegte, fra vegetariske til kødrige etc. er at finde i udvalget, der f.eks. indbefatter hargau (dampede rejer i svøb), siumai (dampede boller med svinekød og rejer), chun guehn (stegte forårsruller) og fuhng jauh (stegte hønsefødder). Variationen konstituerer en signifikant del af yumcha, idet praksissen bl.a. beror på konsumptionen af forskellige typer af mad, hvilket ifølge den 34-årige Leo, der er chef i en konsulentvirksomhed, udgør yumchas 'skønhed':

And also the beauty of dim sum. Dim sum means small dishes. Usually when we go to dim sum we would like to try different things - different little dishes - just like the tapas of the Spanish.

Afhængigt af typerne er priserne normalt mellem 10 og 30 HK$ pr. bambuskurv eller tallerken, hvorfor yumcha som oftest koster mellem 30 og 40 HK$ pr. person. Imidlertid varierer priserne på tværs af restauranterne, da nogle restauranter eksempelvis tilbyder dim sum i specielle designs til dyrere priser - f.eks. en hargau i form som en lille kanin med små ører af gulerødder siddende på en seng af strimmelskåret salat til tre gange den normale pris (Tam 1997a:299).⁽³⁷⁾

Starbucks Coffee og yumchas produkter vidner igen om konsumptionsstedernes uensartede fysiske materialitet. Ikke alene står kager og sandwich over for dim sum såvel som kaffedrikningen over for tedrikningen, men selv Starbucks Coffee's tedrikke adskiller sig i både smag (f.eks. hindbær) og konsistens (f.eks. med blended is) fra teen til yumcha. I lighed med den fysiske organisering af interiøret markerer produkterne så at sige konsumptionsstederne, da informanterne erkender maden og drikkene som integrerede dele af konsumptionen - dim sum med kaffe ville de eksempelvis aldrig betragte som yumcha og ej heller forbinde med Starbucks Coffee.

Sidstnævntes priser betragter informanterne desuden som relativt høje, da adskillige fastfood restauranter tilbyder hele måltider til samme eller billigere pris end f.eks. en Caffé Latte. Køber man foruden kaffe også en kage eller en sandwich, er prisen for mange Hong Kong folk en betragtelig udgift. Yumcha er derimod mulig at praktisere i forskellige prisklasser afhængigt af restauranternes standard, og langt de fleste Hong Kong folk besidder derfor tilstrækkelige økonomiske midler til undertiden at gå til yumcha. Med vigtigheden af variationen i konsumptionen af dim sum er informanternes opfattelse af pris imidlertid afhængig af antallet af personer. Shirley, en 32-årig kandidatstuderende i økonomi, fortæller:

It is expensive to go to yumcha with only two people, because we don't have so many choices. So if you want to try everything it could be expensive.

Nøjagtig som skuespillernes optræden på teaterscenen foregår i samspil med dramaets plot, udgør konsumptionen af forskellige dim sum det plot, som informanterne til yumcha forholder sig til. Som en del af materialiteten medfører plottet, at flere informanter betragter yumcha for to personer som en dyr fornøjelse. Overordnet set tilkendegiver yumcha restauranternes priser dog praksissens brede tiltrækning - om end visse restauranter imidlertid henvender sig til velstående forbrugere i kraft af f.eks. de specielle dim sum designs til dyre priser - mens Starbucks Coffee's høje prisniveau derimod signalerer ledelsens marketingsstrategiske forsøg på først og fremmest at erhverve økonomisk velstillede forbrugere.⁽³⁸⁾ Ligesom Starbucks Coffee og yumcha restauranternes forskellige beliggenheder konstituerer priserne således en fysisk materialitet, der ikke er ubetydelig for stedernes kundegrupper.⁽³⁹⁾

Skuespillernes ageren på teatret og informanternes konsumption på Starbucks Coffee og til yumcha foregår imidlertid ikke blot med stedets historiske udvikling, dets fysiske organisering og plottet som betydende materialitet. Da skuespilleres rolle altid delvist formes af de medvirkende kollegaers handlinger (Hastrup 2000:15), må nogle af informanternes medspillere i centrum.

Starbucks Coffee's ansatte udgør primært voksne mellem 20 og 30 år, som alle er velbevandrede i det engelske sprog. I hvide t-shirts og grønne forklæder praktiserer de Starbucks Coffee's servicepolitik, som de har indlært gennem et obligatorisk 24 timers kursus om bl.a. de serverede produkter, kundeservice, kaffens historie og brygningen af den perfekte kop kaffe (Bollier 1996:221, Koehn 2001:241-242). På kurset lærer personalet at producere alle kaffedrikke efter diverse retningslinier, som de indstuderer og udfolder i praksis - eksempelvis "[t]hou shalt brew a double espresso shot between eighteen and twenty-three seconds and serve it within ten seconds of brewing it, or throw it out" (Pendergrast 1999:374). De bedste ansatte videreuddanner sig og når med tiden toppen af kaffebarpersonalets uddannelsespyramide - "The Coffee Master Programme". Som supplement til kaffebarernes gratis foldere om "The Best Coffee At Home", "The Story of Good Coffee" m.fl. fungerer Coffee Masterne med deres erhvervede viden som rådgivere om god kaffe gennem afholdelse af særskilte kaffeseminarer, hvor de for interesserede kunder og særlige kundegrupper såsom restauratører og kontorpersonale gennemgår forskellige kaffebønners karakteristika, vandets ideelle temperatur, de bedste kager at spise til sin kaffe etc. (Chapel 2002).⁽⁴⁰⁾

Også i den daglige service rådgiver personalet på lignende vis om kaffe. Spørgsmål fra kunderne besvarer de velvilligt, mens deres produktion af kaffedrikke foregår med effektivitet i overensstemmelse med retningslinierne. 24-årige Joanne, der besidder en bachelorgrad i jura, men arbejder som stewardesse, fortæller ydermere om servicen på Starbucks Coffee:

[…] and also the fact the staffs smile at you. When there was no comparison the Pacific Coffee was okay. The staffs were friendly. But then compared with Starbucks Coffee, eh, sometimes you can say that they are rude [på Pacific Coffee][…] But in Starbucks Coffee people are very friendly. Even if you have no idea about what you want to drink, then they will suggest that maybe you would like to try this or that.

Betjeningen sker således med et smil og en imødekommenhed, som desuden finder udtryk i det "hello" og "bye-bye" eller "thank you", der følger såvel alle udlændinge som lokales ankomst til og afgang fra kaffebarerne. På Starbucks Coffee er det service med et smil.

Til yumcha er personalets smil derimod sparsomme. Ved indgangen til restauranten møder kunderne en værtinde, der ofte iklædt den kinesiske kjole cheungsam administrerer rækkefølgen af ventende kunder. På baggrund af et nummersystem sluser hun kunderne ind i restauranten til et ledigt bord, hvor mandlige og kvindelige tjenere klædt i hhv. bukser og nederdele med skjorte hurtigt serverer kundernes ønskede te. Uden de store smil afrydder og opdækker tjenerne konstant nye borde uden hensyntagen til den larm af klirrende skåle, kopper og spisepinde, som dette forårsager, og tjenernes servering af yderligere te eller andet sker ligeledes hurtigt og effektivt. Blandt yumcha restauranternes personale står effektiviteten snarere end smilet i højsædet.

Generelt gælder denne beskrivelse for størstedelen af restauranterne, men som Tam beskriver, er mandlige tjenere på visse dyre restauranter ikke blot klædt i bukser og skjorte, men i et sort jakkesæt med hvid skjorte og sort butterfly. Inkorporationen af dette element supplerer disse restauranters øvrige integration af ekstraordinære elementer som eksempelvis et piano eller guld beklædte tallerkener (Tam 1997a:299). Som med de specielle dim sum designs er en sådan personalebeklædning og øvrig indretning af stedet en del af de dyre restauranters forsøg på tiltrækning af økonomisk stærke forbrugere.

Atter en gang fremtræder Starbucks Coffee og yumchas forskelligartede materialitet. Mens førstnævnte med sine foldere og seminarer om kaffe udfolder endnu en af sine marketingsstrategier i praksis; visionen om at belære og udvikle kundernes kaffekendskab og -bevidsthed (Byczkowski & McCarthy 1995:25-26), ville en lignende rådgivning om te og dim sum på yumcha restauranterne være meningsløs grundet alle Hong Kong folks 'indfødte' kendskab hertil. Starbucks Coffee's uddannelse af personalet foregår ikke blot med denne belæring af kunderne for øje, men også med henblik på kvalitetssikring og udstråling af den passion for kaffe, som Starbucks Coffee med kaffeseminarerne som helhed, Coffee Masterne i særdeleshed samt den daglige service i almindelighed tilstræber at udstråle (Koehn 2001:239). Hvor personalet udfolder passionen i et smil, udtrykker yumcha personalet snarere en lignende kvalitetssikring og passion i effektivitet.

Forskellen mellem 'service med et smil' og 'service med effektivitet' reflekterer forskellige opfattelser af smilet. I sit studie af McDonald's beskriver Watson, hvordan mange Hong Kong folk i kontrast til amerikanere er mistænkelige overfor et smil fra fremmede. Som Watsons kantonesiske assistent udtrykker det: "If you buy an apple from a hawker and he smiles at you, […] you know you're being cheated" (Watson 1997:90-91). Blandt yngre mennesker har McDonald's mangeårige insisteren på 'service med et smil'⁽⁴¹⁾ imidlertid medvirket til et mere positivt syn på den smilende service, der dels er blevet af-mistænkeliggjort, dels af mange i dag betragtes som god service. Adskillige Hong Kong folk forbinder dog fortsat god service med bl.a. dygtighed, uforstyrrende adfærd og effektivitet frem for smil (Watson 1997:91-92). Starbucks Coffee og yumcha personalet repræsenterer disse uensartede opfattelser af god service.

Som medspillere på scenen influerer personalet og deres forskelligartede servicehandlinger på informanternes ageren og oplevelse af konsumptionen. Modsat Joannes udsagn i det foregående og tillige alle øvrige informanters positive ytringer om personalet på Starbucks Coffee kom dette negativt til udtryk hos Eric:

This is the thing. Maybe it [servicen] is much worse at cha chaan ting [kinesiske caféer], but in those kind of Starbucks Coffee, eh, I feel that this is a warm place, so at least they should have a welcome smile. You know the places are so comfortable and this should be like that, but those people are so cool, and that is not what I expect.

Medspillernes manglende velkomstsmil og deres cool attitude anfægter Erics konsumptionsoplevelse. Ej heller hans adfærd er upåvirket af deres ageren:

And I always feel that those cashiers are very arrogant […] So I just try not to talk too much with them. I just say: "I want this one". Just like that.

Skønt Erics syn på personalet udgør en undtagelse blandt informanternes opfattelse af servicen på Starbucks Coffee, eksemplificerer hans udtalelser medspillernes betydning for informanternes konsumptionspraksis. Ikke alene påvirker personalet Erics ageren, men han forbinder desuden konsumptionspraksisserne med bestemte servicehandlinger, idet han accepterer en mindre god betjening på cha chaan tings, men forventer et smil på Starbucks Coffee. Således handler det ikke blot om personalet som medspillere, for servicen konstituerer en del af informanternes forestilling om plot, da de på Starbucks Coffee forventer smil og til yumcha effektivitet. Plotforestillingerne griber ind og påvirker informanternes oplevelse og praksis.

I form af den historiske udvikling, scenens fysiske beliggenhed, interiøret, produkterne, priserne, personalet som medspillere samt servicen som en del af plottet belyser materialiteten, hvordan Starbucks Coffee og yumcha restauranterne er forskelligartede som konsumptionssteder og handlingsteatre. Materialiteten konstituerer en integreret del af konsumptionen, og på samme vis som teatrets magi er betinget af et publikum og en scene (Hastrup 1997:78), må materialiteten være af en bestemt karakter for at kvalificere til yumcha eller Starbucks Coffee. Da dels den historiske materialitet, dels den fysiske materialitet, dels medspillerne, dels forestillingen om plottet endvidere indvirker på stedernes kundegruppe og informanternes ageren og oplevelse influerer materialiteten på konsumptionspraksissen. Med Starbucks Coffee ledelsen og yumcha restauratørerne som producenter af betydelige dele af materialiteten omhandler dette desuden markedsføringens eller produktionens indflydelse på konsumptionen.⁽⁴²⁾

Tiden er nu til at flytte opmærksomheden fra stedernes materialitet til rummenes socialitet. Scenen er sat, og informanterne kan træde i karakter.

II: Konsumptionsrummets socialitet

Såvel som teaterscenen er tom for betydning, før skuespillernes handlinger fylder den med mening (Hastrup 2000:7), antager konsumptionsstederne først betydning med informanternes forvandling af stederne til sociale rum gennem praksis. Karaktererne og handlingen må derfor i fokus, men ikke uafhængigt af materialiteten, da mennesker altid forholder sig til objektive, materielle og mentale erfaringsomstændigheder (ibid. 8). Med afsæt i materialiteten fokuserer denne anden del på den socialitet, som informanterne skaber gennem deres praksis på Starbucks Coffee og til yumcha. Som udgangspunkt må forbrugerne indtage scenen.

I det foregående blev dele af Starbucks Coffee og yumchas fysiske materialitet såsom beliggenhed og priser relateret til kundegruppe - Starbucks Coffee til udlændinge, højtuddannede lokale og økonomisk velstillede og yumcha til den brede Hong Kong befolkning. Samtlige informanter udfoldede ligeledes denne betragtning, men pointerede i interviewene, at kunderne på Starbucks Coffee også praktiserer yumcha, mens ikke alle yumchas kunder konsumerer på Starbucks Coffee. Ifølge informanterne er yumcha således for alle, mens Starbucks Coffee kun er for nogle, hvorfor praksisserne ikke er gensidigt ekskluderende, men et valg i forskellige kontekster. Imidlertid står et mere detaljeret mønster at fremanalysere.

Med kvantitative observationer af 453 kunder på Starbucks Coffee noterede jeg en næsten udelukkende voksen kundegruppe med ligelig fordeling af mænd og kvinder.⁽⁴³⁾ Foruden at være udlænding eller lokal fra middel- eller overklassen beskriver informanterne herforuden den typiske kunde på Starbucks Coffee som velklædt - ofte i jakkesæt eller lignende - og velbevandret i det engelske sprog. Den statskundskabsuddannede Evelyn forklarer nødvendigheden af det sproglige element:

In Starbucks Coffee when you see the menu it is only in English. For example you will see Frappuccino, Americano, Mocha and so on. You can't see the Chinese description of the coffee […] I think that when people who don't really know English go to Starbucks Coffee they will be embarrassed, because they don't really know what to order.

Flere informanter pointerede videre, at deres forældre aldrig konsumerer på Starbucks Coffee. I en fokusgruppe med fem informanter lod jeg derfor deltagerne gruppere adskillige beværtninger efter deres opfattelse af forældrenes konsumptionspraksis. Starbucks Coffee endte i en kategori med overskriften "they never go", hvilket harmonerede med mine egne observationer af hovedsageligt yngre voksne i alderen 20 til 40 år blandt Starbucks Coffee's kundegruppe.

I samme grupperingsøvelse kategoriserede informanterne yumcha i en gruppe med benævnelsen "they go everyday". Suppleret af flere informanters udsagn om yumcha som deres forældres foretrukne konsumptionspraksis blev også mine observationer af flere ældre på yumcha restauranter end andre beværtninger hermed understreget. Trods Tams pointe, at yumchas popularitet går på tværs af alder, køn, social klasse og etnisk tilhørsforhold (Tam 2001:57), forbinder hovedparten af informanterne således yumcha med forældre og ældre mennesker generelt.⁽⁴⁴⁾

I kraft af kundernes tilstedeværelse på scenen og deres heraf medfølgende status som medspillere er informanternes opfattelse af Starbucks Coffee og yumchas kundegrupper signifikant. I konsumptionspraksissen inkluderer informanterne sig i de kategorier af mennesker, som de forbinder med konsumptionsrummene, og ekskluderer sig samtidigt fra andre kategorier. Den altid situationelle og ikke absolutte inklusion betegner således i informanternes praktisering af yumcha alle Hong Kong folk og særligt forældrene, mens konsumptionen på Starbucks Coffee modsat markerer en situationel eksklusion af forældrene og andre ældre grundet informanternes inklusion med yngre og økonomisk velstillede, veluddannede og engelsktalende lokale eller udlændinge. Hertil kommer, at informanterne på tilsvarende vis distancerer sig fra deres ikke-engelsktalende, mindre økonomisk velstillede og lavere uddannede jævnaldrende, fordi disse ikke besidder de, ifølge informanterne, nødvendige egenskaber for at konsumere på Starbucks Coffee. Da dette konsumptionssteds priser og beliggenheder såvel som yumcha restauranternes ditto tiltrækker bestemte kunder og dermed påvirker konsumptionsrummenes betydning og karakter, konstituerer materialiteten ikke en passiv, men en indflydelsesrig arena for informanternes konsumption. Det nedenstående, hvor inklusionen til yumcha i øvrigt uddybes, vil ydermere anskueliggøre dette.

Gentagende gange refererede informanterne til de små og store borde på hhv. Starbucks Coffee og til yumcha, og den fysiske materialitets indvirkning på deres konsumption fremstår vel nok mest eksplicit i netop disse udsagn. Stewardessen Joanne fortæller eksempelvis om bordene på Starbucks Coffee:

But because of the seating there it is really difficult to have four friends there. You know they have these small tables and it is not big enough. It is just for two persons only.

Til Joannes irritation påvirker bordenes størrelse konsumptionsaktivitetens mulige antal personer. Bl.a. af denne årsag konsumerer informanterne på Starbucks Coffee hovedsageligt alene eller i grupper på to eller tre personer. Tilsvarende viste mine kvantitative observationer, at 33% af de optalte kunder var alene, 47% to personer sammen, mens yderligere 11% udgjorde trepersoners grupper. Som tidligere beskrevet foregår selv få personers sociale samvær i Hong Kong vanligvis på offentlige spisesteder grundet metropolens sparsomme boligplads, men for større selskabers sociale interaktion er Starbucks Coffee ifølge Joanne uanvendelig. Eric er imidlertid uenig:

Usually when we go with a group of people then we will think if there are any big sofas that can occupy all of us. Then we will look for those places. If no, then we will try to move the tables together and sit together.

Eric og vennernes reorganisering af bordene modellerer den fysiske materialitet, hvormed større selskabers sociale interaktion og konsumption på Starbucks Coffee bliver mulig. Skønt hovedparten af informanterne konsumerer alene eller i små grupper, determinerer materialiteten ikke.

Til yumcha er bordenes størrelse ligeledes signifikante. Florence, der er 29 år og marketingchef i en televirksomhed, fortæller:

In our company during lunchtime we divide into two groups […] and we may belong to lunch group b, which consists of maybe seven or eight persons altogether. And it is easier to find a place to eat in this typical eating yumcha places - to find a table, a round table, that can cater for eight persons. […] And that means that for one reason it is because of the space that we choose the dim sum.

Modsat Starbucks Coffee er yumchas store borde på denne måde hensigtsmæssig for store gruppers interaktion. Foruden den fysiske materialitet tilskynder også forestillingen om plottet - variationen i maden - til et bestemt antal personer i konsumptionen. Konsulentchefen Leo, der tidligere beskrev yumchas 'skønhed', fortsætter:

If we are only having one or two guys there [til yumcha] it is difficult for us to order many [dim sum]. Maybe we have to finish the whole single dish and it is already too filling. So I think the best scenario is that we have four persons together, and we can order at least seven or eight dishes, and every person can try one or a little portion of the different dishes. So that is the beauty of dim sum.

Scenens fysiske materialitet og forestillingen om plottet medvirker til informanternes opfattelse af yumcha som ideel konsumptionspraksis for store selskaber. Som tidligere bemærket er få personers praktisering af yumcha desuden en dyr fornøjelse grundet vigtigheden af variationen i maden. Skønt størstedelen af yumcha restauranternes selskaber følgelig udgør grupper på fire personer eller flere, afslørede mine observationer i modsætning til informanternes udsagn flere kunders praktisering af yumcha med kun to eller tre personer.⁽⁴⁵⁾ Hovedparten af de mindre selskaber inkluderede midaldrende og ældre voksne, der enten var sammen med jævnaldrende eller i følgeskab med yngre generationer. I overensstemmelse hermed pointerede informanterne, at de ofte praktiserer yumcha med forældrene eller øvrige ældre slægtninge grundet de ældres præference for konsumptionen af te og dim sum.

Som overordnet mønster går informanterne således til yumcha i enten store grupper af venner og kollegaer eller i selskaber på forskellig størrelse med forældre eller andre familiemedlemmer. Informanternes ovenomtalte inklusion med forældrene og desuden også øvrige slægtninge i praktiseringen af yumcha besidder på denne baggrund familiemæssig karakter, idet praksissen med Tams ord "… remind all that they are one family" (Tam 2001:59). På lignende måde er socialiteten og samhørigheden i højsædet, når yumcha foregår med mange venner eller kollegaer, hvormed informanterne ekskluderer sig fra mennesker uden samme store vennekreds eller familie.

På Starbucks Coffee konsumerer informanterne imidlertid overvejende alene eller i mindre grupper på to og i sjældnere tilfælde tre jævnaldrende venner, og større gruppers undtagelsesvise konsumption - f.eks. Eric og vennernes - vidner om materialitetens status som betydende arena snarere end diktator for social interaktion. Såvel konsumptionen på Starbucks Coffee som til yumcha udspiller sig således bl.a. i kraft af informanternes ønske om socialt samvær og interaktion med dels fåtallige venner på Starbucks Coffee (med mindre konsumtionen foregår alene), dels adskillige venner, kollegaer eller familie til yumcha. Måske i konsekvens af denne forskellighed fremtræder arten af konsumptionsrummenes socialitet ydermere væsensforskellig - for det første i relation til selve fortæringsformen.

Informanternes forestilling om plot på de respektive konsumptionsscener bidrager til forskellige fortæringsmåder og -handlinger. Hvor tjenerne til yumcha placerer teen og dim sum på midten af bordet, så alle deltagere i et givent selskab kan dele den samme kande te og med spisepinde forsyne sig fra samme tallerkener og bambuskurve, foregår kundernes fortæring på Starbucks Coffee med hver sin drik og kage eller sandwich. I kraft af yumcha praksissens fokus på deling af mad og drikke i kontrast til fortæringen af individuelle portioner på Starbucks Coffee betragter informanterne snarere yumcha end Starbucks Coffee som en socialfokuseret aktivitet. Ikke kun bordenes størrelse og variationen i maden, men også delingen heraf ligger således til grund for denne opfattelse.

Foruden disse forskellige fortæringsformer tillægger informanterne desuden det fortærede - produkterne - uens betydning. Som omtalt tidligere spiller teen og variationen i dim sum en hovedrolle i plottet til yumcha, men på Starbucks Coffee konsumerer de fleste informanter hellere juice, varm chokolade og kildevand end kaffedrikke. Uagtet personalets marketingsstrategiske forsøg på belæring og udvikling af kundernes kaffekendskab indtager kaffedrikkene for informanterne en birolle på Starbucks Coffee. Eric forklarer det kort:

For me I just drink the chocolate. It is the only thing that I am familiar with and I like.

Skønt informanterne bl.a. er tiltrukket af konsumptionen på Starbucks Coffee grundet praksissens ukendte produkter med fremmedsprogede navne, beror nogle informanters manglende lyst til kaffedrikke imidlertid på produkternes fremmedhed. For andre, såsom Evelyn, omhandler det snarere forestillinger om konsumptionens relation til sundhed:

I don't really drink coffee, because in the Chinese food concepts there is a hot and a cold property. And I think that coffee is the hot property drink, because when I have the hot coffee, I don't feel very well inside my body. I will have "fried" throat in the next day, and I can't really sleep at night.

Ligesom Evelyn vurderer flere informanter konsumptionspraksisserne i henhold til kategorierne "varm" og "kold". Uden at eksplicitere specifikke kinesiske madbegreber relaterer også Joanne konsumptionen til forbrugerens velbefindende. Hun fortæller om den kinesiske te til yumcha:

Chinese tea you can drink everyday, and it is not going to harm you - like your body and all - because it is mainly herbs, like the jasmine tea and stuff.

Visse informanter konsumerer dog Starbucks Coffee's kaffedrikke⁽⁴⁶⁾, men hvad end det fortærede er varm chokolade, juice eller Caffé Latte besidder produkterne marginal betydning for deres konsumption på Starbucks Coffee. Snarere end selve fortæringen er fortæringsmåden signifikant, da en forståelse for plottet distingverer konsumptionens kendere fra ikke-kenderne. Således morede informanterne sig kosteligt over min observation af to større grupper på Starbucks Coffee, der placerede diverse tærter og sandwich på bordenes midte, hvor de udskar og spiste dem, som var det yumcha. Med deres ironiske afstandtagen til disse kunders adfærd distancerede informanterne sig fra denne fortæringsform og dermed fra forbrugere, der ikke forstår konsumptionsrummets specifikke plot, dvs. på Starbucks Coffee at indtage maden og drikkene i individuelle portioner.

Alle Hong Kong folk forstår til gengæld plottet til yumcha, der dermed ikke adskiller nogle fra andre. Plottets fokus på deling af mad og drikke bevirker derfor snarere, at praksissen ifølge flere informanters opfattelse er mere social end konsumptionen på Starbucks Coffee. Hermed dog ikke sagt, at socialitet og samhørighed informanterne imellem er fraværende på Starbucks Coffee, for begge konsumptionsrum konstituerer sociale møderum - om end af væsensforskellig karakter.⁽⁴⁷⁾

Som allerede antydet repræsenterer den sociale interaktion med vennerne på Starbucks Coffee såvel som med familie, venner og kollegaer til yumcha en betydelig motivationsfaktor for informanternes engagement i begge praksisser. Den 29-årige Florence betoner således samtalen og det sociale samvær til yumcha som en kilde til glæde for konsumptionens deltagere:

And also the thing is that after the whole morning's work we enjoy very much to sit around the table and chatting together with the colleagues, and we enjoy the time together.

For informanterne optager enten deres videregående uddannelse eller arbejde næsten al deres tid, og i det stressende Hong Kong konstituerer yumcha en tiltrængt mulighed for uformel social interaktion.⁽⁴⁸⁾ Som Tam pointerer, er folks konversation og udveksling af nyheder og sladder integrerede dele af yumcha (Tam 2001:59), og informanterne opfatter således praksissen som et socialt møderum, idet den udgør "the place for the Chinese people to gather" og dermed "a gathering place to talk", som den økonomistuderende Shirley formulerede det. Om end mine observationer bevidnede enkelte personers avislæsning, fremstår samtalen til yumcha således som praksissens omdrejningspunkt. På Starbucks Coffee besidder læsning af aviser, bøger og blade signifikant betydning for informanternes konsumption, men de betragter ligeledes denne praksis som socialt møderum. Således fortæller Evelyn:

When I need to wait for my friends for maybe just one or two hours, then I will find a Starbucks Coffee and stay there. And then I will bring along some magazines or some books and then read the books in the Starbucks Coffee. But with my friends we will have a chat in the Starbucks Coffee. That is a gathering place for us.

Informanternes konsumption på Starbucks Coffee karakteriseres således enten af enlige forbrugere, der kombinerer fortæringen af mad og drikke med læsning af bøger, aviser og blade, eller af små grupper, der i lighed med praktiseringen af yumcha anvender konsumptionen til socialt samvær og konversation. Hvor informanterne gennem læsning af den ofte engelsksprogede litteratur på Starbucks Coffee så at sige objektiverer deres boglige interesse og fremmedsproglige evner, repræsenterer konversationen og udvekslingen af nyheder, sladder m.m. på såvel Starbucks Coffee som til yumcha en bekræftelse af konsumptionsdeltagernes indbyrdes sociale relationer. Skønt disse til yumcha er enten familiemæssige, kollegiale eller kollektivt venskabelige og på Starbucks Coffee mere intime i den forstand, at kun få personer konsumerer sammen, konstituerer begge praksisser en reproduktion i det daglige liv af betydningsfulde sociale relationer. Gennem konversationen og fortæringen af mad og drikke etablerer informanterne et fællesskab og en socialitet, og som Tam udtrykker det om yumcha, gælder det ligeledes for Starbucks Coffee:

Indeed yumcha in the mundane does what wedding ceremonies in the sacred realm do, building new relations and cementing old ones (Tam 2001:60).

Starbucks Coffee og yumchas lighed som sociale møderum opløses imidlertid, når fokus rettes mod konsumptionsrummenes forskelligartede atmosfære. I mine observationer såvel som informanternes udsagn fremtræder informanternes auditive ageren som endnu et aspekt, der objektiverer praksissernes forskellighed. Med Florences ord lyder det eksempelvis om yumcha:

If you have been to yumcha you will find the restaurant very, very noisy, because the people enjoy chatting with each other during the weekends and during the lunchtime, and therefore they will choose that places. That may be another main reason for choosing that restaurant for eating dim sum.

Folks sociale interaktion og konversation forlener yumcha med en larmende atmosfære, som spisepindenes klirren mod tallerkener og skåle samt personalets effektive opdækning og afrydning af bordene forstærker. Diskussioner, højlydte grin og en råben på tværs af bordene dominerer endvidere informanternes interaktion, men snarere end at beklage larmen nyder informanterne stemningen, der udgør en del af motivationen for deres praktisering af yumcha. Som Shirley forklarer:

It is nice. It is quite good, if you have friends with you to go to yumcha, because you can all talk real loud and real noisy.

Som integreret del af praksissen står yumchas larmende atmosfære i kontrast til Starbucks Coffee's stilfærdige og rolige stemning, hvor informanterne interagerer og konverserer diskret og lavmælt. Stilheden dominerer, så både afslapning, læsning og samtale er muligt i samme rum. Med reference til kundernes socioøkonomiske status fortæller Evelyn:

When you go to the Starbucks Coffee I assume that all of the people are the middle classes. They are very quiet, they speak softly, and some of them are reading books.

Foruden Evelyns beskrivelse af kundernes rolige adfærd antager hun, at stemningen på Starbucks Coffee beror på kundernes middelklasse status. Eftersom disse kunder ligeledes nyder såvel som bidrager til yumchas larmende atmosfære, er stilheden og larmen imidlertid snarere knyttet til konsumptionspraksissernes plot end aktørernes socioøkonomiske status. Stilheden og larmen repræsenterer integrerede dele af konsumptionsaktiviteterne uanset kundernes sociale status, og ligheden mellem Starbucks Coffee og yumcha som sociale møderum er på dette grundlag blot overordnet, fordi deres væsensforskellige atmosfære influerer på arten af møderummenes socialitet. De højlydte grin, livlige diskussioner og folks råben på tværs af bordene til yumcha muliggør alles samtale med alle i selskaber på op til 16-17 personer, hvorfor stemningens hektiske karakter præger socialiteten, så store gruppers livlige interaktion snarere end få personers mere intime interageren er i centrum.⁽⁴⁹⁾ Modsat hertil og bl.a. foranlediget af stilheden er socialiteten på Starbucks Coffee indkapslet i et formål om enkeltindivider eller små gruppers afslapning, som eksempelvis Joannes argumentation for at betale 30 HK$ for en kop kaffe belyser:

Sometimes it's worth it, because when you go into a Starbucks Coffee it's so relaxing there. I mean because all the people are just sitting there, not talking at all, just reading magazines, and you can enjoy your nice cup of coffee.

Ikke alene den stilfærdige stemning, der forhindrer alles konversation med alle i store selskaber, men også de fysiske omgivelser i almindelighed og sofamøblerne i særdeleshed tilskynder informanterne til afslapningen på Starbucks Coffee. Med stilheden og de komfortable omgivelser tilbyder kaffebarerne således et miljø, som i kraft af Hong Kongs befolkningstæthed sjældent lader sig finde i metropolen, hvor der foregår en evig kamp om plads i busser, i toge, på bænke mv. Ej heller i folks private boliger er stilhed og fysisk behagelige forhold en sædvane grundet byens sparsomme plads.

Sammen med atmosfæren bevirker omgivelserne, at socialiteten til yumcha og på Starbucks Coffee er orienteret mod hhv. store gruppers livlige interaktion og enkeltindivider eller små gruppers afslapning og mere intime interageren. De sociale relationer, som informanternes konsumption beror på, er således af forskellig art grundet konsumptionsrummenes uensartede karakter som handlingsteatre.

Informanternes konsumption og sociale interaktion på Starbucks Coffee og til yumcha fremstår ikke blot forskelligartet i materialiteten, men også i socialiteten. På Starbucks Coffee omhandler informanternes forestilling om plottet yngre, økonomisk velstillede, veluddannede og engelsktalende kunder, der enten alene eller sammen med enkelte venner fortærer individuelle portioner af mad og drikke (ofte juice, vand eller lignende snarere end kaffedrikke), mens de enten læser eller konverserer stilfærdigt sammen under fysisk behagelige omgivelser. Til yumcha refererer plottet derimod til store grupper af venner og kollegaer eller selskaber på forskellig størrelse med forældre eller andre slægtninge, der deler kinesisk te og dim sum under højlydte samtaler i en larmende atmosfære. Konsumptionsrummenes socialitet besidder følgelig uens karakter, såvel som den sociale samhørighed, der opstår for informanterne i kraft af deres fælles konsumptionspraksis med andre personer, ligeledes er forskelligartet - på Starbucks Coffee af venskabelig karakter og til yumcha af familiemæssig, kollegial eller venskabelig art. Hvor materialiteten udgør praksissernes rammer, forlener informanternes handlinger konsumptionsstederne med betydning og liv, hvormed de transformerer stederne til sociale rum.

III: Den sproglige repræsentation

Som omtalt i kapitlets indledning fremstår materialiteten og socialitetens uadskillighed med særlig tydelighed i Starbucks Coffee og yumchas sproglige forhold. Skønt Edwin Ardener med begrebet om kategoriers "semantiske tæthed" pointerer, at sproget ikke reflekterer verden, da ordene udjævner tætheden (jf. introduktionen), griber det uvægerligt ind i den (Hastrup 1995:29). Sproget og menneskers handlinger er uløseligt forbundet og former ifølge Ardener en samtidighed, idet "[t]he classification of the event and the 'event' are simultaneous" (Ardener 1989:172). Med andre ord påvirker sproget og dets kategorier menneskers erfaringer, men på samme tid er det disse erfaringer, der giver sproget liv (Hastrup 1999:271). Sproget eksisterer således som både en komponent af materialiteten og af socialiteten, hvorfor det følgende - på den ene side - præsenterer yumcha restauratørernes og Starbucks Coffee ledelsens marketingsstrategiske produktion af en særlig sproglig materialitet og - på den anden side - undersøger informanternes opfattelse heraf samt egen sprogførelse.

Grundet Starbucks Coffee og yumcha restauranternes produktion af menukort, skilte og anden tekstlig fremstilling såvel som personalets mundtlige kommunikation med kunderne foregår informanternes konsumption med sproget som ufravigelig materialitet. I skildringen af konsumptionspraksissernes respektive kundegrupper udgjorde engelske sprogkundskaber således et af kendetegnene ved den typiske kunde på Starbucks Coffee. Evelyn forklarede nødvendigheden af det sproglige element, som Erics bekymring for bestillingssituationen ligeledes illustrerer:

I always think that I have to be careful that I don't pronounce the words wrong, because you have to order in English. There are no Chinese names for those kinds of food.

Skønt navnene på flere af Starbucks Coffee's kaffedrikke er italienske, eftersom Howard Schultz - manden bag Starbucks Coffee - i 1980'erne tilstræbte at overføre de italienske kaffebarers stemning til det amerikanske marked, opfatter samtlige informanter navnene som engelske. Som Erics udsagn belyser, besidder den sproglige materialitet en praktisk betydning, idet bestillingen er betinget af sproglige evner, hvorfor Eric ikke køber et produkt uden at kunne udtale dets navn. Til yumcha fremstår dette uproblematisk for informanterne, da restauranternes menukort, skilte og anden tekst sædvanligvis er på kinesisk og ikke oversat til engelsk - ofte dog med undtagelse af restauranternes navne og en sætning på menukortet vedrørende priserne på dim sum.⁽⁵⁰⁾ Den sproglige kommunikation til yumcha kontrasterer på denne vis Starbucks Coffee, hvor engelske ord dominerer, bl.a. i form af engelsksproget musik, og hvor jobannoncerne stiller krav om gode engelskevner til personalet. Samme annoncer forlanger imidlertid også kinesiske sprog-kundskaber, og modsat Evelyn, Eric og flere andre informanters opfattelse bevidnede mine observationer, at alle menukortets produkter og anden tekst på kaffebarerne står skrevet på både engelsk og kinesisk - dog med enkelte undtagelser såsom flere af folderne med kaffeinformation samt få ord som f.eks. drikkenes størrelser. Såvel ved alle produkternes navne som på plakaterne på væggen er de engelske ord imidlertid med større skrifttype end de efterfølgende kinesiske tegn. Ej heller blot engelske aviser og blade, men også kinesisk læsestof står til låns på kaffebarerne, hvorfor informanternes syn på Starbucks Coffee som et sted med udelukkende engelsksproget tekst afviger fra mine observationer. Hvor enkelte informanter dog fandt produkterne mulige at bestille på kinesisk, insisterede andre på fraværet af menukortets kinesiske tegn. Eksempelvis konfronterede jeg Eric med mine observationer:

K: But when you come into a Starbucks Coffee do you look at the English menu or the Chinese menu? I mean, they write the names of the drinks in Chinese too.
E: Do they?
K: Yeah.
E: No idea.
K: Okay. They actually do, I think. They have the Caffé Latte and then it says something in Chinese afterwards.
E: Really? Is it a new thing? […] But in the Pacific Coffee there are no Chinese characters, no, no. Certainly not. No.
K: Are you sure?
E: For me I am sure that I will pay attention to this, because it will be very funny. Because like the Espresso Macchiato, how do you translate it in Chinese?
K: Yeah. How do you translate Starbucks?
E: I don't know. They have Chinese names?

Eric undrer sig over Starbucks Coffee's kinesiske tekst, hvorfor han spørger, om produkternes kinesiske beskrivelse er ny, inden han insisterer på fraværet af kinesiske tegn på det amerikansk inspirerede Pacific Coffee. En Coffee Master på Starbucks Coffee afviste senere den kinesiske tekst som ny, og selv om mine observationer siden afslørede færre kinesiske tegn på Pacific Coffee, var adskillige kaffedrikke også her oversat til kinesisk. Trods Starbucks Coffee's tosprogede tekstlige fremstilling står den engelske dominans imidlertid ikke at betvivle grundet den engelske teksts større skrifttype end de efterfølgende kinesiske tegn. Et blik på Starbucks Coffee's kinesiske navn, som Eric end ikke havde bemærket, i relation til termerne yumcha og dim sum vil yderligere anskueliggøre dette.

På enkelte plakater og i få af folderne med kaffeinformation står Starbucks Coffee's kinesiske navn singbahaak. På logoet uden for kaffebarerne, i vinduerne, på krusene og flere andre steder, hvor Starbucks Coffee står skrevet, er singbahaak imidlertid fraværende. Nøjagtig som termen "Starbucks" ikke besidder nogen indholdsmæssig betydning, er singbahaak uden mening, da sing med betydningen "stjerne" er en direkte oversættelse af "Star", mens ba og haak indfanger lyden af "bucks".⁽⁵¹⁾ Tilsammen besidder tegnene ingen indholdsmæssig betydning og repræsenterer derfor en translitteration af Starbucks, hvorfor enhver kinesisktalende øjeblikkeligt vil genkende konstruktionen som et fremmed navn udtrykt på kinesisk.

I modsætning hertil besidder såvel betegnelserne yumcha som dim sum en bestemt betydning, idet yumcha direkte oversat betyder "at drikke te", mens dim sum betegner udtrykket "at røre ved hjertet". I daglig tale indgår yumcha desuden i flere sproglige vendinger, da mange Hong Kong folk hilser på hinanden med udtrykket "Har du yumcha allerede?" frem for "godmorgen" eller lignende. Også udtryksmåden "Lad os yumcha en dag" erstatter ofte et "farvel", mens "yumcha ji gong la", som ordret betyder "det må blive diskuteret til yumcha", angiver en given sags umiddelbare irrelevans. Snarere end at være egentlige invitationer til yumcha er vendingerne en del af folks almindelige sproglige praksis, hvor udtryksmådernes overførte mening mere end deres bogstavelige betydning er gældende (Tam 2001:58).

Forskellen i termerne Starbucks, yumcha og dim sums indholdsmæssige betydning afspejler kontrasten mellem yumcha som kendt praksis fra det sydlige Kina og Starbucks Coffee som nyt og udefrakommende konsumptionssted. Frem for at konstruere et navn med mening, hvormed Starbucks Coffee i lighed med yumcha ville fremstå kinesisk, har ledelsen med translitterationen kreeret et navn, som signalerer kaffebarernes fremmede karakter.⁽⁵²⁾ Det engelske sprogs dominans i den tosprogede tekst styrker fremmedheden, der repræsenterer ledelsens bevidste marketingsstrategi om fremstillingen af Starbucks Coffee som et ikke-kinesisk konsumptionssted. Med fraværet af engelske ord i yumcha restauranterne søger disses restauratører derimod at betone denne praksis' kinesiske karakter, og informanternes oplevelse af sprogbrugen harmonerer med marketingsstrategierne i en sådan grad, at flere end ikke bemærker den kinesiske tekst på Starbucks Coffee. I et andet tilfælde under en middag i en universitetskantine spurgte Grace, en 24-årig specialestuderende i arkitektur, hvordan jeg trods mine manglende kinesiske sprogevner bestilte min mad. Først efter min forklaring opdagede Grace, at kantinen, hvor hun kommer dagligt, har både kinesiske og engelske beskrivelser på menukortet. Informanternes opfattelse af konsumptionssteders sproglige materialitet forekommer således stærkt påvirket af konteksten, hvori de befinder sig.

Hvor yumchas sproglige materialitet er kinesisk og af informanterne opfattes som sådan, besidder Starbucks Coffee en tosproget materialitet med engelsk dominans. I de fleste informanters verden fremstår materialiteten imidlertid udelukkende engelsksproget, og informanternes oplevelse af den sproglige materialitet forekommer på denne vis påvirket af den specifikke konteksts øvrige forhold. Som de Certeau skriver, transformerer enhver læser den skriftlige tekst som et sted udgjort af tegn til et praktiseret sted - et rum - i læsningen (Certeau 1984:117), hvorfor konsumptionsstedernes sproglige materialitet først får liv gennem informanternes praksis. Sproget er således altid praktiseret og har praktisk betydning, idet det influerer på informanternes betragtninger og ageren. Den sproglige materialitet og ikke mindst informanternes oplevelse heraf besidder således signifikant betydning for deres uensartede opfattelser af og ageren på Starbucks Coffee og til yumcha.

IV: Konklusion

I handlingsteatret mellem materialitet, socialitet og sproglig repræsentation fremstår informanternes konsumptionspraksis på Starbucks Coffee og til yumcha forskelligartet. Som enhver teaterforestilling beror på publikums og skuespillernes overgivelse til illusionen om virkeligheden af den verden, der opstår på scenen, handler alle mennesker bestandigt på grundlag af en illusion forstået som en ubetinget accept af den givne konteksts kulturelle konventioner (Hastrup 2000:9-12). Informanternes fortæring af individuelle portioner og stilfærdige ageren med enkelte venner eller alene på Starbucks Coffee versus deres deling af mad og drikke i en larmende atmosfære med familien eller talrige venner og kollegaer til yumcha konstituerer i denne forstand to praksisser, der hviler på uensartede illusioner. Konsumptionsaktiviteternes forskellighed repræsenterer for informanterne en naturlig ontologi snarere end en historisk tilfældighed, og denne naturlighed eller accept af konsumptionsrummenes interne logikker udgør illusionen bag deres forskelligartede praksis.

Gennem konsumptionshandlingerne opretholder informanterne begge illusioner, idet de qua deres ageren så at sige investerer i dem. Illusionerne bliver dermed til konkrete interesser (jf. ibid. 10), der er indlejret i informanternes konsumptionspraksisser, for hvorfor betale penge for en dyr kop kaffe på Starbucks Coffee eller konsumere med forældrene til yumcha, hvis ikke man er enig i en illusion om værdien heraf. Informanternes specifikke interesser i konsumptionshandlingerne angår ikke blot en materiel og fysisk interesse for sofamøblernes komfort, smagen af dim sum etc., men omhandler i særlig grad den objektivering af dels sociale relationer, dels særegne egenskaber, som de realiserer i konsumptionsaktiviteterne.

Som grundlag for den førstnævnte objektivering antager informanternes konversation og udveksling af nyheder og sladder på såvel Starbucks Coffee som til yumcha central betydning. Skønt socialiteten er af væsensforskellig art, tilskynder det sociale samvær i praksisserne til et fællesskab og en samhørighed mellem konsumptionens deltagere, hvorfor informanterne bekræfter og reproducerer de i konsumptionspraksisserne involverede sociale relationer. På Starbucks Coffee objektiverer informanterne i denne forstand deres venskabelige forbindelser i intime grupper, mens de til yumcha objektiverer deres familie- og arbejdsrelationer såvel som deres store vennekreds.

I relation hertil angår objektiveringen af særegne egenskaber overvejende informanternes konsumption på Starbucks Coffee. Objektiveringen beror især på kaffebarernes høje priser og informanternes opfattelse af engelskevner som et krav for deltagelse i konsumptionsaktiviteten. Bl.a. foranlediget heraf portrætterer informanterne Starbucks Coffee's kunder som yngre, økonomisk velstillede, veluddannede og engelsktalende voksne, og modsat store dele af Hong Kongs befolkning - f.eks. hovedparten af informanternes forældre, der som kinesiske migranter er ufaglærte og lavtlønnede - deler informanterne i kraft af deres videregående uddannelse de samme egenskaber som denne forbrugergruppe. Informanterne indfrier med andre ord kravene for konsumptionen på Starbucks Coffee, og idet de dermed inkluderer sig i ovenstående kategori af forbrugere og distancerer sig fra andre kategorier, objektiverer de deres økonomiske formåen, høje uddannelse og gode engelskevner i konsumptionspraksissen. Da de endvidere under det britiske kolonistyres uddannelsessystem er blevet undervist i den vestlige verdens historie, litteratur m.m. og således er påvirket heraf, beror deres positive syn på Starbucks Coffee kontra forældrenes mere reserverede indstilling muligvis på uddannelsernes eksponering af den internationale verden. Kelly, en 23-årig telerådgiver, fortæller eksempelvis om sine forældres konsumptionspraksis:

For my parents I think that they are a bit hesitated to try the new things. That's the reason why they all stick to yumcha.

Med Starbucks Coffee som nyt og udefrakommende konsumptionssted objektiverer informanterne således ikke kun de ovennævnte egenskaber, men desuden deres internationale orientering. Til yumcha er lignende krav om særlige evner fraværende, skønt praksissen forudsætter familie, kollegaer eller mange venner at praktisere den med. Betingelsen er her sociale relationer.

Informanternes uensartede konsumptionspraksisser er på denne baggrund funderet på forskelligartede illusioner og indkapslede i specifikke interesser. I forsøget på at forstå deres identitetskonstruktion i dette virvar af kompleksitet - i en metropol konstitueret af heterogene og globale kulturelle strømme - må konteksten omkring illusionerne og interesserne uddybes, såvel som disses indhold må relateres til informanternes identitetsskabelse. Kapitel 3 skildrer informanternes praktiserede identitet.

Kapitel 3
Den praktiserede identitet: Det vestlige og det kinesiske

Med udgangspunkt i foregående kapitels empiriske fremstilling frister det at lade klassiske konsumptionsstudier og -teorier danne fundament for den følgende analyse. Informanternes objektivering af økonomisk formåen i konsumptionen på Starbucks Coffee er tillokkende at analysere med Thorstein Veblens begreb om "prangende konsumption", der betegner fremvisningen af økonomisk status gennem en iøjnefaldende konsumption af luksuriøse og ikke-funktionelle materielle produkter - af Veblen anvendt om nyrige nordamerikaneres konsumption omkring år 1900 (Veblen 1970). Tilsvarende er også informanternes objektivering af gode engelskevner, høj uddannelse og international orientering på Starbucks Coffee attraktiv at betragte som udtryk for kulturel kapital i henhold til Bourdieus Distinction, hvor franskmænd ud over at fremvise økonomisk kapital demonstrerer kulturel kapital i objektiveringen af deres sociale klasse gennem konsumptionshandlinger (Bourdieu 1984). Såvel på Starbucks Coffee som til yumcha fremstår informanternes konsumption endvidere fristende at fortolke på grundlag af Jean Baudrillards studier af postmodernismens kapitalisme, hvor han fremstiller konsumptionspraksisser som betydningsfulde tegn, der danner fundament for menneskers identitetskonstruktion (Bocock 1993:67-69).

Uagtet sådanne tilganges umiddelbare relevans og anvendelighed smuldrer deres forklaringsmæssige værdi, når opmærksomheden rettes mod informanternes forskelligartede opfattelse og adfærd på Starbucks Coffee og til yumcha. Hvorfor konsumptionen på førstnævnte foregår alene eller i små grupper med vennerne, mens sidstnævnte finder sted med familien eller i store grupper af venner, er eksempelvis uforklarligt ud fra generelle konsumptionsteorier eller studier af amerikanske, franske eller andre vestlige samfund. Enhver etnografisk konsumptionsanalyse må således forankres i en regional kontekstualisering, og først på dette grundlag bør generelle konsumptionsteorier eller andre konsumptionsstudier nuancere analysen.

På denne baggrund præsenterer nærværende kapitel en analyse af informanternes forskelligartede konsumptionspraksis på Starbucks Coffee og til yumcha i relation til deres konstruktion af identitet. Med afsæt i informanternes kategorisering af konsumptionsrummene undersøges først informanternes opfattelser af de empiriske termer "det vestlige" og "det kinesiske", der betragtes som etniske stereotyper i forsøget på at forstå konsumptionen på Starbucks Coffee og til yumcha som hhv. en vestlig og en kinesisk konsumptionspraksis. I denne forbindelse fremlægges argumentet, at informanterne objektiverer opfattelserne af det vestlige og det kinesiske i konsumptionen på hhv. Starbucks Coffee og til yumcha, og diskussionen af konsumptionspraksissernes relation til informanternes konstruktion af forskellige identitetsparametre beror efterfølgende herpå.

Eftersom materielle produkters betydning er bestemt af deres position i relation til andre elementer i den lokale sociale og kulturelle kontekst, står informanternes kategorisering af Starbucks Coffee og yumcha imidlertid at undersøge som kapitlets indledende tilgang.

Kategoriseringen af Starbucks Coffee og yumcha

Informanternes vurdering af diverse praksisser for konsumptionen af mad og drikke sker ikke blot som tidligere bemærket i henhold til kategorierne "varm" og "kold", men ligeledes til deres opfattelser af et tilfredsstillende måltid. Som McDonald's' burgere og pomfritter ifølge Watson konstituerer en snack og ikke et måltid, da menuen ikke er funderet på ris og tilbehør - dvs. på fan og sung (Watson 1997:84-85) - afviger også fortæringen af Starbucks Coffee's sandwich og yumchas dim sum fra forestillingerne om et rigtigt måltid. Således betoner Eric eksempelvis risenes betydning:

I still think that rice is the most important food for me. I don't think that I can have the Western food as my daily diet. I can have it sometimes, but for me I think that I have to take rice. It's the most important food.

Snarere end at udgøre et tilfredsstillende måltid betragter informanterne på denne vis konsumptionen på Starbucks Coffee og til yumcha som enten en snack eller et mindre måltid.⁽⁵³⁾

Erics anvendelse af benævnelsen "Western food" illustrerer desuden informanternes kategorisering af mad og drikke i henhold til kategorierne vestlig og kinesisk. I avisartikler, debatter i medierne samt i informanternes daglige samtaler om diverse fænomener - ikke mindst om mad og drikke - udgør termerne "vestlig" og "kinesisk" hyppigt anvendte betegnelser med forskellig betydning. Foranlediget heraf opfordrede jeg alle interviewede informanter til at gruppere adskillige beværtninger efter deres opfattelse af vestlige og kinesiske konsumptionsrum, og i samtlige interviews resulterede grupperingsøvelserne ikke i to, men i fire kategorier, som trods interne variationer inden for kategorierne blev navngivet som hhv. kinesisk (bl.a. kantonesiske og Shanghai restauranter), vestlig (McDonald's, italienske restauranter etc.), asiatisk (thailandske og indiske restauranter m.fl.) samt en blandingskategori af det vestlige og det kinesiske (f.eks. cha chaan ting og fastfoodkæden Maxim's).⁽⁵⁴⁾ Mens informanterne konsekvent kategoriserede Starbucks Coffee som vestlig, grupperede de lige så entydigt yumcha som kinesisk.

Som fundament for analysen af informanternes konsumption i relation til deres identitetskonstruktion fremkommer af kategoriseringen to væsentlige pointer. For det første minder informanternes opfattelse af konsumptionspraksisserne som en snack eller et mindre måltid om det forhold, at informanternes konsumption på Starbucks Coffee eller til yumcha blot repræsenterer én konsumptionspraksis blandt adskillige andre, der muligvis udgør rigtige måltider og i kraft heraf måske besidder væsentligere betydning. For det andet konstituerer kategoriseringen af Starbucks Coffee som vestlig og yumcha som kinesisk en tilgang til forståelse af stedernes uensartede karakter og informanternes forskelligartede adfærd. Mens blandingskategoriens karakteristika uddybes i næste kapitel, diskuteres informanternes opfattelser af det vestlige og det kinesiske på denne baggrund i det følgende, hvor den asiatiske kategori desuden gives lettere omtale.

Etniske stereotyper: Opfattelser af det vestlige og det kinesiske

Grundet Hong Kongs historiske udvikling i positionen mellem den vestlige kolonimagt og de kinesiske migranter figurerer en dominerende diskurs i turistbrochurer, akademiske studier og journalistiske artikler om Hong Kong som mødestedet for Østen og Vesten såvel som for den moderne verden og kinesiske traditioner (Evans & Tam 1997:4-5). Som informanternes selvbeskrivelse i mine interviews gentagende bevidnede, præger diskursen mange Hong Kong folks selvforståelse. Om sin præsentation som kinesisk kvinde fra Hong Kong og ikke fra Kina forklarer eksempelvis Joanne:

Hong Kong has been in this weird situation. First we belonged to the British, but now we have gone back to China. So throughout the whole education when I was studying, Hong Kong was a colony. But I would not say that I am British that are for sure. I would say that I am from Hong Kong. But I would also say that I am Chinese, because back then in history we were that. Even after the handover I would still say that I am from Hong Kong, because that's what I am used to do. And I also feel a difference between Hong Kong and the mainland China […] Because when you talk about Hong Kong people, we are mixed with the Western mind and the Chinese mind, and that's what makes us so unique.

Joanne uddyber ikke den indholdsmæssige betydning af termerne det vestlige og det kinesiske, men anvender diskursen i sondringen mellem kinesere fra Hong Kong og kinesere fra Kina. Med afsæt i lignende beskrivelser af kulturel identitet blandt Hong Kongs universitetsuddannede i årene omkring metropolens overdragelse til Kina søger Gordon Mathews i sine studier en forståelse af betydningerne af det vestlige og det kinesiske. Da Mathews' informantgruppe i alder, uddannelse, social klasse etc. er at forveksle med informanterne i nærværende afhandling (se Mathews 2001:292, 2000:130), udgør studiet et værdifuldt supplement til mine data om informanternes opfattelser af det vestlige og det kinesiske og dermed for udforskningen af konsumptionen på Starbucks Coffee og til yumcha som vestlig og kinesisk konsumptionspraksis.⁽⁵⁵⁾

Som udgangspunkt forbinder størstedelen af såvel mine som Mathews' informanter det kinesiske med race og sprog; at være kinesisk er at have kinesiske rødder, kinesisk blod og tale kinesisk. At andre østasiatiske folkeslag såsom japanere ofte fremstår umulige fysisk at skelne fra kinesere - også for kineserne selv - og at kantonesisk og mandarin trods deres fælles skriftsprog er gensidigt uforståelige som talte sprog, besidder tilsyneladende ingen betydning for informanternes syn på kinesisk race og sprog som karakteristika for det kinesiske (Mathews 2000:136).⁽⁵⁶⁾

En af mine informanter - Evelyn - fremhæver således disse opfattelser af det kinesiske i sin selvbeskrivelse:

I would say that my roots are Chinese […] I was born in Hong Kong and I have stayed almost my whole life in Hong Kong, and I received my education in Hong Kong, and my parents are Chinese, then I think that I am Chinese.

Foruden disse racemæssige og sproglige betydninger relaterer informanterne det kinesiske til bestemte værdier, der dels centrerer om social harmoni samt familiemæssig forpligtelse og engagement, dels ifølge informanterne repræsenterer "traditional Chinese values". Lydighed over for forældre, respekt for familie, hierarki og autoritet samt forpligtelse til fællesskabet snarere end individuelle rettigheder konstituerer ifølge mine såvel som Mathews' informanter kinesiske værdier, der opretholder social harmoni i samfundet i almindelighed og i familien i særdeleshed (Mathews 2001:296-297, 2000:137). Den arkitekturstuderende Grace påpegede således, hvordan sønlig og datterlig kærlighed ("filial piety") repræsenterer kinesisk kultur og bl.a. finder udtryk i mange yngre Hong Kong folks økonomiske bidrag til forældrene som tegn på omsorg. Eric fortalte tillige, at en af hans venner ikke ville informere sin mor om faderens utroskab, hvilket måske konstituerer en praktisering af det kinesiske forstået som værdierne om lydighed overfor forældre og opretholdelse af social harmoni i familien. I en introduktionsartikel til Hong Kong som antropologisk forskningsområde fremhæver Grant Evans og Maria Tam ligeledes de samme værdier som kinesiske eller konfucianistiske, hvormed de relaterer værdierne til konfucianisme filosofiens dominerende indflydelse i kinesisk historie (Evans & Tam 1997:5-6). Flere af Mathews' informanter påpeger samme parallel (Mathews 1996:407), og i sin redegørelse for konfucianistisk tænkning, der oprinder fra den kinesiske filosof Konfucius i det 6. århundrede f.Kr., pointerer Chan Wing-tsit netop sønlig og datterlig kærlighed samt broderlig respekt som tænkningens vigtigste dyder (Chan 1987:18). Han bemærker desuden de konfucianistiske traditioner, institutioner og moralske normers fortsatte betydning blandt mange Hong Kong folk (ibid. 34), hvilket fremstår tydeligt af de konfucianistiske værdiers lighed med informanternes opfattelser af det kinesiske.

Foruden sådanne historisk relaterede betydninger forbinder adskillige informanter det kinesiske med nutidens Kina, som mange ringeagter af økonomiske og politiske årsager. Grundet Hong Kongs økonomiske velstand versus Kinas udbredte fattigdom samt talrige Hong Kong folks mistillid til Kinas kommunistiske styre betragter flere informanter det kinesiske som tilbagestående. Grace begrundede eksempelvis sin afsky for Guangzhou med det argument, at hovedlandets kinesere er udisciplinerede grundet deres manglende køkultur, og i relation hertil anvender nogle informanter undertiden det kinesiske som et adjektiv med den tidslige betydning som gammeldags. Disse informanter omtaler i denne forstand visse beklædningstyper eller andre materielle produkter som kinesiske - uden at de nødvendigvis stammer fra Kina - hvorfor termen indgår i evalueringer af diverse konsumptionspraksisser. Ifølge Sally - en 25-årig museumsansat - indbefatter det kinesiske desuden adjektiverne "noisy and not polite, but fast-working and efficient", og selv om ikke alle informanter eller Hong Kong folk besidder samme opfattelse af det kinesiske, fremstår dog en overordnet enighed blandt mine og Mathews' informanter om betydningerne af det kinesiske - og i særdeleshed om den tidslige konnotation som tilbagestående: "Chinese, for me, connotes something dirty, disorderly, backward", som en af Mathews' informanter udtrykker det (Mathews 2000:139).⁽⁵⁷⁾ Mens informanterne distancerer sig fra sådanne negative betydninger af det kinesiske, identificerer de sig med flere af de øvrige mere positive konnotationer. Deres valg og fravalg af bestemte dele af det kinesiske er tæt forbundet med opfattelserne af det vestlige, hvorfor identifikationen med og distinktionen fra det kinesiske med andre ord i en vis udstrækning beror på det vestlige og vice versa.

På denne baggrund og som pointeret i kapitel 1 omfatter informanternes kulturelle identitet ikke blot kinesiske, men ligeledes ikke-kinesiske elementer. Som analytisk begreb anvender Mathews derfor termen "Chineseness plus" til beskrivelse af informanternes identitet som mere end kinesisk (Mathews 2000:144), og ud over Joannes ovenstående selvbeskrivelse illustrerer også Florences følgende udsagn begrebets relevans:

I think that maybe in these years people may more stick to their identity of the Chinese. Actually we are Chinese. But under the British government Hong Kong has developed in a very good shape and everything, and we are proud of being a Hong Kong People. And therefore many of us will say that we are Hong Kong People rather than Chinese. I think that maybe because of our strong economic position as an international city we are proud of being a Hong Kong People.

Joannes og Florences udtalelser harmonerer med betydningerne af "Chineseness plus", som Mathews definerer som det kinesiske plus "internationalness" eller "Westernness" - to termer, der dels betegner de universitetsuddannedes bedre kontakt til det internationale samfund, dels deres større økonomiske velstand i relation til hovedlandets mere isolerede og fattige befolkning (Mathews 2001:298-299). Eftersom Mathews' informanter næsten udelukkende omtaler Hong Kongs internationale karakter som amerikanske, europæiske og japanske snarere end filippinske, indiske eller pakistanske påvirkninger, fremtræder disse informanters opfattelser af det vestlige jf. Mathews nærmest som synonym på det internationale - med Japan som et slags æresmedlem af det vestlige grundet sin høje økonomiske status (Mathews 2000:144-145). Blandt mine informanter er anskuelsen af det vestlige som eneste betydelige form for internationalitet mindre iøjnefaldende, da informanterne ofte fremhæver deres konsumption på indiske, thailandske og vietnamesiske restauranter. I relation til konsumptionen af vestligt mad og drikke er informanternes opfattelser af disse konsumptionspraksisser - dvs. af den asiatiske kategori - dog mindre deltaljerede, idet adskillige informanter kun begrunder denne konsumption med madens eksotiske smag. Den 32-årige Shirley fortæller eksempelvis:

I like this kind of food because it tastes good and it's not expensive. And I will go there only for the food and not for other reasons.

Informanterne ignorerer ikke den asiatiske kategori, men tillægger den dog færre betydninger end de øvrige kategorier. I forlængelse heraf relaterer størstedelen af informanterne ikke blot det vestlige til "a different colour of skin and eyes than mine" og dermed til Hong Kongs forskellige udlændinge - som den 23-årige datalogistuderende Edith gjorde - men til vesterlændinge i særdeleshed. Ej heller Mathews' informanters påpegning af massemediernes internationale nyheder som tegn på metropolens internationale karakter refererer til nyheder fra hele verden, men fortrinsvis til engelsksprogede massemedier (ibid. 144). Præcis som informanterne forbinder konsumptionen på Starbucks Coffee med engelsksproglige evner, associerer de generelt det vestlige med det engelske sprog, hvorfor de på linie med betydningerne af det kinesiske knytter det vestlige til såvel bestemte racemæssige som sproglige betydninger.

En række værdier supplerer endvidere disse betydninger, idet flere af både mine og Mathews' informanter betegner selvhævdende adfærd og individualisme som vestlige karaktertræk. I samme sætning som Sally eksempelvis beskriver det kinesiske som "noisy and not polite", skildrer hun det vestlige med ordene "selfish, but polite", og ligeledes fremhæver Mathews' informanter f.eks. respekt for individet, selvrealisering, stræben efter egen lykke og andre individuelt orienterede værdier i relation til det vestlige (ibid. 145, Mathews 1996:411-414). Lettere forlegne fortalte et par af mine informanter således om deres anvendelse af termen vestlig til beskrivelse af personer, der hyppigt udskifter deres kæreste, og Mathews citerer desuden en informants fremstilling af det vestlige som "… speaking up, doing what you yourself want to do, without worrying about what other people think" (Mathews 2000:145). I informanternes opfattelser af det vestlige står egoet og den individuelle ageren på denne vis i centrum, og Evans og Tam betoner ligeledes individualisme og frisindethed som komponenter af Hong Kong folks forestillinger om det vestlige (Evans & Tam 1997:5).

I kontrast til synet på det kinesiske som tilbagestående betragter informanterne økonomisk velstand og modernitet som vestlige kendetegn. Florences ovenstående udtalelse om sin stolthed af at tilhøre Hong Kong folks stærke økonomiske position og sin heraf følgende distinktion fra hovedlandets fattigere kinesere belyser økonomiens vigtighed for informanternes selvforståelse som både kinesisk og vestlig i betydningen kinesisk plus rigdom. Evans og Tams pointe om moderne uddannelse og videnskab som komponenter af det vestlige (Evans & Tam 1997:5) fremstår desuden signifikant, idet informanterne grundet deres identifikation med disse betydninger distancerer sig fra deres tidslige opfattelse af det kinesiske som tilbagestående. I forlængelse heraf vidner flere informanters udsagn - såsom Graces ovennævnte beskrivelse af hovedlandets kinesere som udisciplinerede grundet deres manglende køkultur - om en opfattelse blandt informanterne af Hong Kong folk som overlegne og mere sofistikerede end andre kinesere. En opfattelse, som adskillige Hong Kong folk besidder, men som nogle efterhånden revurderer i lyset af Kinas stigende velstand og større åbenhed for omverdenen. Evelyn fortæller om et skift i folks tiltro til metropolens fremtid:

I believe that people's confidence have totally changed, because before 1997 many Hong Kong people still believed that Hong Kong had a very good and superior position compared to China, and many people paid disrespect to the people from the Mainland. But now the situation has changed, because many people criticize for example the Hong Kong university students that their language abilities and most of their other abilities are poorer than the Chinese students.⁽⁵⁸⁾

Uagtet denne begyndende forandring i enkelte informanters opfattelse af det kinesiske, dominerer de ovenomtalte betydninger og værdier af såvel det kinesiske som det vestlige fortsat blandt informanterne. Betydningernes forskellighed muliggør på én gang identifikationen med og distinktionen fra både hovedlandets kinesere og vesterlændinge, og deres gensidige uforenelighed tilskynder i en vis udstrækning informanternes valg og fravalg af diverse elementer af det vestlige og det kinesiske, idet det vestlige som modernitet eksempelvis udelukker det kinesiske som tilbagestående. Som Mathews pointerer, er ingen værdier imidlertid unikke for hverken den vestlige eller den kinesiske verden, der i kraft af deres mangfoldighed aldrig kan reduceres til fælles vestlige eller kinesiske værdier - i hvert fald ikke som antropologisk pointe. På et analytisk niveau refererer informanternes opfattelser derfor ikke til faktiske geografiske regioner, men til forskellige forestillinger, værdier samt måder at agere og percipere verden på (Mathews 2000:145). Med Eric Kit-wai Mas begreber konstituerer det kinesiske og det vestlige således et "imagined China" og et "imagined West" (Ma 2001:136), der i Kirsten Hastrups terminologi desuden kan betragtes som mentale geografier eller ifølge Maryon McDonald som etniske stereotyper, som informanterne orienterer sig efter, og hvis indhold ikke repræsenterer en objektiv geografi (jf. Hastrup 1999:220, McDonald 1993).⁽⁵⁹⁾ Geografien repræsenterer i denne forstand et attraktivt tankeredskab, og netop grundet det vestlige og det kinesiske som etniske stereotyper eller mentale geografier uden direkte reference til faktuel geografi kategoriserer informanterne problemfrit f.eks. Pacific Coffee og Spaghetti House som vestlige trods stedernes oprindelse i Hong Kong - nøjagtigt som Mathews' informanter uproblematisk inkluderer påvirkninger fra Japan i det vestlige. Ej heller informanternes kategorisering af konsumptionspraksisserne reflekterer således faktuel geografi, men afspejler deres etniske stereotyper eller mentale geografiske kort.

Som McDonald pointerer, består en antropologisk tilgang til stereotyper ikke i en verificering eller falsificering af deres indhold, men i en undersøgelse af deres betydning blandt de personer, der anvender dem, snarere end blandt de personer, som de beskriver. Da stereotyperne endvidere konstituerer en reel basis for folks bedømmelser af diverse aspekter - f.eks. informanternes vurdering af visse produkter med vestlige særpræg som moderne grundet deres stereotypiske opfattelse af det vestlige som modernitet (eksempelvis Hard Rock Café) - besidder de en autenticitet i folks virkelighed (McDonald 1993:232-233). Det vestlige og det kinesiske må af denne årsag forankres i informanternes verden, og et blik på deres brug af forskellige navne er ikke blot givtigt herfor, men ligeledes for analysen af stereotypernes betydning for informanternes konsumption på Starbucks Coffee og til yumcha i relation til deres identitetskonstruktion. Informanternes navne betragtes derfor i det følgende som en tilgang til forståelsen af deres etniske stereotyper eller mentale geografiers betydninger.⁽⁶⁰⁾

Anvendelsen af vestlige og kinesiske navne

I informanternes samtale på kantonesisk krydrer de ofte sproget med engelske ord, hvilket navnlig finder udtryk i adskillige informanters brug af vestlige navne. Mens enkelte personer har fået navnene tildelt som små af forældrene, har størsteparten af informanterne selv valgt deres vestlige navne i skolens engelsktimer, hvor de under kolonitiden blev opfordret til at påtage sig vestlige fornavne i tilgift til deres officielle kinesiske navne. Skønt de fleste informanter anvender gængse engelske navne som f.eks. Alison, Rachel eller Benjamin, benytter andre mere opfindsomme termer såsom Cherry eller Freedom.⁽⁶¹⁾ I visse tilfælde er navnene næsten enslydende med de kinesiske navne som f.eks. informanten Wyman, hvis kinesiske navn er Wai Man, men ofte relaterer det vestlige navn dog ikke til det kinesiske. Informanternes frie vilje reflekteres således i valget af vestlige navne, som nogle informanter udvælger relativt vilkårligt med begrundelsen "I just think that it suits me", mens andre udsøger dem nøje - eksempelvis Grace, der valgte sit navn grundet termens lighed med navngivningen af en sine slægtninge.⁽⁶²⁾ Med mindre informanterne registrerer navnene på deres officielle identitetskort, kan de let forandre dem, hvorfor de undertiden er til debat blandt informanterne. Eric påpegede således, hvordan Alices navn passer perfekt til en smilende kvinde som Alice, og Mathews bemærker desuden, hvordan en informant droppede Wendy som sit navn i erkendelse af fastfoodkæden Wendy's eksistens - som informanten selv forklarede: "I'm not a hamburger" (Mathews 1996:403). Uagtet oprindelsen af informanternes vestlige navne i skolens engelsktimer under kolonialismen anvender mere end 80% af mine informanter fortsat deres vestlige navne.

Informanternes kinesiske navne er imidlertid ikke ligegyldige, idet Hong Kong folk tilskriver de vestlige og kinesiske navne forskellige konnotationer. Mathews pointerer således, hvordan brugen af det fulde kinesiske navn betegner formalitet, mens det kinesiske fornavn udtrykker intimitet - såsom i forholdet mellem forældre og børn - og i relation hertil konnoterer det vestlige navn venskabelighed uden samme intimitet (ibid. 404). Skønt individuelle variationer eksisterer, anvender mine informanter på denne baggrund deres kinesiske fornavne i familiemæssige kontekster, mens de benytter deres vestlige navne i uddannelsesmæssige eller kommercielle sammenhænge, hvor venskabelighed er af vigtighed, men hvor intime personlige relationer ikke konstituerer hovedformålet. Blandt vennerne på arbejdspladsen og universitetet tiltaler størsteparten af informanterne således hinanden ved deres vestlige navne, og Mathews påpeger, at yngre Hong Kong folk uden et sådan ofte går under kinesiske kælenavne, da disse hverken konnoterer formaliteten af det fulde kinesiske navn eller intimiteten af fornavnet. Kælenavnet bruges på denne måde analogt med de vestlige navne (Mathews 2000:146-147).⁽⁶³⁾

Snarere end at repræsentere kulturel imperialisme grundet den engelske kolonimagts opfordring til anvendelse af vestlige navne udgør disse en ligeså legitim del af informanternes identitet som deres kinesiske navn. Med Mathews' ord betragter informanterne deres forskellige navne som "… separate, legitimate parts of themselves" og ikke som modstridende dele af deres selvforståelse (Mathews 1996:405). Informanternes varierede anvendelse af navne manifesterer således en kontekstuel navneanvendelse frem for et radikalt valg mellem det ene eller det andet navn. Som en tilgang til forståelsen af informanternes etniske stereotyper understreger anvendelsen og navnenes konnotationer de allerede beskrevne betydninger af det kinesiske som familiemæssig engagement og kinesisk sprog samt det vestlige som individuel valgfrihed, moderne uddannelse og engelsk sprog.

Praktiseringen af etniske stereotyper på Starbucks Coffee og til yumcha

På grundlag af informanternes kategorisering af Starbucks Coffee og yumcha som vestlig og kinesisk og diskussionen af deres etniske stereotyper og anvendelse af navne fremtræder nu en nøgle til forståelse af deres forskelligartede konsumptionsadfærd - en nøgle, der foruden at bestå i en overensstemmelse mellem informanternes ageren og deres opfattelser af det vestlige og det kinesiske desuden danner fundament for indsigten i konsumptionens relation til konstruktionen af identitet.

De etniske stereotypers racemæssige og sproglige forestillinger er som første aspekter bemærkelsesværdige i forhold til informanternes konsumptionspraksis. Opfattelsen af det kinesiske som etniske kinesere og kinesisk sprog harmonerer med yumchas kinesiske kundegruppe og dens fravær af udlændinge såvel som med restauranternes kinesisksprogede materialitet og informanternes konversation og bestilling af te og dim sum på kinesisk. På tilsvarende vis konvergerer informanternes anskuelse af det vestlige som udlændinge i almindelighed og europæere, amerikanere og det engelske sprog i særdeleshed med Starbucks Coffee's mange vesterlandske kunder og informanternes opfattelse af engelsksproglige evner som nødvendige for konsumptionshandlingen - i øvrigt grundet deres opfattelse af materialiteten som engelsksproget. I konsumptionspraksisserne møder informanterne således de respektive racemæssige og sproglige betydninger af det kinesiske og det vestlige, hvorfor de så at sige manifesterer deres etniske stereotyper i aktiviteten.

I forlængelse heraf antager informanternes øvrige stereotypiske forestillinger ligeledes betydning. Eftersom deres konsumption på Starbucks Coffee bl.a. er motiveret af fremvisningen af høj uddannelse, økonomisk formåen og international orientering, udfolder informanterne i konsumptionspraksissen deres opfattelser af det vestlige som moderne uddannelse, økonomisk velstand og internationalitet - for førstnævntes vedkommende i øvrigt præcis som informanterne ligeledes anvender deres vestlige navne i uddannelsesmæssige kontekster. Opfattelsen af modernitet som et tidsligt aspekt af det vestlige demonstrerer de endvidere i konsumptionen, idet denne på Starbucks Coffee konstituerer en ny og fremmed praksis, som de anser for moderne og trendy og dermed i kontrast til den tidslige opfattelse af det kinesiske som tilbagestående. Skønt ingen negativ værdi nødvendigvis ligger heri, fremstår yumcha som relateret til det kinesiske som gammeldags og tilbagestående, da praksissen dels er historisk nedarvet, dels ifølge informanterne konstituerer ældre menneskers foretrukne konsumptionsaktivitet. Den museumsansatte Sallys skildring af det kinesiske med adjektiverne effektiv og hurtigarbejdende forekommer desuden som indbegrebet i yumcha personalets servicepolitik, mens personalet og kundernes auditive ageren udtrykker hendes samtidige brug af adjektivet larmende. I betragtning af disse forhold konsumerer informanterne ikke blot kaffe, te og dim sum i konsumptionen på Starbucks Coffee og til yumcha, men ligeledes deres opfattelser af det vestlige og det kinesiske.

I den forstand at informanternes objektivering af høj uddannelse, økonomisk formåen, international orientering og engelsksproglige kundskaber repræsenterer særlige evner, der distancerer dem fra folk uden samme egenskaber, udgør deres konsumption på Starbucks Coffee endvidere en praktisering af selvhævdende - og dermed vestlige - værdier. Mere end til yumcha er informanternes adfærd i denne praksis individuelt orienteret, idet objektiveringen af særlige evner, fortæringen af maden og drikkene i individuelle portioner samt den hyppige konsumption alene konstituerer en praktisk udfoldelse af informanternes opfattelse af det vestlige som individualisme, selvrealisering og stræben efter egen lykke. Deres individuelle valg af vestlige navne demonstrerer på samme vis individualismen i det vestlige, der grundet adskillige informanters sociale interaktion i små grupper på Starbucks Coffee imidlertid også kan betegne en social aktivitet. Praktiseringen af yumcha med mange venner og kollegaer, der deler te og dim sum fra de samme tekander, bambuskurve og tallerkner, fremstår imidlertid i sammenligning hermed - og i øvrigt i informanternes egen opfattelse - som en mere social fokuseret praksis. At informanterne deler maden og drikkene, såvel som de konsumerer i store grupper, manifesterer aktivitetens kinesiske karakter, da værdierne om forpligtelse til fællesskab og opretholdelse af social harmoni således er i højsædet - deres individualistiske ageren er med andre ord fraværende. Tilsvarende vidner konsumptionen med forældre og andre slægtninge samt informanternes begrundelse herfor - at yumcha udgør forældrenes foretrukne konsumptionspraksis - om familiemæssig forpligtelse og engagement samt lydighed over for forældrene, dvs. kinesiske værdier. Informanternes anvendelse af kinesiske navne i familiemæssige kontekster står på denne vis parallelt med praktiseringen af yumcha med slægtninge, og såvel informanternes anvendelse af navne som deres konsumption på Starbucks Coffee og til yumcha repræsenterer alt i alt en praktisering af det vestlige og det kinesiske.

Informanternes etniske stereotyper antager med andre ord praktisk betydning, idet informanterne udfolder dem i praksis i konsumptionsaktiviteterne. Ikke alene udtrykker de stereotypernes indhold i handling, men indholdet og praktiseringen heraf indgår i et dialektisk forhold, da informanternes ageren lige så meget (re)producerer som manifesterer stereotypernes indhold. Som McDonald beskriver, lever mennesker i kulturelle verdener med forskellige kategorier, og i folks møde med anderledes kategorisystemer opstår en "kategorisk uoverensstemmelse", der tilskynder fremkomsten af stereotyper (McDonald 1993:222).⁽⁶⁴⁾ Informanternes møde med forskelligartede praksisser såsom konsumptionen på Starbucks Coffee og til yumcha, der repræsenterer uensartede kategorisystemer - ifølge informanterne et vestligt og et kinesisk - aktiverer på denne baggrund informanternes bevidsthed om det vestlige og det kinesiske, hvormed de virkeliggør og giver indhold til deres etniske stereotyper. Med andre ord og i Daniel Millers terminologi objektiverer informanterne stereotyperne i praksisserne, eftersom deres opfattelser af det vestlige og det kinesiske - dvs. det der er objektiveret - og deres konsumption på Starbucks Coffee og til yumcha - dvs. det der objektiverer - opstår i samme proces. Vesterlændinge, individualisme etc. og etniske kinesere, familiemæssig forpligtelse mv. som vestlige og kinesiske aspekter afspejles ikke blot i Starbucks Coffee's vesterlandske kunder og fortæringen af individuelle portioner såvel som i yumchas kinesiske kundegruppe og praktiseringen med slægtninge, men beror således også delvist herpå.

På dette grundlag fremtræder konsumptionens møde med produktionen - handlingsfriheden og materialiteten - igen med betydning. Yumcha restauratørerne og Starbucks Coffee ledelsens produktion af stedernes materialitet med store kontra små borde, fælles kontra individuelle portioner, forskellige prisklasser kontra høje priser etc. influerer ikke alene på informanternes konsumptionsadfærd og -oplevelse, men også på deres forestillinger om det kinesiske og det vestlige. Skønt materialiteten ikke determinerer, indvirker den på informanternes kategorisering af praksisserne som kinesiske og vestlige og dermed på den kategoriske uoverensstemmelse, der ligger til grund for indholdet af de etniske stereotyper. Konsumptionspraksisserne repræsenterer med andre ord en kilde til indholdet af informanternes stereotypiske forestillinger.⁽⁶⁵⁾

Foranlediget af dette kapitels regionale tilgang frem for brug af mere generelle konsumptionsteorier fremstår informanternes forskelligartede praksisser på Starbucks Coffee og til yumcha som en objektivering af deres etniske stereotyper. I konsumptionshandlingerne investerer informanterne med andre ord deres uensartede etniske stereotyper i de illusioner og interesser, som deres ageren beror på (jf. foregående kapitel). Illusionerne, interesserne og dermed informanternes praksis er følgelig forskellig på hhv. Starbucks Coffee og til yumcha, hvorfor stereotyperne, illusionerne og interesserne er uadskillelige - ikke mindst fordi illusionerne og interesserne desuden bidrager til reproduktionen af stereotyperne. Som afsæt for den følgende diskussion af konsumptionens relation til konstruktionen af identitet besidder denne pointe afgørende betydning.

En fuldkommenhed i forskellighed: Starbucks Coffee, yumcha og identitet

Informanternes objektivering af deres etniske stereotyper i konsumptionspraksisserne ansporer til en analyse af det vestlige og det kinesiske som identitetskategorier. Analysen må imidlertid bero på en nærmere udforskning af informanternes praktisering af stereotypernes specifikke indholdsmæssige betydninger, idet f.eks. økonomisk velstand, familiemæssigt engagement etc. influerer på identitetskonstruktionens karakter. Det følgende omhandler derfor først disse specifikke betydningers relation til informanternes konstruktion af diverse identitetsparametre og diskuterer dernæst informanternes overordnede identitetskonstruktion som vestlige og/eller kinesiske.

Informanternes praktisering af det vestlige i konsumptionen på Starbucks Coffee indbefatter deres objektivering af høj uddannelse, gode engelskevner og international orientering. Som shoppingcentret Ocean Terminal i 1970'erne symboliserede Hong Kongs stigende velstand og udgjorde et forbindelsesled til den moderne og internationale verden (Lui 2001:33-36), konstituerer også Starbucks Coffee, ifølge informanterne, et moderne og internationalt konsumptionsrum. Kombineret med informanternes opfattelse af engelsksproglige evner som forudsætning for praksissen muliggør denne konsumptionsaktivitet således en objektivering af de ovenstående egenskaber, hvormed informanterne i konsumptionshandlingen distancerer sig fra bl.a. deres forældre og andre ældre Hong Kong folk, der ikke besidder samme egenskaber.⁽⁶⁶⁾ Samtlige informanter associerer på dette grundlag Starbucks Coffee med yngre voksne, mens de i kontrast hertil relaterer yumcha til ældre mennesker i kraft af dels denne praksis' ældre kundegruppe, dels betydningen af det kinesiske som gammeldags. Parallelt med ældre menneskers almindeligvise anvendelse af blot kinesiske navne versus yngre folks brug af vestlige fornavne (Mathews 2000:145), vidner såvel mine observationer som informanternes udsagn desuden om en højere præference for kinesisk mad og drikke blandt ældre end yngre kontra en tilsvarende større lyst til vestlige produkter blandt yngre end ældre. Joanne fortæller eksempelvis om sine forældres præferencer:

My parents don't go to the Starbucks Coffee. They just go to the Chinese restaurants. […] It's just the way they are. They are more comfortable going to the Chinese restaurants.

Da konsumptionen af ét materielt produkt frem for et andet altid forlener det valgte produkt med en særegenhed, der grundet valgets specificitet relateres til forbrugeren, hvormed dennes sociale position udtrykkes, synes informanterne i kraft af deres association af Starbucks Coffee med yngre voksne og yumcha med ældre at objektivere deres alder eller generation som identitetsparameter i konsumptionspraksisserne. Som McDonald pointerer, afhænger enhver identitet altid af de tilgængelige kategorier for markeringen af grænserne mellem selv og anden eller os og dem (McDonald 1993:228), hvorfor informanterne ikke kan objektivere deres unge alder i praktiseringen af yumcha, men derimod på Starbucks Coffee. Grundet denne konsumptionspraksis' mulighed for fremvisning af de ovennævnte egenskaber markerer informanterne deres forskellighed fra forældrene og andre ældre, som de oplever som ekskluderet fra konsumptionen, mens de selv inkluderer sig i kategorien af yngre voksne. Wu og Tan bemærker ligeledes en generationsdimension i kinesernes spisevaner, idet yngre kinesere snarere fokuserer på vestlig end traditionel kinesisk mad (Wu & Tan 2001:13), og med denne differentiering mellem informanterne og ældre Hong Kong folks konsumptionspraksis konstruerer informanterne en følelse af 'selv' fra 'anden' i form af en identitet som yngre og ikke ældre voksne. Objektiveringen af alder eller generation som identitetsparameter er imidlertid uløseligt forbundet til et spørgsmål om social status.

I kraft af deres opvækst og uddannelse i Hong Kong og deres heraf følgende universitetsgrad og vellønnede jobs har informanterne brudt deres sociale arv, idet de tilhører Hong Kongs middelklasse modsat forældrenes lavere sociale status.⁽⁶⁷⁾ Generationsforskellen mellem informanterne og deres forældre repræsenterer i denne forstand ligeledes en social statusforskel, hvorfor informanternes objektivering af høj uddannelse, international orientering og engelskevner på Starbucks Coffee ikke kun konstituerer en objektivering af identitetsparametrene alder og generation, men også af social status. Modsat Mathews og Luis pointe om fraværet af kulturel kapital og dominansen af økonomisk kapital som fundament for Hong Kongs klassestrukturer grundet byens tidligere status som transitsted, strømmene af migranter og en hurtig økonomisk udvikling (Mathews & Lui 2001:7-11) udgør de særlige evner en kulturel kapital i Bourdieus forståelse og objektiveringen heraf en kilde til social prestige. I konsumptionshandlingen på Starbucks Coffee markerer informanterne således flere af de parametre - såsom uddannelsesniveauet - som betinger deres middelklassestatus, og foruden den kulturelle kapital besidder objektiveringen af økonomisk kapital tilsvarende betydning. Linda Yeung betoner i sit studie af designermode den økonomiske kapital som vigtigste distinktionsmiddel i Hong Kong (Yeung 2000:40), og informanterne fremhæver ligeså betydningen af økonomisk rigdom. Skønt Evelyn afskyr pengeelskende folk, fortæller hun:

And I think that Hong Kong is too materialistic. People will use how much you earn and your position to measure your achievements. I really hate it actually. But I think that Hong Kong is a totally economic society - a capitalistic society. […] Many Hong Kong people when you ask them what their aims are, they will say getting rich. They are money loving.

I hastigt forandrende socioøkonomiske omgivelser konstituerer penge ofte den mest pålidelige værdi, hvorfor det blandt Hong Kong folk hyppigt lyder, at "in Hong Kong people live only for money" (Mathews & Lui 2001:10).⁽⁶⁸⁾ Foranlediget af denne pengefokusering repræsenterer informanternes objektivering af økonomisk kapital på Starbucks Coffee et betydningsfuldt socialt distinktionsmiddel, der tilsvarende Veblens analyse af nyrige amerikaneres "prangende konsumption" (Veblen 1970) manifesterer deres økonomiske status. Som et informationssystem reflekterer konsumptionspraksissen således informanternes kulturelle og økonomiske kapital, hvormed de i kraft af inklusionen med folk med samme kapital og distinktionen fra andre uden tilsvarende kapital objektiverer deres sociale status såvel som alder og dermed bekræfter og konstruerer deres middelklasseidentitet.

Imidlertid repræsenterer ikke blot Starbucks Coffee, men også Hard Rock Cafe og Planet Hollywood, europæisk designertøj samt amerikanske og europæiske øl ifølge Wu, Yeung og Ma prestigefulde objekter blandt yngre Hong Kong folk, der vanligvis tillægger høj værdi til vestlige produkter (Wu 2001:73-74, Yeung 2000:35-40, Ma 2001:122-124). Foranlediget af de netop vestlige koloniherrers magt i Hong Kongs historie har det vestlige længe udgjort en kilde til høj social status. Richard Wilk påpeger om Belize, at verdens koloniale regimer skabte en "kolonial tid", idet kolonimagterne skildrede kolonierne som primitive og tilbagestående, hvormed de portrætterede sig selv som moderne og progressive. Kulturelle forskelligheder mellem kolonimagterne og kolonierne fremtrådte dermed som tidslige forskelle, og strømmen af varer fra førstnævnte til sidstnævnte objektiverede denne tidsforskel, da kolonimagternes produkter repræsenterede modernitet og altid ankom senere til kolonierne, der således var "år bagud" (Wilk 1994:102-103). Uagtet kolonitidens afslutning i Hong Kong i 1997 tillægger informanterne fortsat tidslige betydninger til diverse elementer, hvorfor deres tilskrivning af høj værdi til det vestlige og dermed til Starbucks Coffee og deres heraf følgende objektivering af høj social status antageligt beror - i hvert fald delvist - på den koloniale tid.⁽⁶⁹⁾

Som det logiske modstykke hertil betoner f.eks. Ma, at mange Hong Kong folk nedvurderer kinesiske materielle produkter såsom kinesisk øl og vin (Ma 2001). Analogt med Karen Fog Olwigs bemærkning om tilskrivningen af lav og høj status til hhv. afro-caribisk og europæisk eller nordamerikansk kultur som en gammel tradition i Caribien (Olwig 1993:147) forekommer informanternes opfattelse af det kinesiske og det vestlige med lav og høj værdi tilsvarende forankret i historien grundet den koloniale tid. Informanternes praktisering af yumcha repræsenterer på denne baggrund ikke en statusgivende aktivitet, men deres udøvelse heraf med familien såvel som deres objektivering i praksissen af familiemæssig forpligtelse, engagement og lydighed demonstrerer derimod vigtigheden af social harmoni snarere end selvhævdende stræben efter social status. Til yumcha er de kinesiske værdier således i højsædet, og da yumcha restauranterne ofte konstituerer samlingsstedet for udvekslingen af nyheder og sladder blandt familiemedlemmer fra forskellige dele af byen, repræsenterer praksissen en bekræftelse af familiers sociale åndsslægtskab og solidaritet. Som Tam påpeger, føler familiemedlemmerne deres sammenhold ved fysisk at sidde skulder ved skulder (Tam 2001:59), og den kropslige og fysiske kontakt får således social betydning, idet det fysiske så at sige overføres til det sociale - det fysiske sammenhold bidrager til et socialt samvær, der blandt familiemedlemmerne skaber en følelse af fællesskab. Uagtet eventuelle stridigheder familiemedlemmerne imellem hersker på dette grundlag en følelse af enighed iblandt dem om deres samhørighed i opposition til andre familier, hvilket ifølge Anthony Cohen udgør et sine qua non for enhver gruppes eksistens (Cohen 1994:31). I yumcha praksissen markerer informanterne med andre ord deres familiemæssige tilhørsforhold, hvormed de objektiverer deres slægtskabsrelationer og konstruerer og stadfæster deres familiemæssige identitet. De kinesiske værdier om social harmoni og forpligtelse til fællesskab antager ydermere betydning i informanternes ageren med kollegerne og vennerne, da de på tilsvarende vis skaber og bekræfter deres kollegiale og venskabelige relationer i konsumptionsaktiviteten grundet enigheden om deres indbyrdes samhørighed. Ikke alene gælder dette de store grupper til yumcha, men i samme forstand de små grupper på Starbucks Coffee, skønt denne konsumptionspraksis er påvirket af en mere individualistisk ageren og følgelig fremstår mindre socialfokuseret.

I konsumptionshandlingerne objektiverer informanterne på denne vis de involverede sociale relationer og konstruerer forskellige komponenter af deres identitet - alder og social status/klasse på Starbucks Coffee og familierelationer til yumcha. Foruden sidstnævntes sociale og familiemæssige betydning bevidner informanternes begejstring for denne praksis, hvordan de i modsætning til ovenstående argument forlener et kinesisk produkt med høj værdi. Annie H. Chan påpeger ligeledes, at hendes informanter snarere end at foragte kinesisk tøj fremhæver det i bestemte kontekster (Chan 2001:165-166), hvorfor enhver fremstilling af det vestlige og det kinesiske som havende hhv. høj og lav værdi konstituerer en for simpel formel (se f.eks. Mathews & Lui 2001:11). Om end yumchas høje værdi ikke repræsenterer en kilde til høj social status, er værdien af vestlige og kinesiske elementer ikke uforanderlig, men kontekstafhængig og determineret af informanternes motivationer og ageren i specifikke situationer. Med Evans og Tams ord skifter informanterne således "… rapidly […] from one point to the other, often being only vaguely aware of the inconsistency" (Evans & Tam 1997:6). Cohen bemærker desuden, at mennesker jonglerer rutinemæssigt mellem uforenelige krav og kontekster, hvorfor informanternes identiteter ikke repræsenterer monolitter, men er plastiske, variable og komplekse (Cohen 1994:11).

Ifølge Wilk beror tilskrivningen af høj værdi til lokalt forankrede produkter på verdens stigende transnationale strømme af varer og informationer. Fordi nutidens mennesker overalt i verden konsumerer de samme produkter på samme tid, argumenterer Wilk, at den koloniale tid er nedbrudt, hvorfor tidligere koloniserede folk i dag genfortolker materielle produkter og forlener dem med andre betydninger end tidslige (Wilk 1994:103-106). Cheng Sea Ling beskriver således, hvordan 1960'erne og 70'ernes Hong Kong folk i deres søgen efter en moderne identitet opfattede kinesiske urtetebutikker som gammeldags og tilbagestående, hvorimod de i 1990'erne foranlediget af overdragelsen til Kina begyndte at betragte butikkerne som manifestationer af traditionel kinesisk kultur. Ifølge Cheng er Hong Kong folks konsumption af urtete på dette grundlag tiltaget, hvilket hun tolker som et udtryk for folks søgen efter en kinesisk identitet (Cheng 1997).⁽⁷⁰⁾ Skønt yumchas popularitet går flere årtier tilbage i historien og derfor ikke i samme forstand beror på overdragelsen, kan aktiviteten tilsvarende betragtes som udtryk for en kinesisk identitetskonstruktion i kraft af informanternes praktisering af deres stereotypiske forestillinger om det kinesiske. Ifølge samme ræsonnement repræsenterer konsumptionen på Starbucks Coffee en vestlig identitetskonstruktion, idet informanterne her praktiserer deres stereotypiske opfattelser af det vestlige. Informanterne selv afviser imidlertid dette argument, da f.eks. Joanne omtaler en mulig relation mellem sin konsumption og selvforståelse på følgende måde:

There is not much difference at all. I just feel that I am whom I am. In that way I am not at all affected by where I go or what I eat or drink.

Informanterne benægter, at kinesiske og vestlige konsumptionspraksisser influerer på deres selvopfattelse. Skønt deres identifikation med det vestlige forekommer objektiveret i begejstringen for Starbucks Coffee, og skønt de af Mathews' informanter, der tilsvarende størstedelen af mine informanter betegner sig hongkongesiske i meningsmålinger, forekommer at forbruge flere vestlige produkter end de, der definerer sig kinesiske (Mathews 2001:310), ansporer informanternes konsumption på Starbucks Coffee og til yumcha ikke nødvendigvis til en identitetskonstruktion som mere vestlig eller mere kinesisk.⁽⁷¹⁾ Men parallelt med McDonalds analyse af den bretonske bevægelse i Bretagne, hvor medlemmerne udøver deres forestilling om bretonske bønder, og hvor de betragter denne udøvelse som bøndernes autentiske verden (McDonald 1993:233-234), praktiserer informanterne deres etniske stereotyper i konsumptionshandlingerne og engagerer sig dermed i hhv. en i deres opfattelse autentisk vestlig og kinesisk virkelighed. Informanterne efterligner i denne forstand deres forestilling om en vestlig og kinesisk verden, og i sit studie af menneskers evne til at efterligne og kopiere hinanden pointerer Michael Taussig, at sådanne kopieringer medfører en kontakt mellem "… the very body of the perceiver and the perceived", hvormed kopien og kontakten smelter sammen og nærmest bliver identisk (Taussig 1993:21). Efterligninger handler således ikke blot om at kopiere en anden, idet kopien nærmer sig originalens karakter og magt i en sådan dimension, at den antager originalens betydning (ibid. xiii). I konsumptionspraksisserne konfronterer informanterne på denne baggrund det vestlige og det kinesiske, og i praksisserne tilraner og påtager de sig disses betydninger, som de jf. ovenstående analyse forankrer i deres sociale og kulturelle verdener - betydningerne af det vestlige antager eksempelvis værdi som ressource for objektiveringen af identitetsparametrene alder og social status. Skønt efterligningen qua betydningstilegnelsen konstituerer "… the art of becoming something else, of becoming Other …" (ibid. 36) eller "[t]o get hold of something by means of its likeness" (ibid. 21), er kopieringens formål ikke at blive den anden, men netop grundet kopiens forankring i den kopierendes egen sociale og kulturelle verden at betone egen identitet på grundlag af de tilegnede betydninger. Kopieringen foranlediger med andre ord ikke et identitetstab, men en identitetskonstruktion (Baud 1997:104-107). Informanterne konstruerer identitetsparametrene alder, social status, venskabs- og slægtskabsrelationer i kraft af kopieringen af det vestlige og det kinesiske, og fordi efterligningen består i en praktisering af deres etniske stereotyper, objektiverer de det kinesiske til yumcha og det vestlige på Starbucks Coffee. Uagtet informanternes udsagn om det modsatte udfolder de således i konsumptionspraksisserne deres identitet som både kinesisk og vestlig såvel som hverken kinesisk eller vestlig, hvorfor deres identitet konstituerer en triangulering af deres etniske stereotyper. Foranlediget af identifikationen med det vestlige og distinktionen fra det kinesiske på Starbucks Coffee og vice versa til yumcha bekræfter og konstruerer informanterne denne triangulerende identitet i konsumptionspraksisserne.⁽⁷²⁾

Informanternes identitetskonstruktioner er således ikke absolutte, men situationelle, eftersom de i konsumptionshandlingerne konstruerer forskellige komponenter af deres identiteter. Ifølge Cohen konstituerer identiteter sammensatte størrelser, hvis bestanddele varierer (Cohen 1994:11), og informanternes ageren på Starbucks Coffee og til yumcha repræsenterer derfor ikke en identitetsmæssig kontrast, men en objektivering af deres kontinuerlige skift mellem forskellige kontekster og identitetsparametre. Som informanten Leo fortæller om relationen mellem det vestlige og det kinesiske såvel som mellem kaffe og te:

People in Hong Kong are in fact mixed and blended with Western and Chinese culture. But in our minds we have a quite clear concept that in this minute we are doing Western things, or in this minute we are doing Chinese things. When we are doing Chinese things, we drink tea. When we are doing Western things, we drink coffee.

Skønt Leos udsagn forekommer en anelse firkantet, belyser det, hvordan informanternes identitet i Cohens terminologi er som en kurv af parametre, som mennesker aktiverer på forskellige sociale tidspunkter (Cohen 1994:23). Kurven, der rummer parametrene, udgør informanternes triangulerende identitet, der med et udtryk fra Tams studie af yumcha kan begribes som "… a sense of completeness through diversity" (Tam 2001:63) - en fuldkommenhed i forskellighed. Idet menneskers identitet ikke består i et uforanderligt selv, men i det bestandige forsøg på at integrere nye erfaringer i selvet (Hastrup 2000:17), inkorporerer informanterne konsumptionspraksissernes forskelligheder i deres identiteter, som dermed uproblematisk indbefatter såvel det vestlige som det kinesiske. Informanternes praktiserede identiteter opløser stereotyperne og uensartethedernes tilsyneladende oppositioner og gensidige eksklusioner, da fuldkommenheden består i trianguleringen af praksisserne og stereotypernes forskelligheder.

Konklusion

Informanternes uensartede ageren på Starbucks Coffee og til yumcha beror på deres forskelligartede etniske stereotyper. Med objektiveringen af stereotypernes indhold i praksisserne reproducerer informanterne de involverede sociale relationer og konstruerer identitetsparametrene alder og social status på Starbucks Coffee og familietilhørsforhold til yumcha. Praktiseringen af det vestlige og det kinesiske foranlediger deres konstruktion af hhv. en vestlig og kinesisk identitetskomponent, hvorfor konsumptionshandlingerne indgår i deres skabelse af en triangulerende identitet, der opløser stereotyperne og praksissernes tilsyneladende uforenelighed. Starbucks Coffee og yumcha konstituerer forskellige dele af informanternes praktiserede liv, og i mødet mellem materialitet og handlingsfrihed som skitseret i foregående kapitel konstruerer informanterne deres fuldkommenhed i forskelligheden.

Hastrup betoner imidlertid, at menneskers identiteter altid eksisterer i relation til mere omfattende fællesskaber, da individualitet forudsætter andre personers nærvær (Hastrup 2000:17). Foruden at angå informanternes interaktion med Starbucks Coffee og yumcha restauranternes personale som medspillere på scenen, dvs. som materialitet, refererer denne pointe til det forhold, at informanternes identiteter altid er delvist betinget af andre - de kan f.eks. ikke tilhøre middelklassen, med mindre andre anerkender dem som medlemmer heraf (jf. ibid.). Alan Warde fremhæver derfor, at enhver identitetskonstruktion fordrer et system af social forståelse, idet omkringværende personer må kunne aflæse de implicerede tegns betydning. Konsumption af mad og drikke udgør på dette grundlag, ifølge Warde, en marginal måde at konstruere identitet, da mennesker sjældent er enige om eller kender alle symbolske betydninger af denne produktkategori. Heraf følger, at adskillige mennesker i talrige situationer ikke foretager sociale klassifikatoriske bedømmelser af andre personers konsumption af mad og drikke, og konsumptionspraksissen repræsenterer i øvrigt en mere ureflekteret, kortvarig og mindre udgiftskrævende aktivitet end mange andre konsumptionshandlinger. Ifølge Warde konstituerer studier af mad og drikke på denne baggrund et korrektiv til de konsumptionsanalyser, der overdriver identitetsskabende eller statussymbolske aspekter (Warde 1997:180-181, 199-200).

Wardes argument er særdeles berettiget og udfordrende for ethvert konsumptionsstudie, der altid må bero på en erkendelse af den specifikke konsumptionspraksis' givne betingelser. Menneskers praktiserede liv og identitetskonstruktion omhandler mere end blot deres konsumption af mad og drikke, hvorfor ovenstående analyses hensigt ikke er at præsentere informanternes identitetskonstruktion som determineret af deres konsumptionshandlinger. Informanternes objektivering af eksempelvis social status på Starbucks Coffee udgør ikke deres eneste eller vigtigste ressource for konstruktionen af en middelklasseidentitet. Som Chan betoner om medlemmer af netop denne sociale klasse i Hong Kong, repræsenterer andre elementer af deres praktiserede liv - f.eks. karriere og moralsk integritet - ofte mere signifikante sociale distinktionsmidler end den konsumptionsmæssige smag (Chan 2000:126). Med andre ord er det, som Mathews formulerer det, måske mere betydningsfuldt for konstruktionen af identitet at blive buddhist end at besøge McDonald's (Mathews 2001:290).

Vigtigheden af menneskers forskellige handlinger er imidlertid altid kontekstuel, da religion eller andre forhold ikke partout er mere betydelige end konsumptionen af materielle produkter. I Hong Kong, hvor faste klassestrukturer har haft vanskeligt ved at etablere sig, antager konsumptionsaktiviteter vægtig værdi grundet muligheden for herigennem at fremvise symbolsk kapital i kampen om social status. Blandt informanterne forekommer konsumptionen af mad og drikke særlig signifikant i deres praktiserede liv og influerer derfor på deres identitetskonstruktion. Deres enighed om dels kategoriseringen af konsumptionsrummene, dels Starbucks Coffee og yumchas konnotationer undergraver Wardes pointe om menneskers uenighed om mad og drikkes symbolske betydninger, og informanterne foretager netop på dette grundlag sociale klassifikatoriske bedømmelser af andre personers spisning og drikning. Da nogle måltider imidlertid repræsenterer "rigtige måltider" og ikke blot snacks som konsumptionen på Starbucks Coffee og til yumcha, er disse måltider måske mere identitetsskabende end de praksisser, som i denne afhandling er i centrum.

Skønt flere forskere betoner, at menneskers identiteter i kapitalistiske samfund mere beror på deres konsumptionspraksisser end eksempelvis deres familierelationer og erhvervsmæssig beskæftigelse (f.eks. Yeung 2000), determinerer konsumptionshandlingerne ikke informanternes identitet. Deres anvendelse af forskellige navne konstituerer et af de elementer, der muligvis antager større identitetsmæssig betydning end deres ageren på Starbucks Coffee og til yumcha. Pointen er derfor, at andre forhold måske er mere betydningsfulde for informanternes identitetskonstruktion end deres konsumptionspraksis, men uanset handlingernes relative vigtighed indgår deres ageren på Starbucks Coffee og til yumcha i deres identitetskonstruktion. Identiteterne sætter sig så at sige igennem uagtet aktiviteternes format, hvorfor konsumptionstilgangen har muliggjort analysen af informanternes identitetskonstruktion i Hong Kongs virvar af uensartethed. Hvor dette kapitel har pointeret informanternes fuldkommenhed i forskelligheden mellem det vestlige og det kinesiske, sætter det følgende kapitel denne fuldkommenhed i en bredere kontekst af globalisering.

Kapitel 4
Den praktiserede globalisering: Det globale og det lokale

I introduktionen til antologien Virtualism beskriver James G. Carrier, hvordan verdens økonomiske aktiviteter i stigende udstrækning sker løsrevet fra sociale relationer. Ikke blot forekommer dette på et praktisk niveau, hvor menneskers arbejde foregår i kontekster udelukkende baseret på den økonomiske aktivitet og ikke som førhen på familiære og andre ikke-økonomiske relationer, men abstraktionen fra de sociale forhold indtræffer ligeledes på et begrebsmæssigt plan.⁽⁷³⁾ Særligt økonomiens begreber og modeller, der ofte repræsenterer abstrakte idéer og en idealisme uden forbindelse til menneskers sociale liv og relationer, konstituerer denne begrebsmæssige abstraktion, der betegner det forhold, at økonomerne ikke blot betragter deres begreber og modeller som redskaber til at beskrive verden, men lige så meget som forskrifter for verdens ønskværdige udvikling. At tilslutte sig modellerne er ifølge Carrier at opfatte en virtuel virkelighed af idealiserede kategorier, og begrebet virtualisme betegner denne virkelighed såvel som økonomernes forsøg på at tilpasse verden til deres virtuelle forestillinger (Carrier 1998:1-8). I den forstand at Starbucks Coffee ledelsens produktion af kaffebarernes fysiske indretning, produkterne, servicepolitikken m.m. står at forveksle med materialiteten på enhver anden af verdens 6.000 Starbucks kaffebarer, forekommer ledelsen nærmest at besidde en virtuel model for kundernes konsumptionsadfærd og -oplevelse - en model, som de stræber efter at virkeliggøre overalt i verden gennem den producerede materialitet som f.eks. via personalets forsøg på udvikling af kundernes kaffekendskab og -bevidsthed.

Nærværende kapitel søger imidlertid at belyse, hvorledes informanternes konsumptionspraksis på Starbucks Coffee og ligeledes til yumcha nøjagtig som enhver anden handling er forankret i lokale betydningssystemer, som økonomernes virtuelle forestillinger sjældent inkluderer. Enhver tanke om menneskelig handling løsrevet fra sociale relationer og lokale forståelser er på dette grundlag virkelighedsfjern, hvorfor den følgende diskussion udforsker konsumptionshandlingernes lokale forankring i informanternes verden. Da betydelige komponenter af denne består af transnationale strømme af varer, informationer, billeder etc., dvs. af globaliseringsprocesser som bl.a. repræsenteret af Starbucks Coffee, konstituerer relationen mellem det globale og det lokale kapitlets omdrejningspunkt.

Med reference til de seneste årtiers udvikling i antropologiske globaliseringsanalyser skildrer kapitlets første del således, hvordan Starbucks Coffee såvel som yumcha restauranter på den ene side repræsenterer globale konsumptionsrum og på den anden side udgør lokaliserede bestanddele af informanternes praktiserede liv. Eftersom Hong Kong fremstår som et virvar af uensartede globale strømme, omhandler kapitlets anden del, hvorvidt informanterne føler sig hjemme i denne heterogenitet eller snarere er eksistentielt splittede i kraft heraf. Dette afsnit danner endelig fundament for kapitlets sidste del, hvor en kritisk opmærksomhed rettes mod globaliseringsbegrebets anvendelighed i forståelsen af menneskers levede liv. Hvor kapitlets første del således tager afsæt i eksisterende antropologiske pointer, proklamerer sidste del i et forsøg på at nuancere globaliseringsdebatten, at større kritisk refleksion snarere end blind omfavnelse af globaliseringsbegreberne fordres, ifald humanistiske studier skal undgå selvcentrerede repræsentationer af 'de andre'.

Globalisering og lokalisering: Det lokale i den globale metropol

I forordet til Argonauts of the Western Pacific fra 1922 påpeger Bronislaw Malinowski, at antropologiens situation er tragisk, idet forskningsobjektet - de såkaldte "vilde" - er ved at uddø (Malinowski 1984:xv). Malinowskis betænkelighed var foranlediget af tidens stigende transnationale udbredelse af kulturelle former og sociale institutioner, og i 1970'erne argumenterede flere antropologer af samme årsag for en "urgent anthropology", der betegner nødvendigheden af snarligt at kortlægge urbefolkningers leveformer, før de forsvinder (Eriksen 1993:346). Ikke kun i sådanne antropologiske studier, men ligeledes inden for flere andre akademiske retninger - f.eks. i et marketingstudie af Theodore Levitt, der pointerer, at "[e]verywhere everything gets more and more like everything else as the world's preference structure is relentlessly homogenized" (Levitt 1983:93) - skildrer samfundsvidenskabelige forskere således globaliseringen som en kilde til global kulturel homogenisering. Ofte indkapslet i argumenterne er pointer om vestlig imperialisme og amerikanisering, idet Vesten og Amerika konstituerer verdens dominerende producenter af globale fænomener (Appadurai 1990:295). I denne globaliseringsforståelse repræsenterer Starbucks Coffee's globale ekspansion af relativt ensartede kaffebarer således en kulturel og amerikaniseret ensretning af alverdens kulturer, idet kaffebarernes udbredelse bevirker et tab af kulturel autenticitet i lokale kulturer. Adskillige studier fremstiller med andre ord globaliseringen som en ny form for vestlig hegemoni, der truer kulturelle forskelligheder.⁽⁷⁴⁾

Ingen menneskelige handlinger eksisterer imidlertid fritsvævende i et virtuelt rum, idet de altid finder sted i bogstaveligste forstand (Bourdieu 2000:131). Det foregående kapitel belyste således, hvordan informanterne dels betragter Starbucks Coffee på grundlag af egne etniske stereotyper, dels udfolder stereotyperne i praksis og dermed konstruerer forskellige identitetsparametre. Informanternes specifikke ageren på Starbucks Coffee beror således på deres egne forståelseshorisonter, såvel som de tilskriver praksissen værdi ifølge egne betydningssystemer. Konsumptionspraksissen indgår så at sige i informanternes daglige livsprojekter og er dermed forankret i deres lokale verdener.⁽⁷⁵⁾

I reaktion mod ovenstående globaliseringsforståelse skildrer talrige antropologer på tilsvarende vis lokale aktørers oplevelse af globale fænomener. Daniel Miller beskriver eksempelvis, hvordan mange trinidadere fremhæver en amerikansk soap opera snarere end en trinidadisk produceret tv-udsendelse til illustration af det lokale udtryk "bacchanal", hvormed de tilskriver den globale tv-serie betydning som bestanddel af lokal trinidadisk kultur (Miller 1992).⁽⁷⁶⁾ Såvel mine informanter som trinidaderne konstituerer derfor ikke passive, men aktive modtagere af bl.a. Starbucks Coffee og tv-serier, hvorfor de globale strømme ikke udpiner lokale kulturer, men tilbyder folk nye måder at konstruere dem (Hannerz 1987:555). I Millers terminologi eksisterer kulturelle forskelligheder på denne baggrund ikke kun a priori for menneskers konsumption af globale materielle produkter, men mennesker skaber dem ligeledes a posteriori grundet deres uensartede forståelseshorisonter (Miller 1995b:2-3). Med andre ord: Det lokale i Trinidad er ikke blot "bacchanal", men også den amerikanske soap opera, og skønt ingen informanter refererer til Starbucks Coffee som lokalt konsumptionsrum, er praksissen ikke desto mindre lokaliseret i kraft af informanternes ovennævnte forankring heraf i egne lokale verdener. Som James L. Watson skildrer Hong Kongs lokale karakter:

Hong Kong in the late 1990s constitutes one of the world's most heterogeneous cultural environments. Younger people, in particular, are fully conversant in transnational idioms, which include language, music, sports, clothing, satellite television, cybercommunications, global travel, and - of course - cuisine. It is no longer possible to distinguish what is local and what is not. In Hong Kong […] the transnational is the local (Watson 1997:80, original fremhævning).

Snarere end at bero på en rumlig konstruktion i form af bestemte afgrænsede steder udgør det lokale ifølge Arjun Appadurai en fænomenologisk karakter, dvs. en struktur af følelse, der dels er relationel og kontekstuel, dels udfolder sig i handlinger og socialitet (Appadurai 1995:204). Med Starbucks Coffee's lokale forankring i informanternes praktiserede liv fremstår det vestlige og det globale således som lokale bestanddele af informanternes verden. I relation til flere andre globaliseringsanalyser fremtræder denne lokalisering imidlertid særegen. I Millers beskrivelse tolker trinidaderne eksempelvis lokale begreber ind i den globale tv-serie og udfolder i den forstand et lokalt indhold i en global form, som de dermed lokaliserer på trods af dens globale karakter. På Starbucks Coffee konstituerer informanternes konsumption imidlertid ikke en lokal praksis på trods af, men i kraft af at være global. Det er i konsekvens af Starbucks Coffee's udefrakommende og globale status, at informanterne kan konstruere den vestlige komponent af deres triangulerende identitet og dermed distancere sig fra hovedlandets kinesere. Hvor trinidadernes "bacchanal" begreb med andre ord eksisterer a priori for deres konsumption af den amerikanske soap opera og foranlediget af deres forståelseshorisonter finder udtryk gennem den a posteriori, forekommer Starbucks Coffee og det vestlige i Hong Kong kun a posteriori, idet den triangulerende identitets vestlige komponent er betinget af globaliseringsstrømmene. Det globale og vestlige i informanternes praktiserede liv er derfor fundamentalt lokalt.

Størsteparten af de studier, der erkender menneskers ageren som funderet på konkrete steder, fremhæver således en fortsat global kulturel heterogenisering, idet lokale aktører tilskriver globale fænomener lokal betydning.⁽⁷⁷⁾ I kontrast til den ovenstående opfattelse af globaliseringen som vestlig hegemoni betoner studierne dermed de lokale aktørers autonomi (f.eks. Yan 1997). Informanternes lokalisering af Starbucks Coffee undergraver desuden bekymringen om tab af kulturel autenticitet, da det globale blandt informanterne er lokalt, og da intet plausibelt argument i øvrigt eksisterer for, at a posteriori kulturelle forskelligheder er mindre autentiske end a priori kulturelle forskelle (Wilk 1995:118, Miller 1992:181). Et yderligere argument imod idéen om globaliseringen som vestlig hegemoni er desuden, at de globale strømme ikke kun udgør bevægelser fra Vesten til resten af verden, men også konstituerer strømme i modsatte retning (Cwiertka 2001:7).

Yumcha restauranternes transnationale ekspansion i de seneste årtier repræsenterer i denne forstand en betydelig globaliseringsstrøm.⁽⁷⁸⁾ Tilsvarende Starbucks Coffee er også yumcha som globalt fænomen lokalt forankret i informanternes verden, hvilket ikke alene beror på praksissens regionale oprindelse i det sydlige Kina, men desuden på informanternes opfattelse af og ageren til yumcha ifølge egne etniske stereotyper. Analogt med konsumptionen på Starbucks Coffee indgår yumcha praksissen i informanternes identitetskonstruktioner og dermed i deres specifikke lokale verdener, hvorfor de tillægger praksissen værdi ifølge egne forståelseshorisonter.⁽⁷⁹⁾ Enkelte informanter skildrer således yumcha som "typical Hong Kong style", såvel som Maria Tams følgende pointe betoner praksissen og dermed det kinesiske som indbegrebet af Hong Kongs lokale karakter:

Among the thousands of Chinese restaurants, there are regional, temporal and hierarchical variations, but the practice of yumcha stands out as the Hong Kong way of eating (Tam 2001:57, original fremhævning).

I lighed med deres ageren på Starbucks Coffee konstituerer informanternes praktisering af yumcha en lokal aktivitet i deres praktiserede liv.

Fra at anskue globaliseringen som en vestlig imperialistisk trussel mod alverdens kulturelle forskelligheder og dermed mod antropologiens studieobjekt har de seneste årtiers antropologiske forskning på ovenstående vis pointeret en lokalisering af såvel vestlige som ikke-vestlige globaliseringsprocesser. Idet begge konsumptionsrum er globale, objektiverer Starbucks Coffee som udefrakommende og yumcha med sin regionale oprindelse i Sydkina tilsammen den tidligere anførte beskrivelse af Hong Kong som både importerende og eksporterende, konsumerende og producerende global metropol. Kombineret med pointerne om dels den vestlige dels den kinesiske konsumptionspraksis som lokaliserede komponenter af informanternes praktiserede liv minder virvaret af metropolens indadgående og udadgående strømme om Hannerz' metaforiske anvendelse af et af Kokoschkas malerier - Hong Kong konstituerer umiddelbart en sammensurium af forskellige farvestrejf uden et klart mønster, men med diversitet, pluralitet og kompleksitet (Hannerz 1996:65). Skønt forrige kapitel betonede informanternes fuldkommenhed i denne forskellighed, er spørgsmålet, hvorvidt informanterne føler sig hjemme i kompleksiteten eller snarere synes fanget i uensartetheden i en form for kulturel skizofreni. Som Clifford Geertz i en artikel om nutidens modernitet beskriver sin overværelse af en afgangsceremoni blandt dimittender fra en religiøs skole i Indonesien, hvor sammenblandingen af bl.a. indonesiske sange, Elvis Presley efterligninger og skuespillere klædt i aparte kostumer fremstår ubegribelig for ham (Geertz 1995:143-151), forekommer Hong Kong som global metropol ligeledes som en gådefuld teaterforestilling, idet alt er globalt og lokalt på én og samme tid. Har informanterne hjemme i dette virvar?

At finde hjem i globaliseringsstrømmene

På de første sider af monografien At Home in the World skriver Michael Jackson:

Ours is a century of uprootedness. […] Perhaps it is the pace of historical change that makes a mockery of any expectation that one might ever live, as W. B. Yeats put it, 'like some green laurel/Rooted in one dear perpetual place' (Jackson 1995:1-2).

I en verden med globale bevægelser er intet sted helt uafhængigt og særskilt, hvorfor globaliseringen ifølge visse samfundsvidenskabelige forskere undergraver menneskers følelse af hjem (Mathews 2000:193-194).⁽⁸⁰⁾ Snarere end at fremføre et sådant argument søger Jackson at rekonstruere begrebet om hjem, og hans udsagn belyser, hvordan menneskers hjem ikke længere er rodfæstet i et bestemt sted. Ifølge Nigel Rapport og Andrew Dawson er det snarere at finde i en rutine af praksisser og gentagelser af vanlige interaktioner såvel som i folks tanker (Rapport & Dawson 1998:7). Hjem i en bred forståelse som 'hvor man mest hører til' (Mathews 2000:192) eller 'kender sig selv bedst' (Rapport & Dawson 1998:9) repræsenterer således en kulturel konstruktion, som mennesker bestandigt må forhandle mellem givne betingelser og mulige valg (Jackson 1995:122), dvs. mellem struktur og agens. Skønt Pierre Bourdieus studie af kabylerhuset ikke omhandler begrebet hjem, der i en traditionel forståelse ellers jævnligt fremstår som synonym på et hus (Rapport & Dawson 1998:6), konstituerer hans analyse ikke desto mindre et givtigt tankeredskab for en nærmere diskussion af mine informanters følelse af hjem.

Kabylerhuset er rektangulært i form og opdelt i to dele, der adskilles af en væg halv så høj som huset. Hvor den største del er forbeholdt mennesker, optager dyrene den mindste del, der med et loft over dyrene desuden danner sovested for husets kone og børn. Undertiden tilslutter kvinden sig dog mandens soveplads på den lille væg, der deler huset i to, og som forefindes til venstre for husets hovedindgang. Ved indtræden herigennem ligger husets arnested, væverstol, køkkenområde med køkkenredskaber og krukker med gryn til den ene side, hvorimod dyr, vand og brænde befinder sig i modsatte ende (Bourdieu 1979:133-135). Denne sidstnævnte del udgør husets mørke og natlige del, som konstituerer området for bl.a. våde ting (f.eks. vand), naturlige væsener (okse, æsler etc.) og naturlige aktiviteter (søvn, seksuelt samvær mv.), og som står i opposition til husets lyse og pæne del, der repræsenterer sfæren for mennesker, ild, redskaber og de to kulturelle aktiviteter; vævning og madlavning (ibid. 135-136). I Bourdieus analyse er kabylerhuset således organiseret i henhold til en række homologe oppositioner som bl.a. mørk:lys :: nat:dag :: vand:ild :: natur:kultur såvel som den fundamentale kvinde:mand dualisme. Husets mørke del relaterer følgelig til husets lyse del som kvinden til manden, hvilket - indeni huset - reproducerer en overordnet dualisme mellem huset som helhed og resten af universet, idet huset udgør kvindens univers i relation til mandens verden af landbrugsarbejde og offentlige pligter udenfor huset. Oppositionen mellem huset på den side (det kvindelige) og den eksterne verden på den anden (det mandlige) er på denne vis dominerende og allestedsnærværende, da oppositionen foruden at strukturere husets interiør i de omtalte dele med hhv. kvindelige og mandlige konnotationer definerer alle husets objekter og aktiviteter ifølge de to komponenter - for det første som kvindelige, idet de udgør bestanddele af husets interiør, og for det andet som mandlige eller kvindelige afhængigt af deres tilhørsforhold til enten det ene eller det andet af disse skel. Kabylerhuset og dets interiør konstituerer med andre ord et mikrokosmos af kabylernes kulturelle verden (ibid. 140-143).⁽⁸¹⁾

Uden at proklamere en strukturel analyse af informanternes verden repræsenterer deres etniske stereotyper nærmest en tilsvarende fundamental dualisme, der parallelt med kabylernes organisering af verden i mandlige og kvindelige elementer dominerer adskillige sfærer af deres praktiserede liv. Foruden at være opvokset med kinesiske forældre og uddannet i et vestligt uddannelsessystem, vurderer informanterne talrige værdier og praksisser som vestlige eller kinesiske; fejrer både vestlige helligdage som jul og nytår og kinesiske højtider som det kinesiske nytår og "Mid-Autumn Festival";⁽⁸²⁾ besidder engelsksproglige kompetencer i tilgift til deres kinesiske modersmål; præsenterer sig med vestlige eller kinesiske navne afhængigt af konteksten; kategoriserer visse konsumptionspraksisser som vestlige og andre som kinesiske etc. Skønt dualismen ikke er lige så fremherskende og allestedsnærværende som kabylernes mand:kvinde opposition, da f.eks. visse højtider står udenfor dualismen (såsom Buddhas dag), og da enkelte informanter anvender japanske fornavne, installerer den sig så at sige - ligesom hos kabylerne - i mange af informanternes praksisser og betragtninger - sågar angående spørgsmålet om kaffe og tes symbolske værdi. Som kabylernes mand:kvinde opposition organiserer hele det kulturelle univers og husets interiør, strukturerer informanternes etniske stereotyper - nærmest som to fundamentale bevidsthedsformer - store dele af deres forståelse af og ageren i verden.

I kraft af sin mandlige og kvindelige komponent konstituerer kabylerhuset herforuden en konkret materialisering af oppositionerne. Informanterne organiserer forskellige sfærer som højtider, navne og konsumptionspraksisser i vestlige og kinesiske elementer, men i enkelte dele af sfærerne er dualismen - tilsvarende kabylerhuset - objektiveret i én konkret form. Hvad angår eksempelvis navnene, anvender informanterne ikke blot vestlige og kinesiske navne i forskellige kontekster, da de ofte præsenterer sig med en kombination af de to - f.eks. i flere informanters e-mailadressers afsendernavne såsom Florence Leung og Leo Tang. Det vestlige fornavn og kinesiske efternavn materialiserer dualismen i ét samlet navn, og inden for sfæren af konsumptionspraksisser udgør den i forrige kapitel omtalte blandingskategori af det vestlige og det kinesiske en lignende materialisering af dualismen. Denne kategoris mest fremtrædende konsumptionsrum er de såkaldte cha chaan tings eller te caféer, som derfor er givtige at vise opmærksomhed.

Grundet informanternes uensartede skildringer af cha chaan ting som enten små cafeterier, ordinære restauranter eller caféer med nudler, der eksisterer i forskellige prisklasser med varierende hygiejniske standarder og desuden frekventeres af såvel skolebørn som pensionister, forretningsfolk som konstruktionsarbejdere, kvinder som mænd etc., hersker umiddelbart ingen simpel konsensus blandt informanterne om dette konsumptionsrums karakter. David Wus portrættering af stederne som praktisk beliggende i lokale nabolag med det formål at servere morgenmad, frokost, aftensmåltider, desserter og snacks til folk af alle aldre, køn, status og beskæftigelse beskriver således bedst cha chaan ting, der oprindeligt opstod i 1940'ernes Hong Kong (Wu 2001:72-74). På dette tidspunkt beundrede mange kinesiske migranter koloniherrernes vestlige livsstil og søgte derfor at efterligne deres konsumption af toast og mælkete, hvorfor cha chaan tings fremkom for at tilfredsstille dette behov for efterligning (ibid. 74-75). Siden har restauratørerne udvidet produktudvalget til sandwich, steaks, kinesiske nudler med fiskeboller, spaghetti i suppe, diverse risretter, congee, japansk udon, kager, frugtpunch, cola, øl samt utallige andre produkter - som informanten Kelly udtrykker det:

You can order everything, just come up with it from your mind […], and you'll get it.⁽⁸³⁾

Skønt menukortene på cha chaan tings og informanternes udtalelser herom bevidner en blanding af mad fra alverdens regioner, karakteriserer samtlige informanter ikke desto mindre cha chaan ting som en sammenblanding eller forening af det vestlige og det kinesiske. Foruden at illustrere informanternes stereotypiske opfattelse af det vestlige som nærmest synonym på det internationale belyser denne karakteristik, hvordan cha chaan ting materialiserer både det vestlige og det kinesiske. Da restauratørerne desuden har organiseret menukortenes madretter under overskrifterne "Western style" og "Chinese style", og da personalet serverer nogle retter med knive og gafler og andre med spisepinde, står materialiseringen tydelig i caféernes inventar. Wu bemærker endvidere en sammenblanding af en støjende kinesisk service og en indretning med vestlige malerier og skulpturer (ibid. 75-76). Inden for konsumptionssfæren repræsenterer cha chaan ting således en konkret objektivering af informanternes fundamentale dualisme, der måske endda fremtræder mest iøjnefaldende i materialiseringen af caféernes berømte drik yun yeung - en blanding af kaffe og te med mælk!

I Bourdieus analyse konstituerer kabylernes oppositioner et underliggende, strukturerende princip af deres kultur. Skønt mine informanters etniske stereotyper ikke fremstår lige så allestedsnærværende og strukturerende, organiserer informanterne diverse sfærer i vestlige og kinesiske elementer foranlediget af stereotyperne, såvel som de objektiverer dem i én samlet form i bestemte dele af sfærerne. Da stereotypernes dualisme på dette grundlag danner fundament for informanternes praktiserede liv og forståelse af verden, må en indsigt i deres søgen efter hjem i Hong Kongs kompleksitet bero herpå. Gordon Mathews betoner således i sit studie af universitetsuddannede, at hans informanter befinder sig i en konflikt mellem på den ene side at tilhøre en national kultur og stat, dvs. det kinesiske, og på den anden side at kunne vælge relativt frit fra det globale kulturelle supermarked, dvs. det internationale og vestlige. Informanterne kæmper ifølge Mathews for at skabe balance i denne opposition, der gør deres identitetskonstruktion og søgen efter hjem konfliktfuld (Mathews 2000). Maria Tam pointerer endvidere på grundlag af en antologi med artikler skrevet af universitetsstuderende om deres følelse efter et besøg på Hong Kong Museum of History, at antologien dels bevidner forfatternes stolthed over at være både kinesiske og vestlige, dels afslører deres bedrøvelse over at være hverken det ene eller det andet - "[i]t is a sense of being helplessly international" (Tam 2001:66). Mathews såvel som Tam skildrer således en eksistentiel splittelse blandt Hong Kongs universitetsuddannede, fordi disse lever i et skæringsfelt mellem et globalt kulturelt supermarked og en national kultur, mellem det vestlige og det kinesiske. Nærværende afhandlings pointer peger imidlertid i en anden retning. Som dualisme konstituerer det vestlige og det kinesiske et grundlæggende strukturerende princip for informanternes ageren i og forståelse af verden, og i visse sfærer af informanternes praktiserede liv er dualismen materialiseret i konkrete former - f.eks. i deres blandede navne og cha chaan ting - hvor det vestlige og det kinesiske figurerer uproblematisk i fællesskab. Modsat Mathews og Tams pointer er informanternes praktiserede liv hverken splittede eller konfliktfulde, idet de fundamentalt er konstitueret af forskelligartede og tilsyneladende modsatrettede strømme som det vestlige og det kinesiske. I kraft af deres opvækst i en global metropol, der er opstået i globaliseringsprocesser, konstituerer Hong Kongs kompleksitet af globale fænomener den verden, hvor informanterne finder mening og skaber deres liv. I Bourdieus forstand har informanterne således inkorporeret metropolens heterogenitet i deres habitus, og som en slags kropsliggjort viden aktiveres forskellighederne i deres praktiske ageren (Bourdieu 2000:135-136). Parallelt med Karen Fog Olwigs pointe om Caribien, hvor afro-caribierne i århundreder har fremvist afro-caribisk kultur gennem inkorporationen af europæiske kulturelle elementer, og hvor kulturel konstituering på dette grundlag fundamentalt beror på inkorporationen og genfortolkningen af fremmede former for kultur og dermed på heterogenitet (Olwig 1993), er informanternes identitet og hjem lige så grundlæggende udgjort af det vestlige og det kinesiske, dvs. af uensartethed.⁽⁸⁴⁾ Ikke blot belyser ovenstående analyse dette, men forrige kapitels skildring af informanternes selvfølgelige skift mellem Starbucks Coffee og yumcha samt deres konstruktion af en triangulerende identitet, der opløser de etniske stereotypers umiddelbare uforenelighed, konsoliderer pointen.

Eftersom Mathews og Tams empiri består af hhv. interviews og antologiens artikler, omhandler deres analyser snarere en italesat end en praktiseret virkelighed. Som tidligere anført reflekterer sproget ikke menneskers levede liv, hvorfor Mathews og Tams empiriske tilgange begrænser deres analyser til den virkelighed, som informanterne italesætter. Studierne negligerer dermed det praktiserede liv og ignorerer, at den eksistentielle splittelse kun eksisterer som en italesat konflikt, der er fraværende i de universitetsuddannedes praksis - i hvert fald blandt mine informanter. Idet Hong Kongs politiske ledere opfordrer folk til at antage en national kinesisk identitetsfølelse, føler og italesætter visse universitetsuddannede ganske givet en konflikt i deres opfattelse af hjem, men ifald det vestlige og det kinesiske repræsenterede en konflikt i praksis, havde cha chaan ting næppe konstitueret et populært konsumptionsrum.⁽⁸⁵⁾ Ej heller havde størsteparten af informanterne antageligt betragtet te caféerne, som Evelyn karakteriserer dem:

This type of restaurant is the mixture of the Chinese food and the Western food. […] If you mention Hong Kong culture related to food I think tea café. It represents Hong Kong culture.

No doubt, cha chaan ting represents the essence of a Hong Kong way of life […] In sum, cha chaan ting reflects the image of Hong Kong […] People who identify with cha chaan ting can identify with Hong Kong (Wu 2001:79).

Snarere end at være kulturelt skizofrene besidder informanternes praktiserede liv kontinuitet og helhed. I praksis har informanterne hjemme i metropolens virvar af globale og heterogene strømme, idet de fundamentalt er konstitueret af dem. Da mennesker delvist skaber deres følelse af hjem via fysiske omgivelser (Rapport & Dawson 1998:11), antager cha chaan ting i kraft af sin konkrete materialisering af heterogeniteten således værdi for informanterne som et 'hjemligt' konsumptionsrum. Eric fortæller:

When I go to other countries and I miss home, then I always miss the food and I miss cha chaan ting.

Jackson konkluderer i sin diskussion af begrebet hjem, at hjemlighed består i balancen mellem at være "acted upon and acting", det givne og det valgte, anden og selv (Jackson 1995:123). Informanternes hjem i både det vestlige og det kinesiske repræsenterer denne konfliktløse balance, idet fuldkommenheden i forskelligheden konstituerer deres særegenhed i relation til såvel Vesten som Kina. I det praktiserede liv er uensartetheden ikke eksistentielt splittende, hvilket ikke alene strider imod Mathews og Tams pointer, men desuden imod flere globaliseringsanalyser, der skildrer relationen mellem det globale og det lokale som oppositionel og konfliktfuld. Som kapitlets konklusion retter det følgende et kritisk blik mod disse studier såvel som mod globaliseringsbegrebet.

Konklusion: Et kritisk blik på begrebet globalisering

Politologen Benjamin Barber skildrer i monografien Jihad vs. McWorld to fremherskende tendenser i nutidens globaliserede verden. Den ene, benævnt Jihad, karakteriserer den stamme-, race- og religionsfundamentalisme, der danner grundlag for fragmenteringen af verden i små enheder med selvstændige overbevisninger. Den anden, McWorld, betegner de økonomiske og teknologiske globale kræfter, der medfører integration og uniformitet og følgelig tvinger alverdens mennesker ind i "… one homogenous global theme park …" (Barber 1995:4). Tendenserne korresponderer således på den ene side med de studier, der beskriver etniske gruppers fastholdelse af lokale særpræg i skabelsen af egne kulturelle identiteter, f.eks. Ainu folket i Japan (Friedman 1990:319-322), og på den anden side med de ovenomtalte afhandlinger, der proklamerer en global kulturel homogenisering. Barber pointerer, at tendenserne nedbryder det frie demokrati og derfor er foruroligende, hvad han baserer på sin karakteristik af verden som kendetegnet ved Jihad versus McWorld. Analogt med Mathews' argument om modsætningen mellem national kultur og globalt kulturelt supermarked fremstiller Barber således relationen mellem det regionalt specifikke og det globale som oppositionel. Bl.a. skriver han:

The apparent truth, which speaks to the paradox at the core of this book, is that the tendencies of both Jihad and McWorld are at work, both visible sometimes in the same country at the very same instant. […] Chinese entrepreneurs vie for the attention of party cadres in Beijing and simultaneously pursue KFC [Kentucky Fried Chicken] franchises in cities like Nanjing, Hangzhou, and Xian where twenty-eight outlets serve over 100,000 customers a day (Barber 1995:4-5, original fremhævning).⁽⁸⁶⁾

I kontrast til ovenstående pointe om mine informanters fuldkommenhed i forskellighed portrætterer Barber kinesiske entreprenører og alverdens andre aktører som eksistentielt modsætningsfyldte grundet deres, ifølge Barber, paradoksale orientering mod både Jihad- og McWorld-tendenserne. Hvor Mathews' studie beror på virkelige mennesker, men dog entydigt omhandler deres italesatte virkelighed, er Barbers analyse blottet for aktører og derfor så meget desto mere problematisk. Empiriske beskrivelser af film, tv og andre materielle produkters globale udbredelse konstituerer fundamentet for Barbers pointe om menneskers splittede eksistens mellem Jihad og McWorld, hvorfor han så at sige ophøjer sit fokus på globaliseringens strømme til udsagn om menneskers levede liv. I Kirsten Hastrups terminologi er Barbers analyse i denne forstand baseret på en metafysisk realisme, der betegner påstanden om, at forskeren kan begribe menneskers verden udefra, dvs. i dette tilfælde at erkende den på grundlag af materielle produkters globale bevægelser og således uden en opmærksomhed på virkelige aktører (Hastrup 1999:231).

Med fokus på specifikke menneskers praktiserede liv i Hong Kongs virvar af forskelligartede globale strømme har nærværende kapitel pointeret informanternes hjem og identitetsmæssige fuldkommenhed i uensartethed. Modsat Barbers fokus på globaliseringens strømme per se ville en tilsvarende opmærksomhed på kinesiske entreprenørers levede liv muligvis påvise en lignende helhed i deres forskelligartede engagement med "party cadres in Beijing" på den ene side og "KFC franchises" på den anden. Som Jonathan Friedman pointerer, er etnisk og kulturel fragmentering og modernistisk homogenisering ikke to modstridende syn på verden, men "… two constitutive trends of global reality" (Friedman 1990:311). For Barber forekommer de kinesiske entreprenørers ageren disharmonisk, men måske finder entreprenørerne mening i deres praktiserede liv. En mening som forbliver uerkendt for forskeren, ifald det empiriske fundament er en udforskning af globaliseringsstrømme og ikke en aktiv spørgen til og praktisk indlevelse i specifikke aktørers levede liv i og med strømmene.

Globaliseringsbegrebet som benævnelse for de transnationale processer, der knytter fjerne lokaliteter sammen, repræsenterer i denne forstand en kendsgerning, som Barber og flere andre samfundsvidenskabelige forskere ophøjer til teori (Hastrup 1999:231). Kendsgerningen om verdens globale bevægelser af uensartede fænomener danner fundament for forskernes teorier om menneskers eksistens, som det f.eks. illustreres af Barbers beskrivelse af tendenserne Jihad og McWorld og hans herpå beroende pointe om menneskers modsætningsfyldte liv. Ligesom økonomernes begreber ofte konstituerer en virtualisme, da de udgør abstrakte idéer uden forbindelse til faktiske menneskers praktiserede liv (jf. kapitlets indledning), markerer ophøjningen af globaliseringsbegrebet fra kendsgerning til teori en tilsvarende virtuel virkelighed. Grundet deres fokus på globaliseringsstrømmene per se skildrer Barber og andre forskere mennesker, som de ikke kender, men kun har forestillinger om. Studierne portrætterer således ikke virkelige aktører, men virtuelle skikkelser, fordi de ignorerer menneskers egne historier og forståelser af verden.⁽⁸⁷⁾

For human- og samfundsvidenskaben i almindelighed og antropologien i særdeleshed er en sådan virtualisme uholdbar. Tilsvarende Hong Kong er enhver lokalitet i verden præget af kompleksitet og heterogenitet, idet virkeligheden forekommer, som Clifford Geertz karakteriserer den:

Everywhere one looks, the traditional-modern, modern-traditional iconography, the neither-nor, both-and imagery of a past half gone and a future half arrived, is taken to sum up the present condition of things, to evoke actuality as it now actually is - which, in fact, clichéd or not, it does very well (Geertz 1995:141-142).

Verden er globaliseret, kompleks og forskelligartet, men globaliseringsbegrebet fortæller intet om det praktiserede liv i heterogeniteten. Et argument om menneskers eksistentielle splittelse mellem det regionalt specifikke og det globale, dvs. om en konfliktfuld tilværelse i uensartethed, baseret på en kortlægning af verdens globale strømme er en påstand, der repræsenterer 'de andre' fra forskerens egen synsvinkel. Den for forskeren tilsyneladende disharmoniske verden ophøjer han/hun til en pointe om andre menneskers levede liv. Det er en moderne etnocentrisme i en globaliseret verden.

I en vis forstand beroede Malinowski og "urgent anthropology" fortalernes bekymring for 'de vildes' snarlige uddøen på en tilsvarende etnocentrisme. Deres betænkelighed var båret af deres egne forestillinger om de globale strømme, der ville homogenisere og true alverdens lokale kulturer. Begreberne det globale og det lokale fremstod dermed som en oppositionel og konfliktfuld relation, men med nyere studiers skildringer af lokale aktørers lokalisering af globale fænomener - på linie med informanternes forankring af Starbucks Coffee og yumcha i egne betydningssystemer - betoner flere antropologer umuligheden i at skelne lokale og globale aspekter fra hinanden (Wolff 1999:2, Watson 1997:80). Globaliseringen kan med andre ord ikke undgå at være lokal (Hastrup 1999:235), som bl.a. Ulf Hannerz' kreoliseringsbegreb angiver, da det betegner det møde mellem globale strømme og lokale kulturer, hvormed nye kulturformer opstår (Hannerz 1987).⁽⁸⁸⁾ I det omfang, som forskere definerer det globale og det lokale som en oppositionel og konfliktfuld relation, er begreberne således problematiske. Det var tiltrængt at påvise globaliseringen som andet end vestlig imperialisme og kulturel homogenisering i en anerkendelse af lokale aktører som ikke passive, men aktive modtagere af Coca Cola, McDonald's og Starbucks Coffee. Men tiden er nu moden til igen at studere menneskers levede liv og ikke kun vores egne forestillinger om det. Antropologien må besinde sig på en kompleks og mangfoldig verden, men denne verdenstilstand må ikke ophøjes til teori om menneskers eksistens, såvel som antropologer må tilstræbe ikke blot at studere deres egne forestillinger om livet i en globaliseret verden. Det fordrer mere kritisk refleksion over globaliseringsbegreberne, ifald antropologien ikke skal vende tilbage til den tid, hvor 'de andre' var 'primitive' og 'vilde', dvs. tilbage til en tid, hvor de andre blev portrætteret, som de nu engang fremstod fra antropologernes egne synsvinkler.

Konklusion

Med sin historiske position mellem vestlige og kinesiske påvirkninger og sin status som importerende og eksporterende, konsumerende og producerende global metropol konstituerer Hong Kong indbegrebet af verdens virvar af forskelligartede globale strømme. De seneste årtiers intensivering af transnationale bevægelser har inspireret til en dekonstruktion af det homogene og stedafgrænsede kulturbegreb og tilskyndet til en opmærksomhed på heterogenitet og kompleksitet. Ingen mennesker lever i isolerede og sammenhængende kulturelle verdener, og tvivlsomt er det, om nogen nogensinde har gjort det. Måske repræsenterede de homogene og perfekte kulturelle mønstre i de klassiske monografier om "the Nuer", "the Kwakiult" etc. mere en antropologisk myte end en faktisk afspejling af levet liv?

Tilsvarende megen nyere antropologi indskriver nærværende afhandling sig i erkendelsen af forskellighed og mangfoldighed som fortegnet for komplekse kulturelle verdener. Da Hong Kongs yngre universitetsuddannedes konsumptionspraksisser på Starbucks Coffee og til yumcha objektiverer det vestlige og det kinesiske og i denne forstand deres ageren i sammensuriet af uensartede strømme, har de foregående kapitler skildret forskellighedens indlejring i informanternes praksis og identitetskonstruktion. Snarere end at omhandle et møde mellem to etablerede kulturelle ordener, hvilket ville reproducere det homogene og afgrænsede kulturbegreb i en modsætningsform (jf. Barth 1993:6-7), har analysen af det vestlige og det kinesiske belyst informanternes egne forståelseshorisonter, dvs. deres etniske stereotyper, og deres aktualisering af stereotypernes indhold i forskellige kontekster. Processerne bag informanternes sociale og kulturelle konstruktioner af virkeligheden og ikke konstruktionerne som lukkede systemer har således udgjort analysens omdrejningspunkt, da antropologer i udforskningen af komplekse kulturelle verdener, ifølge Fredrik Barth, må fokusere på menneskers skabelse af forbindelser i deres "her" og "nu" (ibid. 4). I konsumptionspraksisserne på Starbucks Coffee og til yumcha konstruerer informanterne forbindelser, der indbefatter uensartede værdier, sociale relationer og adfærdsformer, og i kraft heraf objektiverer og skaber de diverse komponenter af deres identiteter i handlingernes her og nu. Uensartetheden bevirker ikke en eksistentiel splittelse eller konflikt, idet informanternes identitetskonstruktioner beror på den, og idet de i kraft af deres opvækst i metropolens virvar af forskellighed fundamentalt er konstitueret af den og i praksis har hjemme i den. Deres fuldkommenhed består i forskelligheden, som derfor så at sige repræsenterer en grad af orden i deres komplekse kulturelle verden.

Med overdragelsen i 1997 overgik den politiske kontrol over Hong Kong til Kina. Hong Kongs nye politiske ledere har siden opfordret Hong Kong folk til at antage en national kinesisk identitetsfølelse og har på dette grundlag iværksat flere nationaliseringsforsøg. Informanterne forekommer dog endnu uberørte heraf, da de til stadighed hævder deres forskellighed fra hovedlandets kinesere, og da deres praktiserede liv og verdensanskuelse ikke synes signifikant forandret af overdragelsen - ej heller ifølge deres egne udsagn. Overdragelsen markerer imidlertid, at menneskers livsbetingelser kontinuerligt forandrer sig, hvilket sætter spor i lokale betydningssystemer og kategorier (Wolff 2001:12). Informanternes etniske stereotyper og forståelser af verden er følgelig altid "in the making" (jf. ibid. 11), hvorfor Hong Kongs tilbagevenden til Kina uomgængeligt vil influere på informanternes opfattelser af det vestlige og det kinesiske såvel som på deres praktiserede liv i forskellighed - et fremtidigt forskningsspørgsmål bliver at udforske dette.

Alt imens politiske ledere iværksætter nationaliseringsprocesser for at forstærke Hong Kong folks kinesiske identitetsfølelse og homogenisere den med hovedlandets kinesere, er det imidlertid ironisk, at de uensartede globale strømme, der konstituerer Hong Kong som global metropol, breder sig med stadig stigende hastighed i Kina. Som alverdens andre regioner er dette land mangfoldigt og forskelligartet og harmonerer ligesom Hong Kong med Clifford Geertz' overordnede skildring af verden som "The World in Pieces" (Geertz 2000). Under Mao Zedongs lederskab i 1950'erne og frem til 1970'erne forskansede Kina sig politisk og økonomisk fra den internationale verden, men landets nutidige tiltagende virvar af forskelligartede globale bevægelser bevidner, at pluralisme og heterogenitet mere end isolation og homogenitet hersker overalt i verden. Hvad stiller antropologien op med dette virvar?

Geertz foreslår, at antropologerne i en verden af splinter retter opmærksomheden mod splinterne (ibid. 221). I denne forstand har nærværende afhandling omhandlet yngre universitetsuddannedes konsumptionspraksisser på Starbucks Coffee og til yumcha som splinter af deres praktiserede liv. Med "thick descriptions" af splinterne er det afhandlingens hensigt at belyse, at indsigt i menneskers levede liv i og med splinterne fordrer en udførlig og tålmodig etnografisk opmærksomhed, hvor sproget afslører en del af verden, men ikke hele verden. Menneskers praktiserede liv må derfor fortsat være i centrum, men endnu vigtigere er det dog, at studierne af det levede liv tager afsæt i virkelige aktører på konkrete steder i specifikke kontekster og ikke i virtuelle skikkelser. I forsøget på at begribe verdens kompleksitet må "specific inquiries into specific differences" konstituere omdrejningspunktet (ibid. 223), og antropologer må insistere på at tage plads blandt de mennesker, som undersøges - man må ind i deres verden (Hastrup 2003:10). Det handler med andre ord om at indleve sig i det empiriske 'mudder', hvori 'de andre' lever:

[…] it is important to remember that […] an eagle-eyed attempt to determine the changing landscape of history and to discern the shape of the woods must be founded on the experience of wandering amongst the trees, with all the sensual delight and satisfaction to be found in ethnographic stumbling around the leaves and flowers of the undergrowth, in the mud and mire of everyday lives (Miller 1998:213).

Antropologien konstituerer en teoretiserende videnskab i den forstand, at den foreslår sammenhænge i og om menneskers levede liv. Eftersom disse altid finder sted, da ingen individer er stedløse, men til enhver tid er situeret i specifikke lokaliteter (Bourdieu 2000:131), må antropologer til stadighed forankre deres studier i konkrete udforskninger af virkelige menneskers komplekse tilværelser. Dette fordrer imidlertid en mere kritisk refleksion over begreber som f.eks. globaliseringsbegrebet, der på forførende vis lader sig ophøje fra kendsgerning til teori og formoder at løse teoretiske problemer (Hastrup 1999:230). Kortlægningen af globaliseringens strømme - af verdens uensartethed - skildrer ikke menneskers levede liv, og ifald antropologer lader sig forføre heraf, ender antropologien i en ren virtualisme; virkelige aktører bliver erstattet af virtuelle skikkelser, som vi ikke kender, men kun har forestillinger om. Dette er selvsagt uholdbart. I en forskelligartet verden må forskellighederne i centrum på grundlag af en praktisk indlevelse i livet, som det leves og forstås af mennesker af virkeligt kød og blod.

På det analytiske niveau udfordrer verdens diversitet antropologiens begrebsapparat. I kraft af fagets tidligere forståelse af kultur som homogene, afgrænsede og sammenhængende ordener er antropologien fattig på begreber, der indfanger og betegner kulturel mangfoldighed og heterogenitet (Geertz 2000:227-228). Ulf Hannerz' kreoliseringsbegreb repræsenterer et forsøg herpå, da det angiver kultur som en blandingsform af tidligere adskilte kulturstrømme, men hermed reproducerer begrebet blot den antagelse om kultur (som homogen og afgrænset), som det søger at gøre op med (Hannerz 1987, Liep & Olwig 1994:9). Kirsten Hastrup betoner, at det samme ligeledes gælder for andre nyere begreber som hybridisering og multikulturalisme (Hastrup 2003:23), hvorfor relevansen af Geertz' spørgsmål er åbenlys: Hvad er kultur, hvis det ikke er en konsensus (Geertz 2000:246)?

Ifølge Geertz behøver antropologien nye eller rekonstruerede analytiske begreber for at kunne begribe en verden i splinter. Han skriver:

What we need are ways of thinking that are responsive to particularities, to individualities, oddities, discontinuities, contrasts, and singularities, responsive to what Charles Taylor has called "deep diversity", a plurality of ways of belonging and being, and that yet can draw from them - from it - a sense of connectedness, a connectedness that is neither comprehensive nor uniform, primal nor changeless, but nonetheless real (ibid. 224, min fremhævning).

Forskelligheden er central i verden, og den helhed og kontinuitet, som mennesker skaber i uensartethed er ikke mindre virkelig og meningsskabende end konsensus. Ifald antropologer skal begribe menneskers levede liv i en uensartet verden, må forskelligheden erkendes, men ikke som en negation af eller modsætning til lighed. Forskelligheden omfatter ligheden, da den med Geertz' ord lokaliserer den, konkretiserer den og giver den form (ibid. 226-227). Den helhed og orden, der eksisterer i menneskers liv, er som belyst i de foregående kapitler forhandlet og produceret ud af uensartethed. Der er ingen enkel tråd, der så at sige løber igennem mennesker og definerer dem og gør dem til en helhed. Men der er sammenfald mellem forskellige tråde, der krydser hinanden og indflettes i hinanden, og som gør mennesker sammensatte og fuldkomne (ibid.). I en verden af uensartethed må antropologien skildre disse tråde og lokalisere deres skæringsflader for at forstå menneskers levede liv. Blandt Hong Kongs yngre universitetsuddannede er heterogeniteten hverken konfliktfuld eller eksistentielt splittende i deres praktiserede liv. Forskelligheden konstituerer fuldkommenheden.

Epilog

Hermed afsluttes beretningen om Hong Kongs yngre universitetsuddannede. De har i en periode under denne afhandlings tilblivelse måttet leve med den forfærdelige utryghed, som en ukontrolleret spredning af en ukendt og dødbringende sygdom selvsagt medfører. Lungesygdommen SARS hærgede i store dele af verden, men værst i oprindelsesområdet - det sydlige Kina. Det kan synes ironisk forudsigeligt, at sygdommen netop opstod i dette område, hvor fascinationen af mad er så stor som beskrevet, og hvor man ifølge det nordkinesiske ordsprog spiser hvad som helst med fire ben undtagen et bord og gerne har vilde og eksotiske dyr på menukortet. SARS opstod grundet menneskers indtagelse af den sydkinesiske vilde desmerkat.

Litteraturliste

Aguilar, John L. 1981. Insider research: an ethnography of a debate. I: D. A. Messerschmidt (red.): Anthropologists at home in North America. Methods and issues in the study of one's own society. Cambridge: Cambridge University Press, pp. 15-26.

Anderson, Eugene. 1988. The Food of China. New Haven & London: Yale University Press.

Appadurai, Arjun. 1995. The production of locality. I: R. Fardon (red.): Counterworks. Managing the Diversity of Knowledge. London & New York: Routledge, pp. 204-225.

Appadurai, Arjun. 1990. Disjuncture and Difference in the Global Cultural Economy. Theory, Culture & Society 7(2-3): 295-310.

Appadurai, Arjun. 1986. Introduction: commodities and the politics of value. I: A. Appadurai (red.): The Social Life of Things. Cambridge: Cambridge University Press, pp. 3-63.

Ardener, Edwin. 1989. Comprehending Others. I: E. Ardener: The Voice of Prophecy and Other Essays, red. af Malcolm Chapman. Oxford: Basil Blackwell, pp. 159-185.

Ardener, Edwin. 1975. Language, Ethnicity, and Population. I: J. H. M. Beattie & R. G. Lienhardt (red.): Studies in Social Anthropology: Essays in Memory of E. E. Evans-Pritchard by his Former Oxford Colleagues. London: Oxford University Press, pp. 343-353.

Baud, Michiel. 1997. Imagining the Other. Michael Taussig on Mimesis, Colonialism and Identity. Critique of Anthropology 17(1) (March): 103-112.

Barber, Benjamin R. 1995. Jihad vs. McWorld. How Globalism and Tribalism are Reshaping the World. New York: Ballantine Books.

Barth, Fredrik. 1993. Preamble. I: F. Barth: Balinese Worlds. Chicago & London: University of Chicago Press, pp. 3-8.

Bollier, David. 1996. Howard Schultz and The Starbucks Coffee Company: Employees as Partners in Growth. I: D. Bollier: Aiming higher: 25 stories of how companies prosper by combining sound management and social vision. New York: Amacom, pp. 211-222.

Bourdieu, Pierre. 2000. Bodily Knowledge. I: P. Bourdieu: Pascalian Meditations. Polity Press, pp. 128-163.

Bourdieu, Pierre. 1994. Socialt rum og symbolsk magt. I: S. Callewaert, M. Munk, M. Nørholm & K. A. Petersen (red.): Pierre Bourdieu. Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori. København: Akademisk Forlag, pp. 52-69.

Bourdieu, Pierre. 1993. Modeskaparen och hans märke. Bidrag till en teori om magin. I: D. Broady & M. Palme (red.): Pierre Bourdieu: Kultursociologiska Texter. Stokholm: Brutus Östlings Bokförlag Symposion, pp. 81-153.

Bourdieu, Pierre. 1984. Distinction. A Social Critique of the Judgement of Taste. London: Routledge.

Bourdieu, Pierre. 1979. The Kabyle house or the world reversed. I: P. Bourdieu: Algeria 1960. Cambridge: Cambridge University Press, pp. 133-153.

Bourdieu, Pierre & Loïc Wacquant. 1996. Habitus, interesse og rationalitet. I: P. Bourdieu & L. Wacquant: Refleksiv sociologi - mål og midler. København: Hans Reitzel, pp. 101-125.

Byczkowski, Leila M. & Kathleen S. McCarthy. 1995. Starbucks Coffee Company. I: R. J. Thomas (red.): New Product Success Stories: Lessons from Leading Innovators. New York: John Wiley & Sons, Inc., pp. 19-30.

Carrier, James G. 1998. Introduction. I: J. G. Carrier & D. Miller (red.): Virtualism. A New Political Economy. Oxford & New York: Berg, pp. 1-24.

Carrier, James G. 1996. Consumption. I: A. Barnard & J. Spencer (red.): Encyclopedia of Social and Cultural Anthropology. London & New York: Routledge, pp. 128-129.

Certeau, Michel de. 1984. The Practice of Everyday Life. Berkeley: University of California Press

Chan, Annie Hau-nung. 2001. Shopping for Fashion in Hong Kong. I: G. Mathews & T. L. Lui (red.): Consuming Hong Kong. Hong Kong, China: Hong Kong University Press, pp. 141-171.

Chan, Annie Hau-nung. 2000. Middle Class Formation and Consumption in Hong Kong. I: B-H. Chua (red.): Consumption in Asia. Lifestyles and Identities. London & New York: Routledge, pp. 98-134.

Chan, Kai-Cheung. 1993. History. I: P. Choi & L. Ho (red.): The Other Hong Kong Report. Hong Kong: The Chinese University Press, pp. 455-483.

Chan Wing-tsit. 1987. Confucian Thought. I: M. Eliade (red.): The Encyclopedia of Religion, vol. 4. New York: Macmillan Publishing Company, pp. 15-36.

Chang Kwang-chi. 1977. Introduction. I: K. C. Chang (red.): Food in Chinese Culture: Anthropological and Historical Perspectives. New Haven and London: Yale University Press, pp. 1-21.

Chapel, Chris. 2002. Masters of coffee-making. South China Morning Post, 29. juni.

Cheng Sea Ling. 2001. Eating Hong Kong's Way Out. I: K. J. Cwiertka & B. Walraven (red.): Asian Food: The Global and the Local. Honolulu: University of Hawai'i Press, pp. 16-33.

Cheng Sea Ling. 1997. Back To The Future: Herbal Tea Shops in Hong Kong. I: G. Evans & M. Tam (red.): Hong Kong: The Anthropology of a Chinese Metropolis. Curzon Press, pp. 51-73.

Choy, Rita Mey-Wah. 1981. Read and write Chinese: a simplified guide to the Chinese characters: with Cantonese and Mandarin pronounciations, Yale and Pinyin Romanizations. San Francisco: China West Books.

Cheung, Sidney C. H. 2002. Food and Cuisine in a Changing Society: Hong Kong. I: D. Y. H. Wu & S. C. H. Cheung (red.): The Globalization of Chinese Food. Honolulu: University of Hawai'i Press, pp. 100-112.

Clements, Barbara. 2002. With Profits Up, Starbucks Plans More Stores Worldwide. Knight Ridder Tribune Business News, Washington, 26. juli.

Cohen, Anthony P. 1994. Selvbevidsthed. En alternativ identitets-antropologi. Frederiksberg: Det lille Forlag.

Cwiertka, Katarzyna J. 2001. Introduction. I: K. J. Cwiertka & B. Walraven (red.): Asian Food: The Global and the Local. Honolulu: University of Hawai'i Press, pp. 1-15.

Douglas, Mary. 1975. Deciphering a Meal. I: M. Douglas: Implicit Meanings: Essays in Anthropology. London: Routledge, pp. 249-275.

Douglas, Mary. 1966. The Abominations of Leviticus. I: M. Douglas: Purity and Danger. London: Routledge, pp. 41-57.

Douglas, Mary & Baron Isherwood. 1978. The World of Goods. Towards an Anthropology of Consumption. New York: Basic Books.

Eriksen, Thomas Hylland. 1993. Små steder store spørsmål. Innføring i sosialantropologi. Oslo: Universitetsforlaget.

Evans, Grant & Maria Tam. 1997. Introduction: The Anthropology of Contemporary Hong Kong. I: G. Evans & M. Tam (red.): Hong Kong: The Anthropology of a Chinese Metropolis. Curzon Press, pp. 1-21.

Featherstone, Mike. 1990. Global Culture: An Introduction. Theory, Culture & Society 7(2-3): 1-14.

Friedman, Jonathan. 1994. Introduction. I: J. Friedman (red.): Consumption and Identity. The Netherlands: Harwood Academic Publishers, pp. 1-22.

Friedman, Jonathan. 1990. Being in the World: Globalization and Localization. Theory, Culture & Society 7(2-3): 311-328.

Geertz, Clifford. 2000. The World in Pieces: Culture and Politics at the End of the Century. I: C. Geertz: Available Light. Anthropological Reflections on Philosophical Topics. New Jersey, Princeton: Princeton University Press, pp. 218-263.

Geertz, Clifford. 1995. Modernities. I: C. Geertz: After the Fact. Two Countries, four Decades, one Anthropologist. Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press, pp. 156-168.

Gupta, Akhil & James Ferguson. 1997. Discipline and Practice: "The Field" as Site, Method, and Location in Anthropology. I: A. Gupta & J. Ferguson (red.): Anthropological Locations. Boundaries and Grounds of a Field Science. Berkeley, Los Angeles & London: University of California Press, pp. 1-46.

Hannerz, Ulf. 1996. Kokoschka's Return. Or, the social organization of creolization. I: U. Hannerz: Transnational Connections. Culture, people, places. London & New York: Routledge, pp. 65-78.

Harvey, David. 1989. Time-space compression and the postmodern condition. I: D. Harvey: The Condition of Postmodernity. Oxford: Blackwell, pp. 284-307.

Hastrup, Kirsten. 2003. Introduktion. Den antropologiske videnskab. I: K. Hastrup (red.): Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode. København: Hans Reitzels Forlag, pp. 9-33.

Hastrup, Kirsten. 2003. Sproget. Den praktiske forståelse. I: K. Hastrup (red.): Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode. København: Hans Reitzels Forlag, pp. 207-225.

Hastrup, Kirsten. 2000. Menneskelig handling. Illusionen som dramatisk grundvilkår. Tidsskriftet Antropologi 41: 5-22.

Hastrup, Kirsten. 1999. Viljen til viden. En humanistisk grundbog. København: Gyldendal.

Hastrup, Kirsten. 1997. Teatrets rum. En analyse af scenen i Shakespeares verden. Tidsskriftet Antropologi 35-36: 75-87.

Hastrup, Kirsten. 1995. A Passage to Anthropology. Between Experience and Theory. London & New York: Routledge.

Hastrup, Kirsten. 1982. Establishing an Ethnicity. The Emergence of the "Icelanders" in the Early Middle Ages. I: D. Parkin (red.): Semantic Anthropology. London: Academic Press Inc. (London) Ltd., pp. 145-160.

Hastrup, Kirsten & Karen Fog Olwig. 1997. Introduction. I: K. F. Olwig & K. Hastrup (red.): Siting Culture. The shifting anthropological object. London: Routledge, pp. 1-14.

Jackson, Michael. 1995. At Home in the World. Durham & London: Duke University Press.

Kearney, Michael. 1995. The Local and the Global: The Anthropology of Globalization and Transnationalism. Annual Review of Anthropology 24: 547-565.

King, Anthony. 1990. World-city formation: An overview of recent research. I: A.D. King: Global Cities. London: Routledge, pp. 12-32.

Koehn, Nancy. 2001. Howard Schultz and Starbucks Coffee Company. I: N. Koehn: Brand new: how entrepreneurs earned consumers' trust from Wedgwood to Dell. Boston: Harvard Business School Press, pp. 203-256.

Lau Chi Kuen. 1997. Hong Kong's Colonial Legacy. A Hong Kong Chinese's View of the British Heritage. Hong Kong: The Chinese University Press.

Lee, Paul S. N. 2000. Hong Kong Television: An Anchor for Local Identity. I: D. French & M. Richards (red.): Television in Contemporary Asia. New Delhi, Thousand Oaks, London: SAGE Publications, pp. 363-383.

Levitt, Theodore. 1983. The Globalization of Markets. Harvard Business Review (May-June): 92-102.

Liep, John. 1999. Markedet i vores hoveder. Tidsskriftet Antropologi 40: 59-67.

Liep, John & Karen Fog Olwig. 1994. Kulturel Kompleksitet. I: J. Liep & K. F. Olwig (red.): Komplekse liv. Kulturel mangfoldighed i Danmark. København: Akademisk Forlag, pp. 7-21.

Lui Tai-lok. 2001. The Malling of Hong Kong. I: G. Mathews & T. L. Lui (red.): Consuming Hong Kong. Hong Kong, China: Hong Kong University Press, pp. 23-45.

Lui Tai-lok. 1997. The Hong Kong New Middle Class on the Eve of 1997. I: J. Y. S. Cheng (red.): The Other Hong Kong Report. Hong Kong: The Chinese University Press, pp. 207-225.

Ma, Eric Kit-wai. 2001. The Hierarchy of Drinks: Alcohol and Social Class in Hong Kong. I: G. Mathews & T. L. Lui (red.): Consuming Hong Kong. Hong Kong, China: Hong Kong University Press, pp. 117-139.

Malinowski, Bronislaw. 1984 [1922]. Argonauts of the Western Pacific. London: Routledge.

Marx, Karl. 1961. Estranged Labour. I: K. Marx: Economic and Philosophic Manuscripts of 1844. Moscow: Foreign Languages Publishing House, pp. 67-83.

Mathews, Gordon. 2001. Cultural Identity and Consumption in Post-Colonial Hong Kong. I: G. Mathews & T. Lui (red.): Consuming Hong Kong. Hong Kong, China: Hong Kong University Press, pp. 287-317.

Mathews, Gordon. 2000. Global Culture/Individual Identity: Searching for home in the cultural supermarket. London & New York: Routledge.

Mathews, Gordon. 1998. The Contemporary Meanings of Culture: On Why Hong Kong May Be the Most Exciting Place in the World in Which to Do Anthropological Research. I: S. C. H. Cheung (red.): On the South China Track. Perspectives on Anthropological Research and Teaching. Hong Kong: The Chinese University of Hong Kong, pp. 111-127.

Mathews, Gordon. 1996. Names and Identities in the Hong Kong Cultural Supermarket. Dialectical Anthropology 21:3-4: 339-419.

Mathews, Gordon & Tai-lok Lui. 2001. Introduction. I: G. Mathews & T. L. Lui (red.): Consuming Hong Kong. Hong Kong, China: Hong Kong University Press, pp. 1-21.

Mauss, Marcel. 1966. The Gift. Forms and Functions of Exchange in Archaic Societies. London: Cohen & West Ltd.

McDonald, Maryon. 1993. The Construction of Difference: An Anthropological Approach to Stereotypes. I: S. MacDonald (red.): Inside European Identities: Ethnography in Western Europe. Providence: Berg, pp. 219-236.

Messerschmidt, Donald A. 1981. On anthropology "at home". I: D. A. Messerschmidt (red.): Anthropologists at home in North America. Methods and issues in the study of one's own society. Cambridge: Cambridge University Press, pp. 3-14.

Miller, Daniel. 1998. Conclusion: A Theory of Virtualism. I: J. G. Carrier & D. Millar (red.): Virtualism. A New Political Economy. Oxford & New York: Berg, pp. 187-215.

Miller, Daniel. 1995a. Consumption Studies as the Transformation of Anthropology. I: D. Miller (red.): Acknowledging Consumption. A Review of New Studies. London and New York: Routledge, pp. 264-295.

Miller, Daniel. 1995b. Introduction: Anthropology, modernity and consumption. I: D. Miller (red.): Worlds Apart. Modernity through the prism of the local. London & New York: Routledge, pp. 1-22.

Miller, Daniel. 1994. Modernity. An Ethnographic Approach. Dualism and Mass Consumption in Trinidad. Oxford: Berg Publishers.

Miller, Daniel. 1992. The Young and the Restless in Trinidad: A case of the local and the global in mass consumption. I: R. Silberstone & E. Hirsch (red.): Consuming Technology. London: Routledge, pp. 163-182.

Miller, Daniel. 1987. Material Culture and Mass Consumption. Oxford: Basil Blackwell Ltd.

Mintz, Sidney. 2002. Foreword: Food for Thought. I: D. Y. H. Wu & S. C. H. Cheung (red.): The Globalization of Chinese Food. Honolulu: University of Hawai'i Press, pp. xii-xx.

Ng Lun Ngai-ha. 1989. History. I: T. L. Tsim & B. H. K. Luk (red.): The Other Hong Kong Report. Hong Kong: The Chinese University Press, pp. 381-395.

Nielsen, Kasper Tang. 2002. Kaffe eller te - Starbucks Coffee eller yumcha. Identitet, konsumption og globalisering mellem opfattelser af 'det vestlige' og 'det kinesiske' blandt Hong Kongs yngre universitetsuddannede. Københavns Universitet: Institut for Antropologi. Upubliceret feltrapport.

Okely, Judith. 1994. Vicarious and sensory knowledge of chronology and change: Ageing in rural France. I: K. Hastrup & P. Hervik (red.): Social Experience and Anthropological Knowledge. London: Routledge, pp. 45-64.

Olwig, Karen Fog. 1993. Global Culture, Island Identity. Continuity and change in the Afro-Caribbean community of Nevis. Chur, Switzerland: Harwood Academic Publishers.

Pendergrast, Mark. 1999. The Starbucks Experience. I: M. Pendergrast: Uncommon Grounds: The History of Coffee and How It Transformed Our World. Basic Books, pp. 367-388.

Rapport, Nigel. 1997. Individual Narratives. 'Writing' as a mode of thought which gives meaning to experience. I: N. Rapport: The Transcendent Individual: Towards a Literary and Liberal Anthropology. London: Routledge, pp. 43-63.

Rapport, Nigel & Andrew Dawson. 1998. The Topic and the Book. I: N. Rapport & A. Dawson (red.): Migrants of Identity: Perceptions of Home in a World of Movement. Oxford: Berg, pp. 3-17.

Robertson, Roland. 1995. Glocalization: time-space and homogeneity-heterogeneity. I: M. Featherstone, S. Lash & R. Robertson (red.): Global Modernities. London: Sage, pp. 25-44.

Rooney, Nuala. 2001. Making House into Home: Interior Design in Hong Kong Public Housing. I: G. Mathews & T. L. Lui (red.): Consuming Hong Kong. Hong Kong, China: Hong Kong University Press, pp. 47-79.

Sanjek, Roger. 1996. Urban Anthropology. I: A. Barnard & J. Spencer (red.): Encyclopedia of Social and Cultural Anthropology. London & New York: Routledge, pp. 555-558.

Salamon, Karen Lisa Goldschmidt. 1996. Du bliver som Du spiser - måltidet som jødisk identitetsfaktor og sakralt rum. Kritisk forum for praktisk teologi 65: 29-44.

Simmel, Georg. 1998 [1910]. Måltidets sociologi. I: G. Simmel: Hvordan er samfundet muligt? Udvalgte sociologiske skrifter. København: Gyldendal, pp. 135-143.

Tam, Suimi Maria. 2001. Lost, and Found?: Reconstructing Hong Kong Identity in the Idiosyncrasy and Syncretism of Yumcha. I: D. Y. H. Wu & Tan C. B. (red.): Changing Chinese Foodways in Asia. Hong Kong: The Chinese University Press, pp. 49-69.

Tam, Suimi Maria. 1997a. Eating Metropolitaneity: Hong Kong Identity in yumcha. The Australian Journal of Anthropology 8(3): 291-306.

Tam, Suimi Maria. 1997b. Globalizing Local Identity: Hong Kong Style Yumcha in Australia. The 5^th Symposium on Chinese Dietary Culture. The Chinese University of Hong Kong.

Taussig, Michael. 1993. Mimesis and Alterity. A Particular History of the Senses. New York & London: Routledge.

Tay Han Nee. 2002. Starbucks sees room for more growth in Hong Kong. Reuters, 1. februar.

Turner, Matthew. ms. Early Aspirations to Cosmopolitan Consumerism in Hong Kong. I: L. Skov (red.): Consumer Culture in East Asia. Københavns Universitet: Kompendium ved Institut for Antropologi.

Veblen, Thorstein. 1970. Dress as an Expression of the Pecuniary Culture. I: T. Veblen: The Theory of the Leisure Class. London: Unwin Books, pp. 118-131.

Ward, Barbara E. 1985. A Small Factory in Hong Kong: Some Aspects of Its Internal Organization. I: B. E. Ward: Through Other Eyes. An Anthropologist's View of Hong Kong. Hong Kong: The Chinese University Press, pp. 139-169.

Warde, Alan. 1997. Consumption, Food & Taste. Culinary Antinomies and Commodity Culture. London, Thousand Oaks, New Delhi: SAGE Publications.

Watson, James L. 1997. McDonald's in Hong Kong: Consumerism, Dietary Change, and the Rise of a Children's Culture. I: J. L. Watson (red.): Golden Arches East. McDonald's in East Asia. Stanford, California: Stanford University Press, pp. 1-38.

Wilk, Richard. 1995. Learning to be local in Belize: global systems of common difference. I: D. Miller (red.): Worlds Apart. Modernity through the prism of the local. London & New York: Routledge, pp. 110-133.

Wilk, Richard. 1994. Consumer Goods as Dialogue about Development: Colonial Time and Television Time in Belize. I: J. Friedman (red.): Consumption and Identity. The Netherlands: Harwood Academic Publishers, pp. 97-118.

Wolff, Bente. 2001. Money is not for Buying Food, Money is for Buying Things. Modernity and Consumption the Mekeo way. Folk 43: 9-39.

Wolff, Bente. 1999. Extending the Self. Otherness in Cosmology and Consumption in a Nias Tourism Area. Danmarks Nationalmuseum, Etnografisk Samling og Københavns Universitet, Institut for Antropologi: Ph.d.-rækken.

Wu, David Y. H. 2001. Chinese Cafe in Hong Kong. I: D. Y. H. Wu & Tan C. B. (red.): Changing Chinese Foodways in Asia. Hong Kong: The Chinese University Press, pp. 71-80.

Wu, David Y. H. & Sidney C. H. Cheung. 2002. Introduction: The Globalization of Chinese Food and Cuisine. Markers and Breakers of Cultural Barriers. I: D. Y. H. Wu & S. C. H. Cheung (red.): The Globalization of Chinese Food. Honolulu: University of Hawai'i Press, pp. 1-18.

Wu, David Y. H. & Tan Chee-beng. 2001. Introduction. I: D. Y. H. Wu & Tan C. B. (red.): Changing Chinese Foodways in Asia. Hong Kong: The Chinese University Press, pp. 1-15.

Yan Yunxiang. 1997. McDonald's in Beijing: The Localization of Americana. I: J. L. Watson (red.): Golden Arches East: McDonald's in East Asia. California: Stanford University Press, pp. 39-76.

Yeung, Linda. 2000. Consuming Designer Fashion in Hong Kong. The Hong Kong Anthropologist 13: 34-41.

Noter

1. Læsevejledning: Enkelte citationstegn ('…') betegner mine kategoriseringer, mens dobbelte citationstegn ("…") enten angiver begreber og citater fra anden litteratur eller empiriske udtryk og udsagn fra informanter.

2. Ardener illustrerer denne pointe med et eksempel fra Ibo folket i det sydøstlige Nigeria, hvor kategorien "aka", der ofte oversættes som hånd, betegner området fra skulderen ned til fingerspidserne. Da Ibo folk involverer den nedre del af aka i flere socialt betydningsfulde aktiviteter end den øvre del, fremhæver Ardener, at førstnævnte del er mere karakteristisk som aka og derfor udgør kategoriens tæthedspunkt. Den semantiske tæthed relaterer således til hyppigheden af menneskers erfaringer, hvormed Ardener knytter sproglige kategorier til et statistisk element, der ikke finder udtryk i sproget (Ardener 1989:169-170). Kategoriers semantiske tæthed harmonerer på denne vis med Eleanor Roschs "prototype"-begreb, der betegner, at enhver kategori indeholder et tyngdepunkt af det mest typiske indhold, som kategorien rummer - spurve er f.eks. mere repræsentative for kategorien 'fugle' end strudse (Hastrup 1995:30).

3. 'Materielle produkter' markerer i denne sammenhæng ikke alene fysiske objekter som eksempelvis tøj, mad og biler, men ligeledes information, billeder og idéer såsom tv-programmer, musik, reklamer etc. (jf. Mathews & Lui 2001:1).

4. Ikke kun økonomiske strukturer, men også andre begrænsende forhold for menneskers konsumptionsfrihed understreger konsumptionstilgangens relevans for en analyse, der hverken søger at negligere struktur eller agens - det være sig forhold af f.eks. religiøs karakter (muslimer spiser eksempelvis ikke svinekød) eller kulturel karakter (de fleste danskere fortærer i modsætning til mange kinesere f.eks. ikke hundekød). Men ligesom de økonomiske strukturer inkluderer disse forhold imidlertid en vis portion handlingsfrihed inden for begrænsningerne (såvel muslimer som danskere kan spise både oksekød, kylling, fisk og kalkun - eller endda vælge slet ikke at spise kød).

5. Identitetsbegrebets betydning og dets relation til konsumptionsbegrebet såvel som afhandlingens øvrige centrale begreber uddybes i det følgende kapitel, der mere detaljeret introducerer afhandlingens regionale og tematiske ramme.

6. I Kina eksisterer flere regionale køkkener, hvor køkkenet i det sydlige Kina og dermed i Hong Kong tilhører det kantonesiske.

7. Wolff gør med denne pointe op med de studier (f.eks. Appadurai 1986), der argumenterer for et fokus på selve objektet i en slags "following the things-in-motion" tilgang til studiet af materielle produkters transnationale bevægelser. Hvor denne tilgang er anvendelig til undersøgelse af eksempelvis regionale handelssystemer, forklarer en opmærksomhed på objekters bevægelser mellem kontekster ikke objekternes betydning inden for konteksterne, hvorfor konteksten frem for objektet er i centrum i de følgende kapitler (Wolff 2001:10-12).

8. Læsevejledning: Kinesiske termer er i afhandlingen omskrevet til romansk skriftsprog med brug af oversættelsessystemet yale romanisering for kantonesisk (jf. Choy 1981).

9. Arbejdsløsheden i Hong Kong er for tiden større end nogensinde, hvorfor flere yngre universitetsuddannede har været nødsaget til at tage jobs med anden og mindre uddannelsesmæssig krævende karakter, end deres erhvervede uddannelse berettiger dem til - f.eks. job som stewardesse.

10. Denne problemstilling udgør den anden side af den efterhånden tyndslidte diskussion om fordele og ulemper ved feltarbejde hjemme, hvor flere antropologer har sat lighedstegn mellem begreberne 'hjemme' og 'eget samfund' (se f.eks. Messerschmidt 1981:3, Aguilar 1981:15). Som illustreret ovenstående er et feltarbejde i et fremmed samfund ikke nødvendigvis et feltarbejde 'ude', men kan ligeså vel som et feltarbejde i eget samfund være et feltarbejde hjemme i den forståelse, at det betydningsrum, som antropologen studerer, er det samme som det, han eller hun selv tilhører. Principielt er problemstillingen dog meningsløs, da feltarbejderens udgangspunkt altid må være en position som radikal anden, hvad end han eller hun er hjemme, ude, i eget samfund, i fremmed samfund etc.

11. Kun ved en enkelt lejlighed lykkedes det mig at deltageobservere til en middag i det hjemlige rum hos en informants forældre, idet diverse familiesammenkomster og almindeligt socialt samvær i Hong Kong sædvanligvis foregår uden for hjemmet - ofte i restauranter - grundet folks små boliger. Mine indsamlede data besidder derfor den svaghed, at de ikke inkluderer megen praktiseret, tavs og kropsliggjort viden om informanternes konsumption af mad og drikke i det hjemlige rum, hvorfor denne afhandlings fokus på mad og drikke primært angår informanternes konsumption uden for hjemmet. Imidlertid fortærer adskillige mennesker i Hong Kong i almindelighed og måske min informantgruppe i særdeleshed næsten alle deres måltider uden for hjemmet, hvilket i en vis forstand opløser hele forestillingen om konsumption af mad og drikke i det offentlige rum som en mere fornøjelig og dermed anderledes praksis i relation til konsumptionen i det hjemlige rum (mere herom i kapitel 1).

12. Med til denne sproglige problematik hører, at næsten alle Hong Kongs plakater, skilte, menukort, prislister og anden tekst er både kinesisk- og engelsksproget. Termen 'kinesisk' i relation til sprog refererer desuden i denne afhandling til kantonesisk - det sydlige Kinas talesprog - der trods fælles skriftsprog med mandarin - Kinas officielle sprog - adskiller sig radikalt herfra i udtale. For yderligere eksemplificeringer og uddybning af de ovenstående metodologiske refleksioner henviser jeg i øvrigt til min feltrapport, der mere detaljeret diskuterer feltarbejdets metodiske forløb (Nielsen 2002).

14. I perioden fra den engelske erobring frem til 1941 steg befolkningstallet fra cirka 5000 til 1.6 millioner, men med den japanske besættelse af Hong Kong under anden verdenskrig faldt tallet til 600.000, da mange mennesker døde eller flygtede tilbage til Kina. Efter Japans overgivelse i 1945 strømmede kinesere igen til Hong Kong i en hidtil uset mængde, og allerede omkring 1947 nåede befolkningstallet de omtalte 1.8 millioner (Ng 1989:391-392).

15. Det er værd at bemærke, at intensiveringen af de globale strømme ikke nødvendigvis forstærker deres indflydelse på menneskers forestillinger om fjerne steder. Som Kirsten Hastrup skriver, havde beretningerne og billederne fra de store opdagelsesekspeditioner på trods af deres langsommere bevægelse end nutidens e-mails og fjernsynsreportager måske så meget desto større indflydelse på forestillingerne grundet deres langsommelighed (Hastrup 1999:230).

16. Denne pointes hensigt er ikke at bekræfte den britiske udenrigsminister Lord Palmersons berømte skildring af Hong Kong i 1841 som "a barren Island with hardly a House upon it", som nogle historikere afkræfter som en typisk kolonial beskrivelse, der giver indtryk af, at den britiske kolonimagt står bag al udvikling i Hong Kong (Chan 1993). Mange mennesker levede utvivlsomt i og omkring regionen Hong Kong før den britiske kolonisering, hvorfor ovenstående pointe blot betoner, at byen Hong Kong og dens udvikling til international metropol beror på globaliseringsprocesser.

17. Min betegnelse af Hong Kong som 'global metropol' henviser derfor ikke til de talrige studier, der har såkaldte "globale storbyer" eller "verdensbyer" som analytisk objekt, og som i stor udstrækning diskuterer disse byers særskilte kendetegn (se f.eks. King 1990). Betegnelsen søger blot i et enkelt udtryk at indfange pointen om Hong Kongs opståen i processer af globalisering såvel som byens produktion og konsumption af globale fænomener.

18. Wards studie udgjorde et af de få antropologiske studier, der på denne tid ikke fandt sted i en landsby i De Nye Territorier, men derimod rettede opmærksomheden mod Hong Kongs industrialisering.

19. Formationen "et land, to systemer" betegner det forhold, at Hong Kong og Kinas forskellige samfundssystemer skal sameksistere i endnu 50 år efter overdragelsen, hvorfor Hong Kong netop besidder prædikatet "Special Administrative Region of China".

20. Flere af Hong Kongs politikere opfordrer Hong Kongs befolkning til at antage en national kinesisk identitetsfølelse og fralægge sig eventuelle tanker om identitetsmæssig forskellighed fra hovedlandets kinesere. Bl.a. har det lydt fra Hong Kongs Chief Executive Tung Chee Hwa: "As we face the historic change of being reunified with China, for every individual there is a gradual process of getting to know Chinese history and culture so as to achieve a sense of belonging" (citeret i Mathews 2001).

21. Læsevejledning: Termen 'Hong Kong folk' repræsenterer i afhandlingen en overordnet betegnelse for Hong Kongs heterogene befolkning uden at besidde nogen specifik identitetsmæssig betydning, mens benævnelsen 'hongkongesisk' derimod angiver den ovenfor beskrevne Hong Kong identitetsfølelse.

22. Karl Marx, Georg Simmel, Max Weber og Thorstein Veblen havde dog allerede omkring århundredeskiftet i forskellige studier påpeget konsumptionens sociale og kulturelle betydning (Bocock 1993), men ikke desto mindre var det først med studierne af Bourdieu og Douglas & Isherwood, at konsumption for alvor blev etableret som antropologisk forskningsområde.

23. Mere detaljeret ophæver habitus objektivisme-subjektivisme dikotomien, idet habitus på en gang er både struktur og agens. Disse hænger uløseligt sammen, da habitus' inkorporerede system af dispositioner (opfattelses- og vurderingskategorier samt principper for klassifikation og handling) er et produkt af individers praksis og opfattelse af omverdenen, samtidig med at de er en forudsætning for denne praksis og verdensopfattelse. Og omvendt er individers praksis og omverdensopfattelse ligeledes et produkt af strukturen, samtidig med at de er en forudsætning for denne struktur og kan ændre den (Høiris 1993:46, Bourdieu 1994:54-55).

24. Guangzhou (Kanton) udgør den centrale storby i det sydlige Kinas Guangdong provins og ligger cirka 2-3 timers rejse nord for Hong Kong.

25. Informanterne er i afhandlingen anonymiseret med opdigtede navne på engelsk, eftersom informanterne overfor mig altid brugte deres engelske fornavne. Størsteparten af Hong Kongs yngre befolkning besidder både engelske og kinesiske navne, som de anvender afhængigt af konteksten. Mere opmærksomhed rettes mod denne skiftende brug af forskellige navne i kapitel 3.

26. Flere andre begreber - om end knap så vigtige som varm-kold distinktionen - indgår i Hong Kong folks vurdering og forståelse af mad og drikke. Særligt madens friskhed, en våd-tør distinktion og diverse andre traditionelle forestillinger om madens medicinske værdi har fortsat betydning for nogle Hong Kong folks konsumption af mad og drikke (Anderson 1988:113-114+187-198).

27. Ordet 'spiseformer' repræsenterer en oversættelse af termen "foodways", som Wu & Tan bruger som udtryk for "… a way of life that involves food, food habits, and food consumption" (Wu & Tan 2001:1).

28. Selv om Wardes pointer om mad og drikkes karakteristika som materielle produkter hovedsageligt relaterer til konsumptionen i det hjemlige og private rum, er pointerne tilsvarende relevante for konsumptionen af mad og drikke uden for hjemmet i det offentlige rum - særligt fordi idéen 'at spise ude' jf. ovenstående ikke besidder nogen særlig betydning for store dele af Hong Kongs befolkning.

29. Det må bemærkes, at ovennævnte beskrivelse af yumcha omhandler de mere eksklusive tehuse. I tehusene for arbejderklassen solgte man betydelig større dim sum og serverede desuden ris og nudler (ibid.).

30. En sproglig forandring afspejler denne udvikling, da den tidligere brug af termen "gwongsik yumcha", der oversættes "Guangzhou yumcha-stilen", i daglig tale er blevet erstattet af termen "gongsik yumcha" med betydningen "Hong Kong yumcha-stilen" (Tam 2001:55).

31. Schultz havde forinden forsøgt at overbevise ejerne af Starbucks Coffee om potentialet i åbningen af kaffebarer, men nåede aldrig længere end åbningen af en test kaffebar, som trods succes ikke tiltalte ejerne (Pendergrast 1999:368).

32. Det er en del af Starbucks Coffee's globale forretningsstrategi at etablere et samarbejde med en stærk lokal partner, der dels har stor lokal viden, dels besidder de samme principper og værdier som Starbucks Coffee (Tay 2002, http://www.starbucks.com/aboutus/international.asp). Maxim's Caterer Ltd. er i Hong Kong blandt de absolut førende virksomheder inden for mad og drikke industrien og bestyrer adskillige restauranter, fastfood kæder samt butikker med brød og kager.

33. Pacific Coffee var med åbningen af deres første kaffebar i 1992 blandt de få kaffebarer, der eksisterede i Hong Kong før Starbucks Coffee. I dag besidder kæden mere end 30 kaffebarer i byen.

34. Ligeledes var det en del af ekspansionsstrategien i USA, at kaffebarerne skulle være meget synlige, ligge i befolkningstætte områder i nærheden af folks shoppingaktiviteter, arbejdssted og anvendte forlystelsessteder som eksempelvis biografer. Desuden indbefattede strategien en åbning af flere kaffebarer i samme område - en såkaldt "store clustering" - med henblik på at øge forbrugernes opmærksomhed på kaffebarerne (Koehn 2001:244-246). I forhold til de 22 kaffebarer i det centrale Hong Kong synes denne strategi også anvendt her og i særdeleshed i Central, hvor i alt 12 Starbucks kaffebarer er lokaliseret.

35. Under mit feltarbejde var værdien af Hong Kong Dollaren stort set lig værdien af den danske krone.

37. Det må bemærkes, at salget af dim sum ikke er monopoliseret af restauranterne. Både fastfood restauranter, universitetskantiner, karaoke barer, supermarkeder og andre steder sælger dim sum i et mindre udvalg som enten en del af et måltid, en snack eller til opvarmning i mikroovnen hjemme. Dim sum indgår således i Hong Kong folks daglige konsumption af mad, om end spisningen af dim sum i universitetskantinen, på 7-Eleven eller hjemme ifølge informanterne ikke kvalificerer til yumcha, men snarere udgør almindelig spisning (se også Tam 2001:57). Den særlige kontekst og de sociale betydninger, som her og i det følgende skitseres, er bestemmende for, at informanterne betragter konsumptionen som yumcha.

38. Det er i merkantillitteraturen alment anerkendt, at Starbucks Coffee i sine markeder uden for USA - og særligt i Asien - har sin primære målgruppe fra middel- til overklassen (se f.eks. Koehn 2001:205, Siam Future 2000)

39. Et andet og lidt anderledes aspekt illustrerer ydermere Starbucks Coffee's marketingstrategiske forventning om at tiltrække velstående og sofistikerede forbrugere. Supplerende tilbehør som mælk, sukker, fløde, koldt vand, sugerør, servietter m.m. står på kaffebarerne til fri afbenyttelse, og som enhver anden selvbetjening beror denne på tillid til forbrugerne om ikke at udnytte systemet urimeligt - en tillid som bl.a. er blevet misbrugt på Hong Kongs McDonald's. Af denne årsag og i modstrid med deres standardprocedurer uddeler personalet her servietterne til kunderne, og James L. Watson beskriver, hvordan universitetsstuderende forarget beretter om ældre mennesker, der på McDonald's - før servietterne blev ladt i personalets varetægt - fyldte lommerne med servietter og dermed misbrugte selvbetjeningen. For de unge minder dette om Hong Kong i 1960'erne og 70'erne, hvor ingen betragtede byen som hjem og behandlede den derefter (Watson 1997:95-97). Den frie afbenyttelse af servietter på Starbucks Coffee markerer således ledelsens forventning om at tiltrække sofistikerede og finansielt sikre kunder, der har respekt for offentlige faciliteter.

40. Under feltarbejdet deltog jeg i et sådant seminar med undertitlen "Join our Coffee Masters and get to appreciate a perfect cup of coffee", hvor to Coffee Masters fortalte 25 kunder på Starbucks Coffee i Shatin om de ideelle forhold for både produktionen og konsumptionen af den perfekte kaffe.

41. McDonald's åbnede sin første restaurant i Hong Kong i 1975 og betjener i dag mere end 500.000 mennesker dagligt i sine 158 restauranter over hele Hong Kong (http://www.mcdonalds.com.hk/indexe.htm).

42. For de fleste konsumptionspraksisser i markedssamfund som Hong Kong indtager reklamer sædvanligvis en væsentlig betydning, men eftersom Starbucks Coffee grundet sit kendte navn og fokus på mund-til-mund kommunikation næsten ikke producerer reklamer (Byczkowski & McCarthy 1995:25), og eftersom ingen informanter omtalte reklamer i forbindelse med yumcha, udgør de imidlertid ikke en betydningsfuld del af materialiteten.

43. Observationerne blev foretaget over flere dage på forskelligt lokaliserede Starbucks kaffebarer på forskellige tidspunkter på dagen. I relation til kønsfordelingen og voksne kontra børn, der i specifikke tal viste 49% mænd, 51% kvinder, 94% voksne og 6% børn/unge, fandt jeg ingen nævneværdige forskelle mellem kaffebarernes beliggenheder. Dog besidder tallene den usikkerhed, at observationerne kun er baseret på min subjektive vurdering, hvorfor skellet mellem voksen og barn/ung (under eller over 18 år) i visse tilfælde var vanskeligt.

44. I relation til Starbucks Coffee er det i øvrigt bemærkelsesværdigt, at udlændinge stort set er fraværende på yumcha restauranter.

45. Blandt flere hundrede kunder observerede jeg kun en enkelt ældre kvinde, der spiste alene.

46. Ifølge en af Coffee Masterne på Starbucks Coffee er Caffé Mocha kaffebarernes mest populære kaffedrik, da tilsætningen af chokolade forlener kaffen med en sød smag. Derimod drikker kun fåtallige Hong Kong folk Starbucks Coffee's rene sorte kaffe.

47. Jeg oversætter informanternes brug af udtrykket "gathering place" til møderum frem for mødested, da udtrykket betegner en social praksis, der i 'de certeau'sk' forstand forvandler stedet til et rum.

48. Ifølge en international undersøgelse fra 1994 udgør Hong Kong verdens mest stressende sted at arbejde, og en anden opgørelse fra samme år viser en gennemsnitsarbejdstid blandt Hong Kong folk på 2375 timer om året, dvs. mere end 9 timer og 30 minutter om dagen (jf. Watson 1997:82).

49. Dette skyldes selvsagt også yumcha restauranternes runde borde med plads til selv denne størrelse selskaber ved de største borde.

50. I turistede områder af Hong Kong er brugen af engelsk selvsagt mere udbredt i restauranterne, men beskrivelsen gælder ikke-turistede restauranter, hvor langt de fleste Hong Kong folk praktiserer yumcha.

51. Navnet Starbucks Coffee refererer egentlig til styrmanden Starbuck på hvalfangerskibet Pequod i Herman Melvilles Moby Dick og blev oprindeligt antaget som navn grundet dets forbindelse til eventyr (Koehn 2001:204).

52. Omkring 20 år tidligere anvendte McDonald's samme strategi med succes, mens ledelsen af Kentucky Fried Chicken valgte et kinesisk navn med betydningen "Hjembyens Kylling", hvilket medførte mange negative reaktioner fra forbrugerne. Efter store opstartsvanskeligheder blev "Hjembyens Kylling" ændret til et navn uden indholdsmæssig betydning, og Kentucky Fried Chicken blev hurtigt en af Hong Kongs førende fastfoodkæder (Watson 1997:83).

53. Hertil kommer i øvrigt, at begge praksissers delvise selvbetjening - såsom informanternes køb af produkter ved en disk på Starbucks Coffee og deres valg af dim sum fra vogne - desuden afviger fra forestillingerne om tilfredsstillende måltider uden for hjemmet, idet informanterne vanligvis forbinder disse med en tjeners servering af de bestilte produkter (Tam 2001:54-55).

54. Kategoriernes interne variationer, som vedrørende den kinesiske kategori eksempelvis omhandler de forskellige regionale varianter såsom Sichuan, Shanghai, Beijing og Guangdongs køkken, ændrer ikke på informanternes opfattelse af disse køkkener som overordnet kinesiske.

55. Da relevansen af en nærmere undersøgelse af informanternes opfattelser af det vestlige og det kinesiske først er kommet mig på sinde efter feltarbejdets afslutning, fremstår mine data herom ikke så detaljerede, hvorfor Mathews' studie af denne årsag konstituerer en essentiel supplerende ressource for analysen. Den følgende redegørelse indeholder imidlertid ikke alle mine og Mathews' informanters opfattelser af det kinesiske og det vestlige, men kun de for analysen relevante betydninger.

56. Nyere biologisk forskning har desuden bevist så stor genetisk diversitet blandt kinesere, at idéen om en kinesisk race mere er en kulturel definition end et genetisk faktum (Mathews 2001:294).

57. Uenigheden blandt Hong Kong folk om betydningen af det kinesiske blev eksempelvis manifesteret i en række læserbreve i avisen South China Morning Post under verdensmesterskaberne i fodbold. Hvor nogle læsere mente, at Hong Kong folks megen råben foran tv-skærmene under fodboldkampene omhandlede almindelig begejstring og engagement for selve fodboldspillet, argumenterede andre imidlertid for, at dette illustrerede høj snak eller råben som elementer af kinesisk kultur.

58. Det må bemærkes, at Evelyn med årstallet 1997 ikke henviser til Hong Kongs overdragelse til Kina, men derimod til metropolens økonomiske krise, som indtraf samme år grundet kursfaldet i den thailandske valuta.

59. Kritikken af antropologiens regionalisme - dvs. tilbøjeligheden til at tilskrive visse regioner bestemte kvaliteter - udgjorde på denne baggrund ligeledes en kritik af antropologernes mentale geografier eller etniske stereotyper, idet flere studier blot fremstillede f.eks. den indiske kultur som udtryk for en hierarkisk kastestruktur og middelhavsområdet som manifestation af et ære-skam kompleks (Hastrup 1999:223-224, Gupta & Ferguson 1997:9).

60. Da jeg tillægger disse termer samme indholdsmæssige betydning som betegnelser for informanternes opfattelser af det vestlige og det kinesiske, anvender jeg for klarhedens skyld kun termen 'etniske stereotyper' og ikke ligeledes 'mental geografi' i den resterende del af kapitlet.

61. I sin omtale af Hong Kong folks navne opremser Mathews adskillige særegne navne blandt Hong Kongs yngre universitetsuddannede - f.eks. Cyrus, Jocasta, Wellington, Almond, Apple, Myth, Plato, Pillow, Money etc. Som Mathews endvidere bemærker, vælger nogle Hong Kong folk imidlertid japansk lydende navne - eksempelvis Suki og Saya - men eftersom disse er fåtallige blandt Hong Kong folk og ligeledes blandt mine informanter, omhandler ovenstående udelukkende de engelske navne (Mathews 2000:146, 1996:403).

62. Mathews beretter desuden om sine informanter Kelly og Hoffmann, der valgte deres navne grundet en beundring for hhv. skuespilleren Grace Kelly og Offenbachs opera "Tales of Hoffmann" (Mathews 1996:403).

63. De personer, som ikke besidder et vestligt navn, anvender som oftest begrundelsen, at de blot ikke kunne finde et pænt og passende navn.

64. McDonald anvender bl.a. de i introduktionen omtalte pointer fra Ardeners studie af Ibo folkets anvendelse af termen "aka" som betegnelse for området fra skulderen ned til fingerspidserne som eksempel på en kategorisk uoverensstemmelse i relation til den engelske brug af termerne "hand" og "arm" (McDonald 1993:222-223).

65. En yderligere konsekvens af det dialektiske forhold mellem konsumptionspraksisserne og informanternes etniske stereotyper er endvidere, at såvel som en forståelse for førstnævnte kan opnås via indblik i sidstnævnte, kan indsigt i sidstnævnte erhverves gennem fokus på førstnævnte. Informanternes konsumption på Starbucks Coffee og til yumcha konstituerer således et vindue til betydningerne af det vestlige og det kinesiske. At informanterne ikke selv omtaler f.eks. stilhed og smil som dele af det vestlige samt larm og fravær af smil som komponenter af det kinesiske, betyder eksempelvis ikke, at disse elementer ikke indgår i deres etniske stereotyper. Stilheden og personalets smil på Starbucks Coffee versus larmen og fraværet af smil til yumcha bevidner netop disse elementer som dele af hhv. det vestlige og det kinesiske. En opmærksomhed på vestlige og kinesiske konsumptionspraksisser giver således indblik i indholdet af de etniske stereotyper.

66. Jf. foregående kapitels redegørelse for informanternes høje uddannelsesniveau, internationale orientering og gode engelskevner i kraft af deres opvækst og uddannelse i Hong Kong under britisk styre og uddannelsessystem modsat forældrenes status som ufaglærte kinesiske migranter.

67. Min karakteristik af informanterne og deres forældre i relation til sociale klasser er motiveret af dels informanternes egne beskrivelser af sig selv og forældrene som medlemmer af hhv. middelklassen og lavere sociale klasser, dels af Lui Tai-loks definition af Hong Kongs middelklasse som "… those professional, administrative, and managerial employees working in various sectors of the Hong Kong economy" (Lui 1997:212). Lui bemærker, at 88% af middelklassens medlemmer stammer fra lavere sociale klasser og hovedsageligt har opnået deres nye sociale status på baggrund af en universitetsuddannelse (ibid. 212-213), hvilket harmonerer med mine informanters sociale opstigen. At kun få af informanterne har forældre fra højere sociale klasser beror i øvrigt på min primære kontakt til informanter fra universiteter i Hong Kong, hvor børn af økonomisk velstående forældre sjældent er under uddannelse, fordi de vanligvis rejser til engelske eller amerikanske universiteter.

Since we are brought up in Hong Kong, the friends, the relatives, all talk about money. Even though I grew up in a kind of family spirit, when you grow up you have to strive for higher education because you have to earn a good salary. You have to buy a property, you have to buy a car, and you have to give birth to a baby. All this you can do only because you have the good money. […] And therefore a lot of people choose the business as their major. And they are proud of being related to the business department in the university, because it will be the road for them to be the managers and then you can earn a good deal of money out of that.

69. I modsætning til mange andre regioner eksisterer ingen dominerende anti-vestlig eller anti-amerikansk diskurs i Hong Kong. Watson pointerer eksempelvis, at Hong Kongs McDonald's ikke har været mål for protester og demonstrationer i samme grad som f.eks. McDonald's i Mexico, England og Frankrig (Watson 1997:99).

70. Med et tilsvarende argument betoner Sidney Cheung ligeledes, at festmåltidet puhn choi's stigende popularitet i 1990'erne afspejler Hong Kong folks søgen efter et kulturelt tilhørsforhold i en tid med sociale og politiske ændringer. Måltidet puhn choi stammer oprindeligt fra den etniske gruppe "punti", der betegner en del af den indfødte befolkning i Hong Kongs Nye Territorier. Praksissen omkring puhn choi, der består i kun én ret med alle ingredienser samlet i en skål, som alle omkring bordet spiser fra, besidder således en historie, der går længere tilbage end det koloniale Hong Kong (Cheung 2002:108-109).

71. I meningsmålingerne varierer folks selvbenævnelse i forhold til bl.a. uddannelse og generation, da flere veluddannede end mindre uddannede og flere yngre end ældre snarere beskriver sig som hongkongesiske end kinesiske (Hong Kong Transition Project 1995-2002). Disse grupper harmonerer i øvrigt med Mathews og Luis opdeling af yngre, rigere og bedre uddannede versus ældre, mindre rige og mindre uddannede i relation til førstnævntes præference for vestlige produkter versus sidstnævntes større konsumption af kinesiske produkter (Mathews & Lui 2001:11).

72. I lighed med Joannes ovenstående udsagn er det antageligt de færreste af informanterne, der vil nikke genkendende til denne tolkning af relationen mellem deres konsumptionsaktiviteter og identitetskonstruktioner. Skønt ovenstående analyse underminerer Joannes udsagn om fraværet af en betydelig forbindelse mellem hendes konsumption og identitet, er min mening langt fra at negligere informanternes udtalelser om denne problemstilling. Antropologer kan ikke ignorere deres informanters selvforståelse, men der er og bliver forskel mellem indfødt og antropologisk viden, idet antropologien søger at transcendere informanternes selvforståelse. Derfor er den antropologiske version af virkeligheden ofte af en anden karakter end de indfødtes (Hastrup 1995:148). Det er min overbevisning, at uoverensstemmelsen mellem min tolkning og Joannes udsagn beror herpå.

73. Som illustration af denne udvikling på det praktiske niveau beskriver Carrier, hvordan mange engelske vævere i det 18. århundrede udførte deres økonomiske aktivitet, dvs. produktionen af tøj, i hjemmet, hvor konen og børnene på forskellig vis bidrog til den økonomiske aktivitet. Senere fik mange vævere imidlertid job på spinderier, hvor væveriet nu foregik blandt relationer, der modsat de familiære slægtskabsbånd ikke gik forud for den økonomiske aktivitet, men derimod var betinget af den. Vævernes skift fra familien til spinderiet medførte således en abstraktion af den økonomiske aktivitet fra en kontekst baseret på sociale og ikke-økonomiske relationer i familien til en kontekst udelukkende determineret af den økonomiske aktivitet (Carrier 1998:3).

74. Som nævnt i kapitel 1 må det påpeges, at globaliseringen ikke konstituerer en ny, men en historisk nedarvet verdensudvikling, som i de seneste årtier er intensiveret. Ikke desto mindre beror bl.a. Malinowskis bekymring og argumentet for en "urgent anthropology" på en opfattelse af globaliseringens intensivering som en signifikant ny udvikling.

75. Store dele af kapitel 2 og hele kapitel 3 omhandler i og for sig denne lokalisering af Starbucks Coffee, og adskillige aspekter uddyber pointen - bl.a. flere informanters vurdering af praksissen i henhold til kinesiske madbegreber (såsom opfattelserne af et rigtigt måltid og kategorierne "varm" og "kold") og Starbucks Coffee ledelsens produktion af enkelte produkter, der dels, ifølge informanterne, besidder kinesiske kendetegn, dels ikke findes på alle Starbucks kaffebarer i verden (f.eks. Green Tea Frappuccino). Sådanne elementer bevidner Starbucks Coffee's lokale forankring i Hong Kong konteksten, og det sidstnævnte element belyser i øvrigt, at Starbucks Coffee ledelsens marketingsmodeller forekommer forankret i Hong Kongs regionale forhold - dog i et så begrænset omfang, at dette ikke underminerer nærværende kapitels indledende idé om ledelsens delvise ageren ifølge virtuelle modeller. Eksistensen af ovenstående kinesisk relaterede elementer undergraver ej heller informanternes opfattelse af Starbucks Coffee som et udpræget vestligt konsumptionsrum.

76. Begrebet "bacchanal" besidder konnotationerne skandale, forvirring, uorden og sandhed (i betydningen afsløring), og da soap operaens plot er koncentreret om netop skandaler og afsløringer af sandheder, der bringer det hjemlige rum i forvirring og uorden, fremstår den som en tydelig materialisering af "bacchanal" (Miller 1992:170-179).

77. Foruden Millers studie af trinidadernes lokalisering af den amerikanske soap opera beskriver eksempelvis Yan Yunxiang i artiklen "McDonald's in Beijing: The Localization of Americana", hvordan bl.a. kinesernes langvarige besøg på McDonald's ligeledes repræsenterer en lokaliseringsproces, idet "… they are taking the "fast" out of fast food" (Yan 1997:72).

78. Yumcha restauranternes globale udbredelse fulgte dels som en konsekvens af metropolens økonomiske succes, hvormed Hong Kong folks livsstil blev mål for efterligninger i særligt det sydlige Kina og Taiwan, dels i kølvandet på de tusinder af Hong Kong folk, der i 1980'erne og 90'erne emigrerede fra metropolen grundet frygt for regionens fremtid efter overdragelsen til Kina (Tam 2001:64).

79. Tilsvarende informanternes lokalisering af Starbucks Coffee belyser store dele af kapitel 2 og hele kapitel 3 yumchas lokale forankring. Bl.a. er de dyre yumcha restauranters inklusion af vestlige serviceaspekter for herved at producere en mere eksklusiv materialitet - f.eks. med tjenere iklædt sorte jakkesæt, hvide skjorter og butterfly - funderet på de fleste Hong Kong folks generelle tilskrivning af høj social status til det vestlige - serviceaspekterne beror med andre ord på lokale opfattelser af høj og lav værdi. Ligesom de kinesiske elementer på Starbucks Coffee underminerer de vestlige aspekter til yumcha dog ikke informanternes kategorisering af denne praksis som kinesisk.

80. Berger, Berger og Kellner pointerer f.eks., at det moderne menneske lider under en tilstand af hjemløshed, hvorfor nostalgier efter at føle sig hjemme i verden præger mange menneskers liv (Berger, Berger & Kellner i Mathews 2000:193).

81. Dette korte resumé yder på ingen måde retfærdighed mod Bourdieus detaljerede etnografiske beskrivelse og analyse, eftersom kun de for denne analyse relevante pointer er gengivet ovenfor. Beklageligvis er det for omfattende her at skitsere analysens øvrige centrale pointer - f.eks. vigtigheden af kabylerhusets placering i forhold til verdenshjørnerne og den hierarkiske relation mellem det mandlige og kvindelige rum (se ibid. 149-153).

82. Under "Mid-Autumn Festival" fejrer Hong Kong folk fuldmånen på den 15. dag i den 8. måned af månekalenderen.

83. Wu noterer hele 365 forskellige typer af mad og drikke på en enkelt cha chaan tings menukort (Wu 2001:78).

84. Caribien som etnografisk region udgør på mange måder en interessant parallel til Hong Kong. Foruden ligeledes at være opstået i globaliseringsprocesser (som kort bemærket i kapitel 1) skildrer flere studier Caribien som domineret af en fundamental dualisme. Daniel Miller pointerer f.eks. om trinidadere, at de besidder to bevidsthedsformer, der fungerer som et værdisystem, som alle forholder sig til i forskellige kontekster. Trinidaderne objektiverer bevidsthedsformerne, dvs. dualismen, i deres praktiserede liv - bl.a. i deres konsumptionspraksisser - hvorfor parallellen til mine informanters etniske stereotyper som fundamental dualisme er åbenlys (Miller 1994).

85. Det er mig magtpåliggende at fastslå, at formålet med ovenstående argument ikke er at afvise Mathews og Tams pointer, men blot at påpege deres begrænsninger. Skønt mine data om informanternes italesatte virkelighed i lighed med mine data om deres praktiserede liv ikke bevidner en konfliktfuld eksistentiel splittelse, foranlediger mit feltarbejdsfokus på praksis imidlertid, at mine data er for begrænsede til at påvise Mathews og Tams pointer som ikke gældende for mine informanters italesatte virkelighed. Argumentets formål er derfor at supplere Mathews og Tam.

Iranian zealots keep one ear tuned to the mullahs urging holy war and the other cocked to Rupert Murdoch's Star television beaming in "Dynasty", "Donahue" and "The Simpsons" from hovering satellites […] Serbian assassins wear Adidas sneakers and listen to Madonna on Walkman headphones as they take aim through their gunscopes at scurrying Sarajevo civilians looking to fill family watercans (ibid. 5).

87. Dette 'virtualisme-perspektiv' på visse forskeres anvendelse af globaliseringsbegrebet er inspireret af Millers kritik af postmodernistiske studier, der på grundlag af analyser af medier, reklamer og andre former for tekst beskriver, hvordan det moderne samfund har mistet sin autenticitet og i stedet er domineret af overfladiskhed. Ingen virkelige aktører eksisterer i studierne, hvorfor disse ifølge Miller omhandler virtuelle skikkelser (Miller 1998:205-210).

88. Erkendelsen af det globale og det lokale som gensidigt infiltrerede kategorier er desuden illustreret af Roland Robertsons udvikling af begrebet "glokalisering", der på én gang betegner såvel globalisering som lokalisering. Begrebet udtrykker dermed, hvordan globaliseringen ikke kan undslippe en lokal karakter (Robertson 1995).